Fonden for Entreprenørskab

Københavnske studerende vinder iværksætterkonkurrence ved Danish Entrepreneurship Festival

16.11.2023 21:19:38 CET | Fonden for Entreprenørskab | Pressemeddelelse

Del

En app, der skal give forbrugere indsigt i tøjbrands bæredygtighedsinitiativer var så god en idé, at tre elever fra CPHBusiness i København snuppede førstepladsen i den landsdækkende iværksætterkonkurrence for studerende på videregående uddannelser ved Danish Entrepreneurship Festival

Vinderne af Grow Up-konkurrencen i Start Up Programme, som er målrettet studerende på de korte og mellemlange videregående uddannelser.
Vinderne af Grow Up-konkurrencen i Start Up Programme, som er målrettet studerende på de korte og mellemlange videregående uddannelser.

Hundredvis af fremtidens potentielle iværksættere og innovative medarbejdere stillede i dag op til Danmarks største entreprenørskabsfestival i Øksnehallen i København. Her pitchede folkeskoleelever, elever fra ungdomsuddannelser og studerende på videregående uddannelser deres idéer til, hvordan vi løser fremtidens udfordringer i Danmark. 

En af de konkurrencer, der blev afholdt, er Grow Up-konkurrencen i Start Up Programme, som er målrettet studerende på de korte og mellemlange videregående uddannelser.  

Her vandt holdet OurGlobe med de studerende Caroline Wøldike Jørgensen, Emil Budtz, Emil Sønnicksen og Jeppe Rydell fra København. 

Holdet har udviklet en platform, der giver forbrugerne indsigt i tøjbrands bæredygtighedsinitiativer. På OurGlobes platform, som er en app, der skal kunne downloades på App Store og Google Play Store, kan du hurtigt og let finde informationer om tøjmærkers materialer, produktion, social bæredygtighed, bæredygtighedstiltag og certificeringer, så man som forbruger kan træffe et oplyst valg, inden man køber tøj.    

De tre elever var glade og stolte over prisen. 

“Stemningen var god, da vi ankom i morges, men nu er den rigtig god. Vi har lært sindssygt meget af at være med, og det er heller ikke første gang, vi stifter bekendtskab med Fonden for Entreprenørskabs aktiviteter. Vi var også med til DM i foråret og har ansøgt et Mikrolegat hos Fonden”, siger eleverne fra teamet. 

Og gruppen har kun fået mere blod på tanden, hvad angår en karriere som iværksættere.

"Vi skal leve af denne her virksomhed de næste år. Der er ingen alternativer”, lyder det fra gruppen. 

Holdet vandt 10.000 kroner sponsoreret af Chr. Augustinus Fabrikker. 

Start Up Programme er et unikt entreprenørskabsprogram, der er målrettet studerende på alle korte og mellemlange videregående uddannelser i hele Danmark og deres undervisere. Programmet er bygget op om undervisningsmateriale, opkvalificering af undervisere og aktiviteter og events, hvor studerende kan afprøve idéer med iværksættere, erhvervsfolk og andre studerende. 

I alt deltog 104 studerende fordelt på 26 hold i konkurrencerne for de videregående uddannelser i Øksnehallen i København. 

Kontakter

OurGlobe: Jeppe Rydell, 40306037

Viden om Idékonkurrencen i Start Up Programme: Kontakt programleder Sidsel Dyrholm Holst, 24 45 76 75.

Danish Entrepreneurship Festival

Danish Entrepreneurship Festival er Danmarks største event for innovation og entreprenørskab og årets hyldest til undervisning, der fremmer innovative tankegange og iværksætteri hos børn og unge.

Formålet er at skabe et rum og en kontakt mellem erhvervslivet og uddannelsessystemet, der giver elever og studerende mulighed for at modtage kvalificeret sparring og rådgivning på et tidligt stadie i deres entreprenørskabsproces. På festivalen vil de unge deltagere præsentere deres idéer for nogle af landets dygtigste erhvervsfolk, som står klar til at give feedback.

Om Fonden for Entreprenørskab

Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet

Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Dansk medtech-startup modtager stort Youth Startup Investment Potential-legat29.1.2026 17:11:24 CET | Pressemeddelelse

Den danske startup MultiBiopsy har netop modtaget det prestigefyldte Youth Startup Investment Potential-legat på 100.000 kroner, som uddeles af Fonden for Entreprenørskab og Chr. Augustinus Fabrikker til unge virksomheder med særligt stærkt vækst- og investeringspotentiale. Legatet skal give virksomheden momentum i udviklingen af en ny banebrydende teknologi til forbedring af kræftdiagnostik. MultiBiopsy udvikler avanceret biopsiteknologi, der gør det muligt at udføre sikrere, mere præcise og mere effektive biopsier – særligt målrettet lungekræft. Virksomhedens løsning reducerer risikoen for komplikationer ved biopsiindgreb, øger sandsynligheden for at opnå et entydigt prøvesvar – også fra meget små tumorer – og mindsker behovet for genbiopsier. Det giver bedre beslutningsgrundlag for læger og mulighed for tidligere diagnose, hvor behandlingen har størst effekt. Co-founder af MultiBiopsy William Vindal Ludvigsen peger på, at det område, de arbejder med, har høje krav til produktudvikli

Elever fra Roskilde Katedralskole og Ordrup Gymnasium vandt verdensmål-konkurrence for gymnasier10.12.2025 15:46:43 CET | Pressemeddelelse

Tre elever fra Roskilde Katedralskole løb onsdag med sejren og 10.000 kroner i Fonden for Entreprenørskabs landsdækkende innovationskonkurrence 'Global Goals Programme' for STX-elever fra hele landet. Samtidig vandt fire elever fra Ordrup Gymnasium Røde Kors' særpris i konkurrencen. Med udgangspunkt i FN's verdensmål har 840 STX-elever i efteråret forholdt sig til verdens udfordringer samt helt lokale udfordringer og udviklet kloge løsninger. Deres projekter har været en del af undervisningen i forskellige fag, og dertil har de deltaget i den landsdækkende konkurrence Global Goals Programme, der bliver afviklet i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab og Røde Kors. Vinderne blev Emilie, Andrea og Tilde fra 3.g på Roskilde Katedralskole. Deres idé tager udgangspunkt i deres egen hverdag som tjenere, idet de ønsker at lave en særlig tjenerhandske, der kan forebygge forbrændinger og smerter af at bære tallerkner. "Vi er virkelig glade for at vinde. Hele forløbet har været sjovt o

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye