Udsigt til rentefald i det nye år

Del

Renten er allerede nu på vej ned, og Danske Bank forventer tre rentenedsættelser i 2024 - til glæde for boligkøberne

Meget tyder på, at renten bliver lavere i 2024, og det hjælper boligkøberne. Foto: Palle Skov
Meget tyder på, at renten bliver lavere i 2024, og det hjælper boligkøberne. Foto: Palle Skov

Efter et år med rentestigninger på boligmarkedet er der udsigt til, at det går den anden vej i det nye år.

  • ”Vi forventer tre rentenedsættelser fra Nationalbanken til næste år,” siger Bjørn Tangaa Sillemann, der er chefanalytiker i Danske Bank.


Han fortæller, at de lange renter faktisk allerede er faldet ret meget i november.

  • ”Der er taget lidt forskud på glæderne, og dermed regner vi også kun med, at de falder lidt mere til næste år,” forklarer han.


De lange danske realkreditobligationer har på det seneste vist ganske store kursstigninger, og hvis kursen nærmer sig eller går over 100, åbner nye lån til lavere renter.

Kursen på den toneangivende 30-årige 5%-obligation (med afdrag) er over den seneste måned steget godt 1,5 kurspoint og har i løbet af ugen handlet et mulehår fra kurs 99.

  • ”Det betyder i praksis, at 4%-lånet, der i dag handles i kurs 94, er ganske tæt på at indtage rollen som udgangspunktet for det danske marked. For langt de fleste er det en god ting,” siger Frederik Romedahl, chefanalytiker i Danske Bank.


Ikke mindst for boligkøberne er en lavere rente positivt, fremhæver man i ejendomsmæglerkæden Home.

  • ”Det gør det billigere at finansiere boligkøbet, og det kan give flere familier råd til at købe hus eller lejlighed i det kommende år,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

  • ”Det seneste års tid er det kun gået opad med renten, men nu ser det heldigvis ud til, den får et nøk ned og det kan hjælpe flere bolighandler på vej i 2024,” siger Homes boligmarkedsanalytiker.


I Realkredit Danmark er det forventningen, at det 30-årige 4 %-lån vil blive det toneangivende lån på 6-12 måneders sigt.

  • ”Men når det er sagt, så må vi jo samtidig sige, at der er en del usikkerhed forbundet med renteprognoser,” understreger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig.


Da renten var lavest i starten af 2021, var den under 1 % for et fastforrentet boliglån.

Kontakter

Billeder

Meget tyder på, at renten bliver lavere i 2024, og det hjælper boligkøberne. Foto: Palle Skov
Meget tyder på, at renten bliver lavere i 2024, og det hjælper boligkøberne. Foto: Palle Skov
Download

Om home

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 850 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye