Agria Dyreforsikring

Spotlight på dyreinternaternes sorte skygger

Del

I anledning af årets Black Friday omdøber Agria Dyreforsikring dagen til #BlackFurday med en hjertevarm kampagne, der sætter fokus på de sorte hunde og katte, der ofte står bagerst i køen på internaterne. 

Med en hjertevarm kampagne under hashtagget BlackFurday sætter Agria Dyreforsikring spotlight på de sortpelsede dyr, der står bag deres mere farverige artsfæller i køen til adoption på dyreinternaterne
Med en hjertevarm kampagne under hashtagget BlackFurday sætter Agria Dyreforsikring spotlight på de sortpelsede dyr, der står bag deres mere farverige artsfæller i køen til adoption på dyreinternaterne.

”BlackFurday handler om meget mere end rabatter og slagtilbud: I anledning af Black Friday retter vi spotlyset mod de sorte dyr på landets internater, der lever i skyggen af deres kulørte artsfæller. Med kampagnen #BlackFurday opfordrer vi danskerne til at droppe jagten på slagtilbud og materielle goder, som alligevel kun giver midlertidig tilfredsstillelse, og i stedet åbner hjem og hjerte for en firbenet lykkepille i sort pels," forklarer Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring.

”Du kan ikke købe kærlighed, men du kan adoptere et dyr i nød, og det er næsten det samme. Samtidig får du bonus på ”goodwill-kontoen” ved at gøre noget godt for andre - ved at investere i en genbrugs-hund eller -kat, der står uden hjem - så det er ren win-win,” mener Tine Stabell.

Udfordrende sort pels

For Henrik Knaack og hans kolleger er farven sort en daglig udfordring snarere end en marketing gimmick. Og hans ”butik” er en af de få, hvor priserne ikke bliver dumpet i forbindelse med Black Friday:

”Her er prisen den samme året rundt, for ingen herreløse dyr er mindre værd, blot fordi dagen får et fancy engelsk navn,” understreger Henrik Knaack, der skriver ”Direktør i Dyreværnet” på visitkortet.

”Rød, hvid og trefarvet… ja, alle andre farver end kulsort er bare mere populære. I dag sidder de sorte katte længere tid på vores internater end nogen andre dyr,” forklarer Henrik Knaack, der – ligesom forskere verden over - har svært ved at forklare fænomenet, som på engelsk kaldes ”Black Cat Syndrome”:

“Sorte katte – og andre sorte dyr - har lige så skønne og forskellige personligheder som deres mere farverige artsfæller. Der er ingen adfærdsmæssig forskel, så vi opfordrer naturligvis danskerne til at se ud over farven og også give disse kærlige dyr varige hjem.”

#BlackFurday-kampagnen er initieret af Agria Dyreforsikring i Danmark, og ideen er taget op af flere af forsikringsselskabets søsterselskaber i både Sverige, Norge, Finland, Irland og England.

Kontakter

Billeder

Med en hjertevarm kampagne under hashtagget BlackFurday sætter Agria Dyreforsikring spotlight på de sortpelsede dyr, der står bag deres mere farverige artsfæller i køen til adoption på dyreinternaterne
Med en hjertevarm kampagne under hashtagget BlackFurday sætter Agria Dyreforsikring spotlight på de sortpelsede dyr, der står bag deres mere farverige artsfæller i køen til adoption på dyreinternaterne.
Download
”Du kan ikke købe kærlighed, men du kan adoptere et dyr i nød, og det er næsten det samme,” mener Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring.
”Du kan ikke købe kærlighed, men du kan adoptere et dyr i nød, og det er næsten det samme,” mener Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring.
Download

Links

Om Agria Dyreforsikring

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker.

Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle.

De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning.

Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.

Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring

Når børn plager om kæledyr23.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

For mange børn står et kæledyr øverst på ønskesedlen. De græder sig i søvn og plager efter alt fra en hamster til hund eller hest. Det, at vokse op i en familie med dyr, kan være en berigende oplevelse for børn, som lærer at omgås andre levende væsener med respekt, omsorg og ansvarlighed, men som forældre skal man have samme store ønske om et nyt familiemedlem, for klichéen holder skam endnu: Kæledyr er stadig den voksnes ansvar.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye