Regeringen holder fast i ”Nej-tak" til reklamer
20.11.2023 11:01:42 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
På baggrund af en undersøgelse har regeringen besluttet at fastholde den nuværende Nej-tak-ordning for hustandsomdelte reklamer frem for en ny Ja-tak-ordning.
Hver anden hustand i Danmark er i dag tilmeldt ordningen, som takker nej til de seneste slagtilbud i supermarkedet.
I juni 2020 aftalte et bredt flertal af Folketingets partier at undersøge muligheden for en ny ordning med Ja-tak til reklamer i Danmark. Samtidig blev det aftalt at undersøge fordele og ulemper ved hhv. en Ja-tak- og en Nej-tak-ordning. Undersøgelsen er nu afsluttet.
”Det er vigtigt, at Danmark hænger sammen. Og det handler bl.a. om gode indkøbsmuligheder i landdistrikterne. Det er Nej-tak-ordningen med til at støtte op om. For den giver mindre butikker muligheden for at forblive synlige og komme ud med deres tilbud til lokalmiljøet. Vi skal skabe de bedste vilkår for at drive forretning i hele landet. Derfor holder vi fast i Nej-tak-ordningen og støtter på den måde sammenhængskraften og fællesskabet på tværs af landet,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Regeringen har valgt at fastholde den nuværende Nej-tak-ordning, da de forventede miljømæssige fordele ved en Ja-tak-ordning ikke opvejer ulemperne.
Undersøgelsen viser, at især detailhandlen kan blive hårdt ramt af en ny ordning, da særligt mindre butikker ikke vil kunne komme i kontakt med nær så mange kunder, som de kan via trykte reklamer.
Samtidig er det vurderingen, at der er en reel risiko for, at Ja-tak-ordningen ikke vil blive godkendt i EU. Det skyldes, at det bl.a. kræves, at miljøgevinster ved en Ja-tak-ordning skal stå mål med de begrænsninger, ordningen fører med sig, for virksomhederne.
Ifølge undersøgelsen er klimaeffekterne ved en Ja-tak-ordning minimale, og miljøgevinsten i form af mindre papiraffald vil blive mindre over tid som følge af digitalisering af annoncemarkedet. Mængden af trykte reklamer, der omdeles, falder gradvist med ca. 8 pct. hvert år og reklamemængden er faldet fra 3 mia. stk. 2010 til 1,2 mia. stk. i 2021.
Undersøgelsen af muligheden for at indføre en Ja-tak-ordning var en del af initiativerne i ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” fra 2020.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ny formand for Danmarks Erhvervsfremme-bestyrelse skal styrke konkurrencekraften i danske SMV’er28.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard har udpeget Sofie Irgens, CEO i Schneider Electric Denmark, som ny formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Nye kræfter skal sætte fart på fødevaresektorens grønne omstilling21.10.2026 15:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Med ny formand, fire nye og tre genudpegede profiler får GUDP’s bestyrelse både friske perspektiver og solid erfaring til at styrke grøn innovation og konkurrencekraft i dansk fødevareproduktion.
Danmark tager yderligere skridt i støtten til Ukraines frihedskamp21.10.2026 11:31:37 CEST | Pressemeddelelse
Den danske støtte til Ukraine cementeres endnu en gang gennem et lån til Fire Points danske datterselskab, der er garanteret af den danske stat.
Nu åbner støtte til investeringer i flere grønne industrier2.10.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Der åbnes nu for, at virksomheder kan søge om midler fra Grøn Investeringsordning. Ordningen skal i 2026 med 629 mio. kr. i målrettet støtte styrke danske grønne styrkepositioner og gøre det mere attraktivt at producere grøn teknologi i Danmark.
Nye regler skal styrke tilliden til grønne valg28.9.2026 09:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag skal virksomheder kunne dokumentere de grønne budskaber, de bruger i deres markedsføring. Samtidig skal reglerne bidrage til fair konkurrence for de virksomheder, der reelt investerer i den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum