I Sydkorea vil de ikke længere spise hunde
21.11.2023 06:15:00 CET | Anima | Pressemeddelelse
Sydkoreas regering har annonceret en historisk beslutning om at fremsætte et lovforslag for at forbyde hundekødsindustrien, hvor op mod 1 million hunde hvert år slagtes.

Vedtages loven, vil den gøre det ulovligt at avle hunde for deres kød på de tusindvis af organiserede farme, der findes lige nu. Regeringen har lovet at introducere lovforslaget inden udgangen af 2023.
Dyreværnsorganisationen Anima har længe arbejdet for at stoppe mishandlingen af hunde i Sydkorea, og ser det kommende lovforslag som en milepæl på vejen mod et endeligt punktum for hundekød i Asien.
Direktør, Joh Vinding, udtaler: “Et forbud mod hundekød er en drøm, der går i opfyldelse for alle os, der har arbejdet så hårdt for at afslutte denne grusomhed. Det sender en klar besked om, at dyremishandling ikke vil blive tolereret, og er samtidig et fantastisk eksempel på, hvordan et land kan vælge at sætte dyrene og deres velfærd først til trods for gamle traditioner”.
Stigende modstand mod hundekød
I Sydkorea har der længe været en stigende modstand mod at spise hunde, og seneste meningsmålinger viser, at 86% af sydkoreanerne ikke vil spise hundekød i fremtiden, og 57% støtter et forbud. Derudover er der over 6 millioner hunde, som lever som kæledyr i familier i Korea, og det har ført til en voksende bekymring for dyrevelfærd, som har fået efterspørgslen efter hundekød til at falde.
Når lovgivningen er vedtaget, vil hundekødsfarme blive udfaset over 3 år og få kompensation til at omstille eller lukke deres aktiviteter. En nødvendighed understreger direktør i Anima, Joh Vinding:
“Vi har selv været i Sydkorea og talt med flere, som arbejder i industrien. Mange vil gerne stoppe, men de mangler alternativer. Derfor er det vigtigt, at regeringen i Sydkorea giver støtte til at omstille industrien”.
Anima vil bruge det forestående forbud i Sydkorea til at lægge yderligere pres på de lande i Asien, som fortsat tillader produktionen af hundekød - bl.a. Kina, hvor den brutale hunde- og kattekødindustri årligt koster tusindvis af stjålne kæledyr deres liv.
FAKTA OM HUNDEKØD
Sydkorea er det eneste land i verden, hvor man opdrætter hunde på store dyrefabrikker. Det er især under Bok Nal-dagene i juli og august, hvor nogle mener, at hundekødssuppen ‘boshintang’ vil nedkøle dem og give ekstra energi og virilitet i de varme sommermåneder.
Hundekød er forbudt i Hong Kong, Taiwan, Filippinerne, Indien, Thailand og Singapore, samt byerne Shenzhen og Zhuhai på det kinesiske fastland, Siem Reap-provinsen i Cambodja og 32 byer og regenter samt provinsen DKI Jakarta i Indonesien.
Til trods for disse forbud er det estimeret, at omkring 30 millioner hunde årligt bliver slået ihjel for deres kød i Asien.
Kontakter
Joh VindingDirektør
Tlf:61 71 07 38jv@anima.dkBilleder
Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Nye billeder: Pelsavlere opdrætter kæmpe monsterræve4.9.2026 10:49:25 CEST | Pressemeddelelse
Nye optagelser fra finske pelsfarme viser, at ekstrem avl af ‘monsterræve’ fortsætter til trods for pelsindustriens løfter om et stop.
Danskerne ved ikke, hvad de køber: Anima går til kamp mod turbokyllinger24.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny YouGov-undersøgelse viser, at 45% af danskerne ikke er sikre på, hvad en turbokylling er. Det er til trods for, at denne type kylling udgør størstedelen af de over 100 millioner slagtekyllinger, der produceres i Danmark hvert år. Derfor lancerer Anima nu en landsdækkende kampagne, der skal sætte fokus på de alvorlige velfærdsproblemer, den ekstreme avl medfører og lægge pres på supermarkeder for at udfase turbokyllinger.
EU slår fast: Slut med bure i landbruget!7.7.2026 16:17:26 CEST | Pressemeddelelse
Inden årets udgang vil EU-Kommissionen fremsætte lovforslag om et forbud mod høns i bure. Det fremgår af den nye landbrugsstrategi, som Kommissionen præsenterede her til eftermiddag. Udmeldingen glæder dyreværnsorganisationer, der i fem år har kæmpet for at holde Kommissionen op på sit løfte om at “gøre en ende på burenes tidsalder”.
Anima om regeringsgrundlag: Ligner et vendepunkt for dansk landbrug2.6.2026 12:28:45 CEST | Pressemeddelelse
Alternativet har til formiddag løftet sløret for centrale elementer i det kommende regeringsgrundlag, som præsenteres kl. 16. Ifølge politisk leder Franciska Rosenkilde er det skrevet ind i grundlaget, at det skal være slut med ekstrem avl, fiksering af søer, rutinemæssig halekupering samt at grisene skal have markant mere plads.
Anima efter TV2-program: Giv Landbrug & Fødevarer karantæne fra Christiansborg13.5.2026 08:26:21 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne bør give Landbrug & Fødevarer rødt kort og karantæne fra Christiansborg og smide organisationen ud af det politiske maskinrum. Det mener Anima efter at have set tredje del af TV2-dokumentaren “Hvem passer på grisene”, som sendes i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


