Torvedag med besøg af Dario Campeotto, borgmesteren og flere hundrede glade mennesker

Langagergård Plejecenter i Karlslunde dannede lørdag i flot vejr ramme om en velbesøgt Torvedag, hvor der var underholdning, sjov og indkøbsmuligheder for alle aldre
I høj sol lagde i omegnen af 400 mennesker lørdag vejen forbi Langagergård Plejecenter, som Forenede Care driver i Karlslunde, da plejecenteret åbnede dørene for den årlige, traditionsrige torvedag.
Ægteparret Elsebeth og Jørgen Sørensen er næsten-naboer til plejecenteret og benyttede også arrangementet til at kigge forbi Langagergård et par timer:
”Vi var meget begejstrede for torvedagen. Der var rigtig god stemning og masser af glade mennesker. Og underholdningen ved Dario Campeotto var helt fantastisk. Han synger jo sange fra vores ungdom,” forklarer Jørgen, der ligesom sin kone er 77 år.
Dario gav sig god tid til beboerne
Det er fjerde år i træk, at Langagergård Plejecenter inviterer til Torvedag. Og stemningen var ligesom de tidligere år i top, forklarer centerchef Louise Wesselhoff:
”Det var en helt vildt god dag. Vejret var perfekt og der var mange besøgende, som handlede flot i boderne, hvor overskuddet går til at forsøde livet for beboerne på plejecenteret,” forklarer Louise og roser også underholdningen som blandt andet den folkekære sanger Dario Campeotto stod for:
”Dario havde virkelig publikum med sig, og han fik efterfølgende stor ros. Han var nærværende, sød og gav sig god tid til at hilse på både besøgende og beboere efter koncerten. Og hvem ved om han måske også er fremtidig beboer på plejecenteret, han bad mig faktisk om en rundvisning efter koncerten, hvor jeg viste ham to lejligheder og hvor han også fik lejlighed til at tale med flere beboere og personaler,” siger Louise Wesselhoff.
Borgmesteren kiggede forbi
Børnene benyttede flittigt hoppeborgen, red på ponyer og blev underholdt af en tryllekunstner, der også var ferm til at lave ballondyr. Og blandt de mange hundrede mennesker, der fornøjede sig med salgsboder med blandt andet tøj, smykker, blomster og amerikansk lotteri så man også borgmester i Greve, Pernille Beckmann (V), som også tilbragte nogle hyggelige weekendtimer på plejecenteret.
For Elsebeth og Jørgen Sørensen er det hverken første eller sidste gang, at de kigger forbi Langagergård Plejecenter:
”Vi har fundet ud af, at man jo også kan spise helt forrygende mad herovre i caféen, som er åben for alle. Så omkring den første i hver måned henter jeg menuplanen for den pågældende måned, som vi så nærkigger - og så er vi et hold på 8-10 ældre, som kommer forbi et par gange om måneden for at spise. Og personalet på stedet er altid så venlige og imødekommende. Flere burde kende til muligheden for at man kan købe sig et veltilberedt måltid mad her,” forklarer Jørgen Sørensen.
Billeder
















Vedhæftede filer
Links
Om Forenede Care
Forenede Care er et 100% danskejet familieselskab, der er specialister indenfor neuro,- social- og ældreområdet. Vi er en del af Forenede Koncernen.
Følg pressemeddelelser fra Forenede Care A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forenede Care A/S
Hjerneløbet 12 juni 2025 bliver større end nogensinde10.6.2025 21:30:07 CEST | Pressemeddelelse
For fjerde år i træk afholder Forenede Care Neuro Hjerneløbet i Danmark d. 12. juni kl. 14.00 i Ringsted. Hjerneløbet er for mennesker med erhvervet hjerneskade, deres familier og venner. I årenes løb er interessen for Hjerneløbet vokset - aldrig før har den været så stor.
Udbudsproces afgjort: Forenede Care skal drive plejecenteret Bøgeskovhus18.6.2024 08:11:48 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune har besluttet, at det kommunale plejecenter i Viby J. skal drives af Forenede Care – igen.
Hjerneløbet – for alle som er berørt af hjerneskade.30.5.2024 10:24:29 CEST | Pressemeddelelse
Det er tredje år, Hjerneløbet afholdes i Danmark. 6. juni bliver det større end nogensinde.
Fremtidens pleje: Forenede Care og Solrød Kommune bekræfter partnerskab om Plejecenter Christians Have7.11.2023 14:08:00 CET | Pressemeddelelse
I dag blev kontrakten for samarbejdet om Plejecenter Christians Have underskrevet på borgmester Emil Blüchers (LA) kontor på Solrød Rådhus. Det danske omsorgsselskab Forenede Care overtager driften af den private del af plejecenteret i 2024. Smilene var store og der var alkoholfri champagne i glassene, da kontrakten vedrørende Plejecenter Christians Have blev underskrevet. Snakken gik især på forholdene for plejecenterets beboere, kvaliteten af maden samt trivslen for personalet. Der var også enighed om, at den næste generation af ældre stiller nye krav til en værdig pleje. Plejecenter Christians Have er Solrød Kommunes eneste plejecenter og har siden åbningen i 2003 været delt i to. Den ene halvdel driver kommunen selv, og den anden halvdel er drevet i et privat-offentligt samarbejde. Fra 1. februar 2024 overtager Forenede Care den privatdrevne del. Når Forenede Care er kommet ordentlig ind ad døren i løbet af 2024, vil borgmester, Emil Blücher gerne forbi og besøge plejecenteret, for
Forenede Care skal drive plejecenter i Solrød Kommune24.10.2023 15:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. februar 2024 overtager det familieejede omsorgsselskab Forenede Care A/S driften af den private del af Plejecenter Christians Have i Solrød Kommune. Forenede Care har vundet udbuddet om driften af den privatdrevne del af Plejecenteret Christians Have der ligger i Solrød Kommune og er kommunens eneste plejecenter. Den anden del fortsætter kommunen selv med at drive. Det var et enigt byråd, der pegede på Forenede Care. Formanden for Solrød Kommunes social-, ældre- og sundhedsudvalg, Ivar Haugaard-Hansen fortæller om valget af Forenede Care: ”Jeg er ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning. Forenede Care er i udbudsperioden kommet med en rigtig god beskrivelse af, hvordan de vil sikre den værdige, professionelle og omsorgsfulde pleje, som beboerne skal have. De har fået den bedste vurdering samlet set både i forhold til kvalitet og pris af de to bud, vi har modtaget. Der har også allerede nu været en rigtig god dialog med Forenede Care, og vi har et rigtig godt indtryk af
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum