Ældre med alkoholproblemer får bedre livskvalitet gennem alkoholbehandling

Blot lidt færre genstande og deltagelse i et behandlingsforløb gør en forskel for borgere over 60 år, som har et markant alkoholforbrug. Det peger ny forskning fra Syddansk Universitet på.

Et langt liv med alkoholmisbrug kan virke umuligt at ændre på. Og kan man lære en gammel hund nye tricks? Når det kommer til ældre med alkoholmisbrug, er det ifølge forskere en udbredt fordom, at det ikke nytter at forsøge at overbevise dem om at gå i behandling.

Nu viser et studie fra Forskningsenhed for klinisk alkoholforskning på SDU, at det nytter.

Behandling øger livskvaliteten

Ældre som går i behandling får en bedre livskvalitet. Uanset om de helt dropper alkoholen eller skærer lidt ned for forbruget.

-Vores studie kan forhåbentlig være med til at skyde en myte i sænk; nemlig at ældre med alkoholmisbrug ikke nødvendigvis bør gå i behandling, ud fra et misforstået hensyn til, at alkoholen måske er det sidste de har tilbage, som giver livskvalitet, siger Jeppe Tryggedsson, kandidat i folkesundhedsvidenskab og ph.d.-studerende ved Forskningsenhed for klinisk alkoholforskning, som er hovedforfatter på studiet.

I forskningsprojektet har han og kollegerne set på data fra ældre i alkoholbehandling, hvor borgerne undervejs bl.a. svarede på spørgsmål om deres livskvalitet. Borgerne blev fulgt i op til et år efter, de begyndte i behandling.

-Nogle gange er fuldstændig afholdenhed ikke realistisk, da der er tale om alkoholafhængige patienter. Selvom du har et højt udgangspunkt, har selv en reduktion effekt. Så både selve behandlingen og tiden efter behandlingen har betydning, siger Jeppe Tryggedsson.

Forbedringen i livskvalitet er ikke stor, når man sætter tal på. Men den er der og viser ifølge Jeppe Tryggedsson, at det nytter at behandle ældre med alkoholmisbrug. Og det får i hvert fald ikke deres livskvalitet til at falde.

-Vi ser at både dem, der helt dropper alkohol, og dem der skærer ned, oplever højere livskvalitet. Og det gør de på alle parametre, både psykisk, fysisk, socialt og miljømæssigt.

Læger og behandlere skal adressere misbrug

Jeppe Tryggedsson mener, at resultatet kan bruges til at få behandlere og lægers øjne op for, at det giver mening at presse på for at få ældre med alkoholmisbrug til at gå i behandling.

-Når de så at sige oplever noget hos patienterne, der lugter af alkohol, bør de tage det op og ikke være bange for at adressere et muligt misbrug. De gør faktisk patienterne en tjeneste, selvom de måske ikke tror det.

Tre fordele ved at skære ned på alkoholen:

1. Forbedret sundhed: Reducering i alkoholforbruget kan føre til forbedret fysisk og mental sundhed. Alkoholmisbrug er forbundet med en lang række sundhedsmæssige problemer, herunder leverskader, hjerte-kar-sygdomme, kræft og mentale sundhedsproblemer. Ved at skære ned på alkohol mindskes risikoen for disse sundhedsmæssige problemer.
   
   
2. Bedre livskvalitet: Reduceret alkoholforbrug kan føre til øget livskvalitet. Alkoholmisbrug kan påvirke relationer, arbejde og generel livsglæde negativt. Ved at begrænse alkoholforbruget kan man forbedre familieliv, karrieremuligheder og personlig trivsel.
   
   
3. Økonomiske fordele: Alkohol er ofte en betydelig udgift. Ved at skære ned på alkoholforbruget kan man spare betydelige summer penge, som kan bruges på andre formål, såsom rejser, uddannelse eller investeringer i fremtiden.

Om studiet

Forskerne anvendte data fra Elderly studiet, en multinational klinisk randomiseret kontrolleret undersøgelse, gennemført fra januar 2014 til maj 2016. Data blev indsamlet fra seks forskellige behandlingsinstitutioner i tre forskellige lande: Danmark (København, Aarhus og Odense), Tyskland (München og Dresden) og USA (Albuquerque, New Mexico). I undersøgelsen deltog 693 patienter på 60 år eller derover.

Patienterne blev behandlet for alkoholmisbrug gennem en samtalebaseret terapiform, der fokuserer på at styrke motivationsniveauet for at ændre adfærd og fremme engagement i behandlingsprocessen. Patienterne besvarede spørgeskemainterviews ved behandlingens start og blev efterfølgende fulgt op 4 uger, 12 uger, 6 måneder og 12 måneder senere. Her indsamledes bl.a. information om sociodemografiske forhold, alkoholforbrug, livskvalitet og meget mere.

Vil du vide mere?
Læs mere om studiet i den videnskabelige artikel.