Plantebaseret pulled pork rydder bordet ved Danish Entrepreneurship Festival
16.11.2023 21:09:36 CET | Fonden for Entreprenørskab | Pressemeddelelse
Plantefars med smagen af pulled pork var så god en idé, at to elever fra NEXT Vibenshus Gymnasium i København snuppede førstepladsen i iværksætterkonkurrencen Tech Innovation Programme ved Danish Entrepreneurship Festival

Hundredvis af fremtidens potentielle iværksættere og innovative medarbejdere stillede torsdag op til Danmarks største entreprenørskabsfestival, Danish Entrepreneurship Festival i Øksnehallen i København. Her pitchede folkeskoleelever, elever fra ungdomsuddannelser og studerende fra videregående uddannelser deres idéer til, hvordan vi løser fremtidens udfordringer i Danmark.
En af konkurrencerne var Tech Innovation Programme målrettet elever fra HTX. Her løb holdet Shroomeat fra NEXT Vibenshus Gymnasium i København med førstepladsen og 10.000 kroner sponsoreret af Dansk Industri.
Bag Shroomeat står eleverne Alberte Nawrocki og Sachia Bay Barfred. Shroomeat er en ny plantefars med smagen af pulled pork, der er lavet af svampe, aubergine og melorme mel med samme høje proteinindhold, som du finder i netop pulled pork. De to elever var glade for prisen.
"Vi er vildt overraskede, men mega glade. Vi har brugt så mange sjove timer i køkkenet på at udvikle vores produkt, og det har fået så god en modtagelse af alle, der har smagt det. Nu skal vi arbejde videre med vores koncept og begynde at ringe rundt til fremtidige samarbejdspartnere," siger Sachia Bay Barfred.
Vinderen blev kåret efter en dag, hvor HTX-eleverne skulle præsentere deres idéer for tre forskellige dommerhold. Herefter gik de fem bedste hold videre og pitchede på en scene foran massevis af tilskuere, indtil en af dem til sidst blev kåret på baggrund af en dommervotering.
Andenpladsen gik til Lacto BAKEteria fra NEXT Vibenshus Gymnasium, som har lavet en formular af mælkesyrerbakterier, der kan forlænge brøds holdbarhed.
Tredjepladsen gik til Privatsfæren fra H.C. Ørsted Gymnasiet, der har lavet et patientgardin, som kan monteres direkte på hospitalssengen.
Der blev også uddelt en pris for Bedste stand, som holdet Pure Period vandt for deres flotte prototype – en automat lavet i genbrugsmaterialer, hvor man kan tage bind og tamponer.
I alt deltog 33 hold i Tech Innovation Programme i Øksnehallen i København.
Kontakter
Shroomeat: Sachia Bay Barfred. Tlf. 52404201.
Baggrund om Tech Innovation Programme: Kontakt programleder Pernille Broløs Rasmussen, 21 34 31 13.
Christian VintergaardAdm. direktørFonden for Entreprenørskab
Tlf:28754191christian@ffefonden.dkJulie Kjær AndersenPresse og kommunikation
Tlf:31714264julie@ffefonden.dkSigurd Schou MadsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:91373110sigurd@ffefonden.dkDanish Entrepreneurship Festival
Danish Entrepreneurship Festival er Danmarks største event for innovation og entreprenørskab og årets hyldest til undervisning, der fremmer innovative tankegange og iværksætteri hos børn og unge.
Formålet er at skabe et rum og en kontakt mellem erhvervslivet og uddannelsessystemet, der giver elever og studerende mulighed for at modtage kvalificeret sparring og rådgivning på et tidligt stadie i deres entreprenørskabsproces. På festivalen vil de unge deltagere præsentere deres idéer for nogle af landets dygtigste erhvervsfolk, som står klar til at give feedback.
Om Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Danmarksmesteren i entreprenørskab for studerende er fundet2.6.2026 17:41:17 CEST | Pressemeddelelse
24 teams fra hele landet havde kvalificeret sig til DM i entreprenørskab 2026 på Axelborg i København 2. juni i et samarbejde mellem Dansk Erhverv og Fonden for Entreprenørskab.
Danmarks Entreprenørskabsfestival kommer til Herning – samarbejdet skal skabe handlekraftige skoleelever11.5.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Herning Kommune og Fonden for Entreprenørskab indgår samarbejde om at samle elever, lærere, iværksættere og rollemodeller, erhvervsliv og politikere og mange flere for at fejre idérigdom, mod og handlekraft. Det sker til Danmarks Entreprenørskabsfestival, som afholdes i Sportscenter Herning den 18. november 2026.
DM i entreprenørskab: Nu er vinderne er fundet og klar til EM5.5.2026 23:03:50 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet for ungdomsuddannelser 2026 i Industriens Hus tirsdag den 5. maj. 41 hold fra 23 ungdomsuddannelser fra var mødt op til finalen, hvor vinderkonkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
Unge iværksættere indtog Koldinghus: Fremtidens løsninger blev født ved Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab21.4.2026 18:06:49 CEST | Pressemeddelelse
Hundredvis af elever, lærere, dommere og gæster fyldte i dag salene på Koldinghus, hvor finalen i 7.-10. klassernes Danmarksmesterskab i entreprenørskab.
Dansk medtech-startup modtager stort Youth Startup Investment Potential-legat29.1.2026 17:11:24 CET | Pressemeddelelse
Den danske startup MultiBiopsy har netop modtaget det prestigefyldte Youth Startup Investment Potential-legat på 100.000 kroner, som uddeles af Fonden for Entreprenørskab og Chr. Augustinus Fabrikker til unge virksomheder med særligt stærkt vækst- og investeringspotentiale. Legatet skal give virksomheden momentum i udviklingen af en ny banebrydende teknologi til forbedring af kræftdiagnostik. MultiBiopsy udvikler avanceret biopsiteknologi, der gør det muligt at udføre sikrere, mere præcise og mere effektive biopsier – særligt målrettet lungekræft. Virksomhedens løsning reducerer risikoen for komplikationer ved biopsiindgreb, øger sandsynligheden for at opnå et entydigt prøvesvar – også fra meget små tumorer – og mindsker behovet for genbiopsier. Det giver bedre beslutningsgrundlag for læger og mulighed for tidligere diagnose, hvor behandlingen har størst effekt. Co-founder af MultiBiopsy William Vindal Ludvigsen peger på, at det område, de arbejder med, har høje krav til produktudvikli
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum