Fælles udtalelse fra borgmestrene i København
20.11.2023 06:00:00 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Københavns syv borgmestre står nu samlet på tværs af partier med en klar opfordring til byens borgere om ikke at lade krigen mellem Israel og Hamas skabe splid og had mellem københavnere.
Den blodige konflikt mellem Israel og Hamas har fået tusinder af københavnere til at udtrykke deres frustration og afmagt i byens gader og på sociale medier. Debatten er blevet mere og mere højlydt og polariseret hen over den måned, der nu er gået siden konflikten på ny eskalerede med enorme menneskelige omkostninger for både det israelske og palæstinensiske folk.
Selvom konflikten er mere end 3.000 km væk fra vores hovedstad, er den meget tilstede i vores by. Vi ser daglige demonstrationer, støttetilkendegivelser og arrangementer. Langt de fleste foregår i ro og mag, samt med gensidig respekt. Men der har også været undtagelser.
Vi ser med stor alvor på den stigende polarisering, der sker lige nu i København. Vi er dybt bekymrede over det stigende antal rapporter om religiøst rettet chikane og trusler, som bl.a. har ramt det jødiske mindretal i København med chikane og hærværk, og for den meget barske og uforsonlige tone på de sociale medier.
Vi vil gerne understrege, at vi er borgmestre for alle københavnere. Og at vi intet ønske har om at Israel-Palæstina konflikten blusser op i København. Vores ærinde er det stik modsatte, nemlig at mane til fred og ro og besindelse.
Vi står sammen på Rådhuset om at vise medfølelse med alle civile ofre på begge sider af konflikten.
Vi siger fra over for enhver diskrimination af mindretal i København. Alle skal føle sig trygge i vores by, ingen skal forfølges uanset hvor de er, hvem de er og hvor de kommer fra. Vi skal som by have nultolerance over for såvel racisme, antisemitisme som islamofobi.
Vi skal vise hensyn til hinanden og opføre os ordentligt – både når vi møder hinanden rundt i byen, og når vi debatterer på sociale medier.
Sophie Hæstorp Andersen (S), overborgmester
Line Barfod (Ø), teknik- og miljøborgmester
Jakob Næsager (C), børne- og ungdomsborgmester
Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester
Mia Nyegaard (RV), kultur- og fritidsborgmester
Jens-Kristian Lütken (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester
Karina Vestergård Madsen (Ø), socialborgmester
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
København bliver vært for kæmpe sportsfest i 202817.6.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i København har netop sagt ja til at afholde DM-ugen i juni 2028 med mere end 40 forskellige sportsgrene og – som noget helt nyt – nordiske mesterskaber i udvalgte discipliner.
I lyset af mulig ny S-togstunnel: Politikere i København tager næste skridt i udvidelsen af metroen10.6.2026 11:00:10 CEST | Pressemeddelelse
Staten er i gang med at undersøge mulighederne for at bygge en ny S-togstunnel i København. Det får nu politikerne på Københavns Rådhus til at sætte gang i en analyse af, hvordan en udvidelse af metroen kan se ud, hvis S-togstunnellen realiseres.
Unik mulighed: Vær med til stort folkecykelløb i hjertet af København9.6.2026 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Copenhagen Sprint rammer byen den 13. juni, kan københavnere og besøgende se frem til en festlig start på cykelfesten. Kl. 13 går starten til det store folkecykelløb nemlig, hvor børn og voksne får mulighed for at cykle på den lukkede 10 km lange rute – blot få timer før verdenseliten sprinter på samme rute.
Ny undersøgelse: Her er tallene for trygheden i København4.6.2026 07:06:00 CEST | Pressemeddelelse
86 procent af københavnerne føler sig trygge i deres nabolag. Det er en smule lavere end sidste år, viser ny tryghedsundersøgelse. Faldet skyldes blandt andet, at flere føler sig utrygge på Christianshavn – og så er stationer og stoppesteder fortsat de steder, hvor flest, særligt kvinder, føler sig utrygge.
Kunst, historie og gratis oplevelser: Prøv ny cykelrute gennem Københavns Kulturkvarter3.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 13. og 14. juni 2026 indtager World Tour cykelløbet Copenhagen Sprint for anden gang Københavns gader. Med cykelløbet følger et brag af en cykelfest, hvor du i år kan hoppe på cyklen og prøve Culture Sprint gennem Kulturkvarteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum