Vinterherberg for hjemløse i København er åbnet
Grace, der er Blå Kors Danmarks værested i København, har netop åbnet dørene til deres vinterherberg. Her kan hjemløse få en seng at sove i, et varmt måltid mad og trygge rammer i løbet af årets koldeste måneder.

Der bliver igen i år en varm seng i vinterkulden til nogle af de mest udsatte borgere i København. Grace, der er Blå Kors Danmarks værested i København, åbnede den 16. november for årets vinterherberg.
”Mennesker, der lever på gaden, er virkelig en udsat gruppe, og vi er glade for at kunne give dem et trygt og varmt sted. Det kan være livsfarligt at sove på gaden i vintermånederne, når man er kold og våd og måske også fuld. Her kan de få en pause fra den kolde gade,” lyder det fra Sofie Weinreich Engell, der er leder i Grace.
På Graces vinterherberg, som ligger på Åboulevard 50 i København N, er der plads til 16 overnattende, og man får tildelt en seng for en uge.
”Det giver stabilitet, at man ved, man har en seng at sove i hele ugen. De får deres egen dyne og hovedpude, og det er så fint at se, når gutterne reder deres egen seng og finder sig tilpas. De værdsætter det virkelig,” siger Sofie Weinreich Engell og tilføjer, at de åbner dørene hver mandag kl. 21.30, hvor man skriver sig op til en plads. Er der flere, end der er plads til, trækker de lod.
Sidste år oplevede vinterherberget stor efterspørgsel på sengepladserne, og Sofie Weinreich Engell forventer, at det bliver det samme i år.
”Det betyder meget, at de kan sove trygt og slappe af i stedet for at være på vagt og frygte, at de får stjålet deres ting, selv når de sover. Her er trygt og roligt, og vi gør, hvad vi kan for at hjælpe dem med det, de har brug,” siger Sofie Weinreich Engell.
Vinterherberget har to medarbejdere på vagt hver nat, som sørger for at lukke de hjemløse, som har sengeplads, ind hver aften og sikre en god og tryg nat.
Kontakter
Sofie W. Engell, leder af Grace Kbh, tlf. 28 47 05 30
Thomas Røddik, kommunikationschef i Blå Kors Danmark, tlf. 26 20 20 46
Billeder
Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny måling: Hver fjerde dansker siger nej til alkohol før 18 år30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny Voxmeter-måling viser, at 25 procent af danskerne mener, man først bør drikke alkohol som 18-årig. Det er et positivt tegn på, at flere ønsker at ændre alkoholkulturen, lyder det fra Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Sommerlejre giver børn og unge et pusterum fra hverdagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren deltager knap 200 børn og unge fra hele landet i Blå Kors Danmarks ferielejre. Lejrene skal give deltagerne oplevelser fyldt med tryghed, nærvær og nye venskaber.
Nyt tilbud til børn i Horsens16.6.2025 10:52:58 CEST | Pressemeddelelse
I Horsens kan børn i alderen 7 til 12 år, som har det svært, få et pusterum fra hverdagen i en nystartet gruppe af Stjernestunder. Den første udflugt er den 21. juni, og det er gratis at deltage.
Ny måling: Flertal vil hæve aldersgrænsen for alkohol2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fem danskere er klar til at hæve aldersgrænsen for salg af alt alkohol til 18 år ifølge ny undersøgelse. Det kommer i en tid, hvor danske unge igen er blevet kåret som europamestre i druk.
Frivillige samlede 81.116 kr. ind til børn i misbrugsramte familier19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige fra Barnets Blå Hus Vesthimmerland solgte kaffe og kage ved blomsterudstillingen “Naturens Stemme - Forfald” i Aars - og samlede 81.116 kr. ind til børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum