Energistyrelsen træffer ny afgørelse i PtX-udbuddet: Plug Power er ikke længere blandt vinderne af udbuddet
Da Plug Power Idomlund Danmark ikke kan leve op til betingelsen om at stille en bankgaranti, har Energistyrelsen været nødt til at træffe en ny afgørelse i PtX-udbuddet. Det betyder, at Plug Power ikke længere er vinder af udbuddet. Samtidig bliver HyproDenmark/Everfuel tilbudt et forhøjet beløb.
Fredag den 27. oktober kunne Energistyrelsen løfte sløret for vinderne af danmarkshistoriens første Power-to-X-udbud. I mellemtiden har det vist sig, at Plug Power Idomlund Danmark alligevel ikke kan leve op til de forpligtelser, der er i kontrakten, som handler om at stille en bankgaranti. Energistyrelsen har derfor været nødt til at se bort fra deres tilbud og har på den baggrund truffet en ny afgørelse.
Det betyder dermed, at Plug Power ikke længere er blandt vinderne af PtX-udbuddet. De øvrige vindere er fortsat European Energy/Vindtestcenter Måde K/S, European Energy/Padborg PtX ApS, Electrochaea/Biocat Roslev og European Energy/Kassø PtX Expansion ApS. De fire vinderprojekter har fortsat fået tildelt hele deres tilbud. Den marginale byder HyproDenmark/Everfuel kan fortsat ikke tilbydes det fulde tilbud, men vil blive tilbudt det resterende beløb af det samlede budget. Det samlede budget er 1,32 milliarder kroner i 2023-priser.
Energistyrelsen vurderer ikke, at den nye afgørelse får betydning for, hvornår der indgås kontrakter med vinderne, ligesom det ikke forventes at få betydning for tidshorisonten for, hvornår anlæggene vil stå klar.
Der vil nu være fem vindende projekter. De fem projekter vil nu tilsammen bygge over 180 MW.
Støtte pr. GJ |
Virksomhed/projekt |
Placering |
Samlet beløb |
Kapacitet på anlæg |
40,0000 DKK/GJ |
European Energy/ Vindtestcenter Måde K/S |
Esbjerg |
43.994.973 DKK |
9 MW |
46,0000 DKK/GJ |
European Energy/ Padborg PtX ApS |
Padborg |
910.800.000 DKK |
150 MW |
59,9998 DKK/GJ |
Electrochaea/Biocat Roslev |
Rybjerg |
71.279.762 DKK |
10 MW |
67,0000 DKK/GJ |
European Energy/ Kassø PtX Expansion ApS |
Rødekro |
81.879.549 DKK |
10 MW |
67,4998 DKK/GJ |
HyproDenmark/Everfuel |
Fredericia |
Tilbydes resterende beløb |
Næste skridt
Med den nye afgørelse af PtX-udbuddet starter en ny ti dages stand still-periode, hvorefter Energistyrelsen og de vindende projekter indgår kontrakter under forudsætning af, at der ikke modtages en klage i perioden.
Fakta
- Energistyrelsen åbnede for Power-to-X-udbuddet i april 2023 og lukkede for tilbud 1. september 2023.
- Der er afsat 1,32 milliarder kroner i 2023-priser til dette PtX-udbud.
- Energistyrelsen har modtaget ansøgninger for mere end fire milliarder kroner. Der blev ansøgt om støtte til projekter med en samlet elektrolysekapacitet på ca. 675 MW.
- Energistyrelsen havde oprindeligt fundet seks vindere fordelt på fire forskellige virksomheder. Med den nye afgørelse er der fundet fem vindere fordelt på tre forskellige virksomheder.
Kontakter
Pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet30.4.2025 15:07:09 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsens rapport ”Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025” viser, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet med 3,3 mio. ton CO2e i 2023 sammenlignet med 2022.
Energistyrelsen offentliggør ny analyse om potentialet for Danmarks havvindudbygning frem mod 205028.4.2025 11:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse udarbejdet af Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet giver vurdering af, hvordan Danmarks havarealer og havvindressourcer kan nyttiggøres i fremtiden.
Erhvervsskoler løfter opgaven: Afskaffelse af VE-godkendelsesordningen11.4.2025 14:09:27 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling er nået langt, og varmepumper, biomassekedler og solcelleanlæg er efterhånden blevet hvermandseje. Erhvervsuddannelserne er fulgt med og giver de nødvendige kompetencer til montører og installatører. Det foreslås derfor at nedlægge VE-godkendelsesordningen, da der ikke længere vurderes at være behov for ordningen.
Selskab får tilladelse til at undersøge muligheden for CO2-lagring ved Thorning11.4.2025 10:40:10 CEST | Pressemeddelelse
Selskabet Norne Thorning Storage ApS har fået tilladelse til at efterforske, om undergrunden i et område omkring Thorning i Midtjylland kan bruges til at lagre CO2. Hvis området er egnet, kan selskabet senere søge om tilladelse til at påbegynde lagringen.
Stor interesse for milliardpulje til CO₂-fangst og -lagring: 16 selskaber ønsker at søge26.3.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO₂ i den nye CCS-pulje. For at kunne søge støtte skal ansøgerne først prækvalificeres. 16 selskaber har søgt, og Energistyrelsen går nu i gang med at vurdere ansøgningerne med henblik på at udvælge de 10, som får mulighed for at deltage i udbuddet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum