Nye cykelstier og fortov skal skabe tryghed i Nexø
20.11.2023 14:55:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Nu kan cyklister og fodgængere trygt bevæge sig ud på Andersen Nexø Vej på Bornholm. Vejdirektoratet har løftet trafiksikkerheden på statsvejen.

Det er slut med at cykle på kørebanen eller fortovet på Andersen Nexø Vej mellem Sdr. Landevej og Bødtgersvej i Bornholms Kommune.
I begge sider af vejen er der anlagt nye cykelstier, og i den nordlige side et nyt fortov, som skal skabe mere tryghed og sikkerhed for de fodgængere og cyklister, der færdes i området.
”Arbejdet med at etablere cykelstierne er blevet en smule forsinket, hvilket blandt andet skyldes de store regnmængder, vi har fået i efteråret, og fordi vi ønskede at genere trafikanterne mindst muligt hen over sommeren. Nu står cykelstierne klar, og vi glæder os til, at de bliver taget i brug”, siger projektleder Neal McMullan fra Vejdirektoratet.
Cykelstierne er to meter brede, mens det nye fortov er 1,5 meter bredt. Kørebanen er blevet gjort smallere for at få plads til cykelstierne. Det vil skabe bedre trafiksikkerhed for alle trafikanter.
Der udestår fortsat nogle mindre tilpasninger, før cykelstien er endeligt færdig. De vil blive udført i det nye år, når vejret er bedre.
Der er den lokale entreprenørvirksomhed PLE, som har udført anlægsarbejdet for Vejdirektoratet.
Fakta om cykelstien
Projektet er igangsat med ”Infrastrukturplanen 2035”, hvor der er afsat i alt tre milliarder kroner til den statslige cykelpulje til forbedringer af cykelinfrastrukturen i hele Danmark i perioden 2022 til 2035.
Kontakter
Neal David McMullanProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 37 47nmc@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om ny cykelsti mellem Hillerød og Helsingør23.9.2026 08:21:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 30. september inviterer Vejdirektoratet til informationsmøde om en ny dobbeltrettet cykelsti fra Kongevejen til E47 på strækningen mellem Hillerød og Helsingør. Cykelstien bliver første etape af en sammenhængende supercykelsti, der skal gøre det mere sikkert at cykle mellem de to byer.
To nye broer ved Kalundborgvej åbner for trafik22.9.2026 10:42:22 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge åbner Vejdirektoratet for trafik på to nye broer, der skal lede trafikken over den kommende motorvej. I forbindelse med åbningen af broerne bliver en strækning af Skovbakkerne lukket permanent.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang21.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet bliver udført fra starten af oktober til starten af november. Broreparationen vil genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
Natarbejde på Dronning Margrethe II’s Bro21.9.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal udføre vibrationsmålinger på bærekablerne på Dronning Margrethe II’s Bro. Arbejdet udføres om aftenen og natten, og broen lukker for biltrafik fra kl. 19-05, når der måles.
Vejdirektoratet bygger rundkørsel i Ringsted om til signalreguleret kryds21.9.2026 10:44:52 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med ombygningen af rundkørslen ved Bragesvej, Næstvedvej og Ahorn Allé i Ringsted fra den 5. oktober. Rundkørslen bliver bygget om til et signalreguleret kryds, der skal give bedre fremkommelighed og en mere sikker trafikafvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum