I Holbæk og Lejre går frivillige BNBO-aftaler godt
Mens man på landsplan kun er i mål med omkring ti procent af de nødvendige aftaler om sprøjtestop i områder nær drikkevandsboringer, går det anderledes godt i Holbæk og Lejre. Her har Fors A/S indgået aftaler med omkring 60 procent af lodsejerne.
I Holbæk og Lejre går det godt med indgåelsen af de frivillige BNBO-aftaler, der standser brugen af pesticider nær drikkevandsboringer. Faktisk har forsyningsselskabet Fors A/S indgået frivillige aftaler med 61 procent af de relevante lodsejere. Det står i skarp kontrast til, at man på landsplan ifølge DR kun er nået i mål med omkring ti procent af de nødvendige aftaler.
”Vi har prioriteret tid til dialog med lodsejerne. For både lodsejere og Fors A/S er det første gang, vi har været i dialog om vores naboskab og sameksistens. Så det har krævet mange kopper kaffe og tid at nå til en fælles forståelse for den udfordring, vi står overfor - og ikke mindst for, hvad løsningen kan være,” siger Martin Olsen, der som projektleder i Fors A/S står i spidsen for BNBO-aftalerne.
Når Fors A/S indgår frivillige BNBO-aftaler med lodsejerne, er det derfor altid med det udgangspunkt at lade aftalen omfatte et større areal end det strengt nødvendige, uddyber han:
”Der er også risiko for, at pesticider, der benyttes uden for BNBO, ender i grundvandet, det tager bare længere tid. Derfor har vi, i dialog med lodsejerne, inkluderet så store arealer som muligt og tilpasset aftalearealernes afgrænsning under hensyntagen til deres ønsker. I Fors A/S mener vi, at vi har et fælles ansvar for at passe så godt på naturens ressourcer som muligt til de kommende generationer. Derfor er vi nødt til at være ambitiøse omkring omfanget af de her aftaler.”
I Fors A/S er der fortsat tiltro til dialogen:
”Vi har ikke lukket den sidste aftale endnu og fortsætter dialogen med lodsejerne. Vi forventer ikke, at alle lodsejere vil indgå en aftale med os, og dermed heller ikke, at alle BNBO er beskyttet inden sommeren 2024. Vores ambitioner for grundvandsbeskyttelse stopper dog ikke ved BNBO, så det er vores forventning, at arbejdet med grundvandsbeskyttelse, frivillige dyrkningsaftaler og jordkøb vil fortsætte mange år frem,” siger Martin Olsen.
Kontakter
Mette Ryberg HerskindPresse- og kommunikationschefPresse & Kommunikation
Tlf:51841446mrh@fors.dkLinks
Om Fors A/S
Hos Fors A/S arbejder vi hver dag for at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Vi leverer vand, fjernvarme, renser spildevand, indsamler affald og driver genbrugspladser i vores tre ejerkommuner: Roskilde, Holbæk og Lejre. Vi bestræber os på at inddrage, hjælpe og informere vores kunder, så vi sammen kan løfte opgaven om en grønnere fremtid, hvor naturen er i balance.
Vi er ISO-certificerede, hvilket sikrer sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Fjernvarmen kommer til Veddelev12.12.2025 15:09:54 CET | Pressemeddelelse
Fors’ bestyrelse har nu nikket til fjernvarmeprojektet i Veddelev, som dermed er en realitet. I løbet af foråret 2026 går gravemaskinerne i jorden.
Her er de nye kundevalgte bestyrelsesmedlemmer i Fors4.12.2025 09:36:34 CET | Pressemeddelelse
Fors Kundevalg 2025 er vel overstået, og to nye bestyrelsesmedlemmer samt to suppleanter er valgt fra 2026. Samtidig har flere end tre gange så mange valgt at stemme i forhold til seneste kundevalg for fire år siden.
Fors skal kloakere tre områder på Tuse Næs3.12.2025 14:19:45 CET | Pressemeddelelse
De kommende år skal Fors spildevandskloakere tre områder på Tuse Næs. Kloakeringen har til formål at sikre en mere miljøvenlig og driftssikker spildevandsløsning.
Det går fremad med fjernvarmen i Vindinge24.11.2025 13:00:03 CET | Pressemeddelelse
Fjernvarmeudrulningen i Vindinge skrider fremad som planlagt. Anden etape er i sin afsluttende fase, og lige om hjørnet ligger tredje og sidste etape. Tæt på 600 vindingeborgere har tilmeldt sig fjernvarmen, og der stadig plads til flere.
Hvem skal beskytte dit drikkevand de næste fire år? Sådan stemmer du til Fors Kundevalg 202517.11.2025 13:45:29 CET | Pressemeddelelse
Så snart kommunalvalget er overstået, er der ét kryds mere at tage stilling til. Fra den 19. november kan du nemlig stemme til Fors Kundevalg 2025. Valget er digitalt og kan klares fra sofaen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum