Fagligt stærke kræfter indtræder i bestyrelserne for Forenede Cares selskaber på socialområdet
14.6.2022 09:24:00 CEST | Forenede Care A/S | Pressemeddelelse

To eksperter inden for hvert sit fagområde tiltræder nu bestyrelserne for Forenede Cares selskaber, der dækker det sociale område inden for krisecenter-, hjerneskade- og botilbud. De to nye bestyrelsesmedlemmer er direktør for Hjerneskadeforeningen, Morten Lorenzen, og psykolog og adjunkt, Sarah Dokkedahl.
Sarah Dokkedahl har skrevet ph.d. om voldens omfang og følgevirkninger blandt 150 kvinder på danske kvindekrisecentre. Hun ser frem til at komme i gang med bestyrelsesarbejdet og siger:
- For mig er det altafgørende at voldsudsatte og andre udsatte grupper tilbydes hjælp af høj faglig kvalitet. Derfor fylder det mig med taknemmelighed, at Forenede Care har inviteret mig ind i bestyrelsen. Som forsker har man typisk et analytisk blik, derfor glæder jeg mig til at kunne bruge min viden og erfaring mere aktivt for at styrke indsatsen på området.
Sarah Dokkedahl indtræder i bestyrelsen sammen med Morten Lorenzen, der i forvejen har erfaring fra professionelt bestyrelsesarbejde. Han har været direktør for Hjerneskadeforeningen siden 2014 og glæder sig til at sætte sin faglige viden og erfaring fra social- og handikapområdet i spil. Han fortæller:
- Jeg drives oprigtigt af at gøre en forskel, og jeg glædes ved at kunne hjælpe borgere og deres pårørende, der er i svære livssituationer. Det specialiserede område kræver indsigt og ekspertise. Derfor ser jeg – i al ubeskedenhed – et godt match mellem Forenede Care og min egen faglige ballast.
Som interne bestyrelsesmedlemmer tiltræder adm. direktør, Madeleine Lundstrøm fra det svenske søsterselskab Forenede Care AB samt en medarbejderrepræsentant fra hvert center.
Formanden for Forenede Cares selskabsbestyrelser samt CEO i Forenede Koncernen, Lars Folkmann, ser frem til et konstruktivt samarbejde med alle de nye medlemmer. Han siger:
- Det sociale område er et vitalt felt for Forenede Care, og derfor er vi stolte over at kunne byde Sarah og Morten velkommen som eksterne bestyrelsesmedlemmer. Med dette initiativ støtter vi vores kompetencer på et vigtigt område, der støtter op omkring vores vision om at gøre en forskel for mennesker, for samfundet og for fremtiden. Med Madeleine Lundstrøms indtræden i bestyrelse, tager vi endnu et skridt i retningen af et endnu tættere samarbejde mellem Forenede Care i Danmark og Sverige.
Forenede Cares selskaber:
- Tårnbyhave LGBT+ Krisecenter ApS
- Bostedet Vejenhus ApS
- Ringstedhave Neurorehabiliteringscenter ApS
- Bjæverskovhus Kvindekrisecenter ApS
- Haslevhus Kvindekrisecenter ApS
Nøgleord
Kontakter
Stine Louise Eising
Administrerende direktør
slec@forenede-care.dk
31501050
Mie Jusjong
Kommunikations- og marketingkoordinator
miju@forenede-care.dk
23205634
Billeder
Om Forenede Care
Forenede Care er et 100% danskejet familieselskab, der er specialister indenfor neuro,- social- og ældreområdet. Vi er en del af Forenede Koncernen.
Følg pressemeddelelser fra Forenede Care A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forenede Care A/S
Hjerneløbet 4. juni i Ringsted – fællesskab uden konkurrence3.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år afholder Forenede Care Neuro Hjerneløbet, hvor mennesker med erhvervet hjerneskade, deres familier og venner fejrer det, hver især kan. Hjerneløbet sætter en tyk streg under, at specialiseret rehabilitering handler om at leve livet.
Forenede Care åbner nyt LGBT+ og kvindekrisecenter – fordi alle har ret til et liv uden vold25.12.2025 10:33:48 CET | Pressemeddelelse
Forenede Care åbner krisecenteret Carolinesminde den 2. januar for voldsudsatte kvinder og LGBT+ personer med rusmiddelbrug og psykiatriske diagnoser. Det bliver Danmarks 11. krisecenter med fokus på komplekse udfordringer, som klassiske krisecentre ikke kan rumme. Indsatserne er dokumenteret effektive.
Hjerneløbet 12 juni 2025 bliver større end nogensinde10.6.2025 21:30:07 CEST | Pressemeddelelse
For fjerde år i træk afholder Forenede Care Neuro Hjerneløbet i Danmark d. 12. juni kl. 14.00 i Ringsted. Hjerneløbet er for mennesker med erhvervet hjerneskade, deres familier og venner. I årenes løb er interessen for Hjerneløbet vokset - aldrig før har den været så stor.
Udbudsproces afgjort: Forenede Care skal drive plejecenteret Bøgeskovhus18.6.2024 08:11:48 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune har besluttet, at det kommunale plejecenter i Viby J. skal drives af Forenede Care – igen.
Hjerneløbet – for alle som er berørt af hjerneskade.30.5.2024 10:24:29 CEST | Pressemeddelelse
Det er tredje år, Hjerneløbet afholdes i Danmark. 6. juni bliver det større end nogensinde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

