Efter stor tilslutning: Region Midtjylland neddrosler vaccinationstilbud
En markant andel af de midtjyske borgere over 65 år er nu vaccineret mod influenza og covid-19. Derfor neddrosler Region Midtjylland nu løbende indsatsen frem mod 15. januar, hvor tilbuddet ophører.

Over 70% af de midtjyske borgere over 65 år har taget imod tilbuddet om gratis vaccination mod influenza og covid-19. Efterspørgslen på vaccination er faldende, og derfor neddrosler Region Midtjylland nu indsatsen. Det betyder færre åbningsdage, kortere åbningstider og samtidig lukker en række regionale vaccinesteder med udgangen af november og december.
- Vi er utroligt glade for den høje tilslutning til vaccinationsprogrammet. Det viser stor forståelse for vigtigheden af at beskytte sig selv og hinanden mod smitte. Når så mange er vaccineret, er det naturligt, at efterspørgslen daler. Derfor tilpasser vi nu tilbuddet, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Det bliver ikke nemmere end nu
Selvom vaccinationstilbuddet nu bliver neddroslet, vil det stadig være muligt at blive vaccineret frem til 15. januar på regionale vaccinesteder og apoteker.
Og det bliver ikke nemmere, end det er lige nu, hvor der er god plads på vaccinestederne. Så er man endnu ikke blevet vaccineret, vil det være oplagt at få det gjort, inden vaccinestederne får kortere åbningstider og løbende begynder at lukke.
Vigtig information til forældre
Forældre til børn mellem 2-6 år opfordres til at handle snarest, hvis de ønsker deres barn vaccineret mod influenza. Børn vaccineres med næsespray, og hvis barnet ikke tidligere er vaccineret, anbefales det, at der gives 2 pust med 4 ugers mellemrum for optimal beskyttelse.
For at sikre, at begge doser kan gives inden 15. januar, er den sidste mulighed for at starte vaccinationen 18. december. Da nogle af de regionale vaccinationssteder løbende lukker frem mod 15. januar kan det påvirke muligheden for at få begge doser samme sted.
Man kan se åbningstider på vaccinationscentre samt hvilke apoteker, der tilbyder vaccination, på Danmarkskortet på Region Midtjyllands hjemmeside.
Fakta
Kontakter
Anders Kühnau (A)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nyt samarbejde løfter erhvervsuddannelserne i Region Midtjylland30.6.2025 12:56:29 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny fælles satsning vil erhvervsskolerne i Region Midtjylland løfte medarbejdernes kompetencer, fremme samarbejde og fællesskaber og sikre flere faglærte til fremtidens arbejdsmarked.
Regionsråd afsætter 130 mio. kr. til at bygge ny sterilcentral til Regionshospitalet Horsens25.6.2025 15:59:48 CEST | Pressemeddelelse
Den nye sterilcentral skal bygges bæredygtigt og indrettes med automatiske løsninger, der bl.a. skåner medarbejderne for tunge løft
Mere sammenhæng i behandling af fysisk og psykisk sygdom på vej25.6.2025 15:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager vigtigt skridt i arbejdet for at skabe mere sammenhængende behandlingsforløb – uanset om det gør ondt i kroppen, psyken eller begge dele.
Stor international interesse for velfærdsteknologi og relationel velfærd17.6.2025 15:13:13 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 22. juni og fire dage frem er Aarhus og Region Midtjylland værter ved den internationale konference The European Social Services Conference ’Where care meets Tech’. Konferencen afholdes i samarbejde med Visit Aarhus, Ældreministeriet og Social- og Boligministeriet og leder op til Danmarks formandskab i EU.
Region og universitet styrker samarbejde17.6.2025 09:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet sætter fokus på sundhed, kunstig intelligens og kompetenceudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum