Tanke til ethvert formål
Størrelse betyder alt; Det kunne være sloganet hos en af Danmarks førende leverandører til biogasanlæggene Biogasteknik A/S i Ringkøbing.
Den danske leverandør til biogasbranchen lancerer nu Nordens hidtil største tankkapacitet til biogasanlæggene.
Biogas Teknik A/S leverer dog tanke til alle formål også indenfor industrisektoren og til spildevandsanlæg, ligesom medicinalvare-industrien også viser stor interesse for tankene.
- Vi oplever at biogasanlæggene ekspanderer i disse år mod større og større anlæg. Ønsket er større produktionskapacitet og længere udrådningstid for biomassen, så effektiviteten øges med stigende produktion til følge, siger Espen Johansen CEO for Biogasteknik A/S.
Går i markedet med endnu større reaktor
Biogasteknik A/S er sammen med leverandører ved at designe en ny kæmpe reaktor, som vil få stor indflydelse på fremtidens tankegang omkring reaktorstørrelse og volumen.
Biogas Teknik A/S er gået i tæt samarbejde med Henze Harvestore Gmbh og PRG Präzisions-Rührer GmbH om at lave en stor CSTR tank til det danske biogas marked.
- Vores ordrebog er fyldt med ståltanke i alle slags størrelser både i sort jern med coating og i komplet syrefast udførelse, og vi mærker tydeligt, at markedet for tanke til biogasproduktion indenfor Continuous Stirred-tank reactor (CSTR) efterspørger større og større tanke, siger indehaveren.
Stor sællerten har i flere år været den ”danske CSTR model 10.000m3” med en centeromrører monteret for optimal omrøring i tanken og vel at mærke med det mindste kwh forbrug.
Bu er målet en næste fordobling af tankkapaciteten for at efterkomme efterspørgslen i markedet.
- For at imødekomme vores kunders efterspørgsel er vi ved at lave de statiske beregninger på en CSTR 17.000m3 med et omrøringsanlæg fra tyske PRG som (er i designfasen) som kan sikre omrøring af tanke på helt op til 17.000m3, siger Espen.
Dette muliggør et tørstofindhold op til 12% stadig med det laveste kwh-forbrug.
- Vi er fortsat i fuld gang med at lave kalkulationer på prisen, men er allerede klar til at lancere tanken til de danske biogasproducenter.
- Vi ser frem til, at se hvorledes biogasanlæggene tager imod dette nye tiltag, siger Espen slutteligt.
Kontakt os gerne for spørgsmål mv.
Pressemeddelelser fra Henze Harvestore Gmbh og PRG Präzisions-Rührer GmbH kan rekvireres hos:
Kontakter
Espen JohansenBiogasteknik A/S
Tlf:+45 23 69 67 89mail@biogasteknik.dkVmarketing
kv@vmarketing.dkBilleder
Om Biogas Teknik
Se mere på vores website: https://biogasteknik.dk/
Følg pressemeddelelser fra Biogas Teknik A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.