Nye tal: Hvert år ender tusindvis af udtjente og totalskadede danske biler i udlandet
21.11.2023 08:33:12 CET | Autoparts24 ApS | Pressemeddelelse
Udtjente og totalskadede biler ender i stor stil på vejene i udlandet i stedet for at blive repareret eller ophugget herhjemme. Alene sidste år blev godt 17.000 brugte biler eksporteret til udlandet. Det viser en ny opgørelse fra Motorstyrelsen, som Autoparts24 har set.

Selvom en bil bliver vurderet for gammel eller for skadet til at reparere, er det ikke ensbetydende med, at den ender med at blive skilt ad hos en miljøgodkendt dansk ophugger.
Hvert år ender tusindvis af brugte biler med at blive eksporteret til udlandet, hvor de får lov at køre videre på vejene eller ender med at blive ophugget og frasolgt som reservedele.
Alene siden 2021 er 43.719 biler blevet eksporteret til udlandet fra Danmark.
Det viser en ny opgørelse fra Motorstyrelsen, som Autoparts24 har set.
Men selvom det som udgangspunkt kan være positivt, at brugte biler får et nyt liv i udlandet, så ender en væsentlig del af eksporten med at få en negativ effekt på både miljø og trafiksikkerhed, lyder vurderingen fra Troels Meier, der er direktør i Autoparts24.
- Når vi kan se, at der er et støt stigende marked for at sende vores brugte og skadede biler til udlandet, må vi spørge os selv, om vi skal ændre vores tilgang til, hvordan vi vurderer, hvornår det kan svare sig at reparere biler herhjemme, siger han.
Som reglerne er i dag, bliver en bil vurderet til at være totalskadet, hvis en reparation vil koste mere end 75 procent af bilens værdi. Den beregning sker ud fra prisen på nye reservedele, og dermed ender forsikringsselskaberne årligt med tusindvis af biler, der er mere værd at sælge videre til udenlandske opkøbere end at reparere.
Dermed ender biler, der hverken er vurderet egnet til at reparere eller køre på vejene herhjemme, med at køre videre i udlandet eller ophugget uden de miljøkrav, vi kræver herhjemme.
- Når vi som samfund har så stort fokus på miljø og genanvendelse, er det paradoksalt, at reglerne på det her område er så rigide. Og her bør den store eksport af brugte biler være en form for wake-up call for beslutningstagerne, siger Troels Meier.
Om Autoparts24
Autoparts24 er dansk og en af Europas største onlinemarkedspladser for salg af brugte originale reservedele. Over 100 udvalgte autoophuggere over hele Europa sørger for, at vi altid har mere end fire millioner unikke reservedele på lager, der bliver leveret til private og professionelle på få dage. Til glæde for miljøet og økonomien.
Følg pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
De seneste år er over 1.700 falske dele til biler standset i tolden27.8.2026 08:49:57 CEST | Pressemeddelelse
De seneste år er der sket en eksplosion i antallet af falske dele til biler, der bliver stoppet og beslaglagt ved grænsen til Danmark. Det viser nye tal, som Toldstyrelsen har udleveret til Autoparts24.
Rekordmange tyske bøder sendt til inddrivelse i Danmark23.6.2026 09:05:34 CEST | Pressemeddelelse
Tyske myndigheder er for alvor begyndt at komme efter danske bilister, der ignorerer bøder, de har modtaget i Tyskland. I 2025 blev et rekordhøjt antal ubetalte bøder nemlig sendt fra Tyskland til Danmark, så Gældsstyrelsen kunne inddrive pengene på vegne af Tyskland. Det viser nye tal, som Autoparts24 har fået udleveret af Bundesamt für Justiz.
Salget af reservedele til elbiler tredoblet på få år11.6.2026 10:27:39 CEST | Pressemeddelelse
De seneste år er der sket en voldsom stigning i efterspørgslen af reservedele til elbiler, hvilket har ført til en tredobling af salget alene i Danmark hos Autoparts24. En del af forklaringen skal findes i det stigende antal elbiler på vejene, men også de meget høje priser på nye dele spiller en væsentlig rolle.
Autoparts24 runder 100 samarbejdspartnere21.5.2026 13:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Efter en række aftaler med nye leverandører i særligt Belgien og Holland, har Autoparts24 nu rundet over 100 samarbejdspartnere. Der har været et stort fokus på kvalitet hos de nye leverandører, der skal være med til at øge den positive udvikling i salget, der har været i Frankrig, Tyskland og Benelux de seneste år.
Se listen: Her er bilerne, der oftest dumper til syn15.4.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ud af de godt 1.2 millioner biler, der blev synet i 2025, blev der på mere end hver tiende bil fundet så alvorlige fejl og mangler, at bilen skulle til omsyn. Og her var en række bilmærker og modeller særligt problematiske. Det viser ny data fra Færdselsstyrelsen, som Autoparts24 har analyseret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum