PsykInfo arrangement: Kreativitet skaber hverdagsliv
23.11.2023 08:00:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
PsykInfo Region Sjælland besøger tirsdag den 5. december Høng Bibliotek med arrangementet ”Kreativitet skaber hverdagsliv”. Her vil to oplægsholdere dele deres viden og erfaringer med, hvordan kreative aktiviteter kan spille en vigtig rolle i et menneskes proces med at komme sig fra en psykisk lidelse.
Kan kreative aktiviteter gøre en forskel på rejsen til at få det bedre under og efter en psykisk lidelse?
PsykInfo Region Sjælland sætter denne aften spot på emnet med et oplæg af en ergoterapeut, der har forsket i betydningen af kreativitet i hverdagslivet. Hun vil dele sin forståelse af kreative aktiviteter – som nok er bredere, end hvordan de fleste af os normalt tænker kreativitet. Hun sætter fokus på, hvordan det at lave kreative aktiviteter kan give et tiltrængt pusterum, booste selvværdet og evnen til at deltage aktivt i hverdagslivet – også når opvasken skal tages eller man gerne vil på café med en ven.
Herudover vil en EN AF OS-ambassadør, der selv har erfaring med at komme sig fra en psykisk lidelse, fortælle om, hvordan kreativitetens kræfter blev en vigtig del af hendes recovery-rejse.
TILMELDING:
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Tilmeld dig via PsykInfos hjemmeside: www.psykiatrienregsj.dk/psykinfoarrangementer
TID OG STED:
Dato: Tirsdag den 5. december 2023
Tid: Kl. 19.00-21.30
Sted: Høng Bibliotek, Odinsvej 27, 4270 Høng
Kontakter
Anne Mette Billekop, leder af PsykInfo, 40 36 53 78
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Holbæk-modellen får international anerkendelse29.1.2026 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning offentliggjort i anerkendt tidsskrift: Holbæk-modellen reducerer graden af inflammation hos børn og unge med overvægt - og dermed risikoen for at udvikle følgesygdomme som diabetes, hjerte-karsygdom og kræft.
Nyt personalehotel skal gøre sygehuset i Nykøbing Falster endnu mere attraktivt22.1.2026 14:05:55 CET | Pressemeddelelse
Overnatningsmulighederne for pendlere til Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. bliver nu endnu bedre med 24 nye værelser i det nye personalehotel CAMPUS II.
100 millioner til flere læger og sundhedspersonale14.1.2026 13:32:37 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland tager nye økonomiske midler i brug for at sikre lighed i sundhed i alle dele af regionen. Med over 100 millioner kroner vil regionspolitikerne ansætte 162 nye læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Fokus er særligt på de sygehuse og specialer, der oplever den største mangel.
Presseinvitation: Dronningen markerer udbredelse af voldsscreening i Region Sjælland12.1.2026 12:57:30 CET | Pressemeddelelse
Invitation til pressen fra Mary Fonden og Region Sjælland
PsykInfo er klar med forårets arrangementer om psykisk lidelse, recovery og psykiatri12.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Har du brug for mere viden om psykiske lidelser? Om at være pårørende? Eller om veje til at komme sig? Så er PsykInfo – Kompetencecenter for Recovery i Region Sjælland klar med forårets arrangementsrække, hvor du får personlig og faglig viden om netop det. Alle kan deltage og få viden om forskellige emner inden for psykiatri og recovery. Første arrangement foregår den 20. januar på Holbæk Bibliotek. Her sætter PsykInfo fokus på at være pårørende til et menneske med demens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum