Fonden for Entreprenørskab

"Næste år tager vi Gazelleprisen"

16.11.2023 21:17:32 CET | Fonden for Entreprenørskab | Pressemeddelelse

Del

Stemningen var intens og spændt, da vinderne i den landsdækkende idékonkurrence for studerende på videregående uddannelser i dag blev fundet ved Danish Entrepreneurship Festival. Og efter en tæt finale løb studerende fra CpHBusiness med førstepladsen.

Vinder af idekonkurrencen for videregående uddannelser, Start Up Programme
Vinder af idekonkurrencen for videregående uddannelser, Start Up Programme

Hundredvis af fremtidens potentielle iværksættere og innovative medarbejdere stillede i dag op til Danmarks største entreprenørskabsfestival i Øksnehallen. Her pitchede folkeskoleelever, elever fra ungdomsuddannelser og studerende på videregående uddannelser deres idéer til, hvordan vi løser fremtidens udfordringer i Danmark. 

En af de konkurrencer, der blev afholdt, er Idékonkurrencen i Start Up Programme, som er målrettet studerende på de korte og mellemlange videregående uddannelser. Idékonkurrencen er for helt nye idéer, som de studerende har arbejdet på i dette skoleår. Til Idékonkurrencen kan de få træning i at pitche deres idé samt sparring og feedback på deres idé fra eksterne erhvervsfolk og eksperter fra den offentlige sektor. De studerende kan bruge feedbacken til at arbejde videre med deres idé. 

Det blev holdet Alectrona med eleverne Lukas Bo Nielsen, Rasmus Rejnholt Knudsen, Ida Scheuerlein Thorsen, Maja Helena Urup, Josef Al-Nema, Mathias Grøndahl og Tobias Kay Domdal fra CpHBusiness, der vandt Idékonkurrencen ved Danish Entrepreneurship Festival. 

Holdet har udviklet et innovativt vækkeur til hørehæmmede. Vækkeuret fungerer ved at vibrere, og det skal kunne monteres på fx hovedpuden eller dynen. Vækkeuret bliver dermed inkorporeret i sengen frem for at stå på et sengebord eller kræve, at man sover med fx ur. 

De syv studerende var glade og stolte over prisen. 

“Det her er så surrealistisk og fantastisk. Vi vidste godt på forhånd, at vi havde et produkt, som ville betyde noget for folk, men vi anede ikke, at det kunne komme så langt. Vi er gået fra nul til vinder af prisen på tre uger. Vi har lært, hvor vigtigt et team med forskellige kompetencer er, og vi kunne ikke have gjort det uden vores forskellighed. Der bor virkelig en iværksætter i os alle sammen. Næste år tager vi Gazelleprisen.”, udtalte gruppen grinede. 

Holdet vandt 10.000 kroner, der er sponsoreret af Innovationsfonden. 

Start Up Programme er et unikt entreprenørskabsprogram, der er målrettet studerende på alle korte og mellemlange videregående uddannelser i hele Danmark og deres undervisere. Programmet er bygget op om undervisningsmateriale, opkvalificering af undervisere og aktiviteter og events, hvor studerende kan afprøve idéer med iværksættere, erhvervsfolk og andre studerende. 

I alt deltog 104 studerende fordelt på 26 hold i konkurrencerne for de videregående uddannelser i Øksnehallen i København. 

Kontakter

Alectrona: Lukas Bo Nielsen: 40946880/ Rasmus Rejnholt Knudsen 24676927 

Baggrund om Idékonkurrencen i Start Up Programme: Kontakt programleder Sidsel Dyrholm Holst, 24 45 76 75.

Danish Entrepreneurship Festival

Danish Entrepreneurship Festival er Danmarks største event for innovation og entreprenørskab og årets hyldest til undervisning, der fremmer innovative tankegange og iværksætteri hos børn og unge.

Formålet er at skabe et rum og en kontakt mellem erhvervslivet og uddannelsessystemet, der giver elever og studerende mulighed for at modtage kvalificeret sparring og rådgivning på et tidligt stadie i deres entreprenørskabsproces. På festivalen vil de unge deltagere præsentere deres idéer for nogle af landets dygtigste erhvervsfolk, som står klar til at give feedback.

Om Fonden for Entreprenørskab

Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet

Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab

Dansk medtech-startup modtager stort Youth Startup Investment Potential-legat29.1.2026 17:11:24 CET | Pressemeddelelse

Den danske startup MultiBiopsy har netop modtaget det prestigefyldte Youth Startup Investment Potential-legat på 100.000 kroner, som uddeles af Fonden for Entreprenørskab og Chr. Augustinus Fabrikker til unge virksomheder med særligt stærkt vækst- og investeringspotentiale. Legatet skal give virksomheden momentum i udviklingen af en ny banebrydende teknologi til forbedring af kræftdiagnostik. MultiBiopsy udvikler avanceret biopsiteknologi, der gør det muligt at udføre sikrere, mere præcise og mere effektive biopsier – særligt målrettet lungekræft. Virksomhedens løsning reducerer risikoen for komplikationer ved biopsiindgreb, øger sandsynligheden for at opnå et entydigt prøvesvar – også fra meget små tumorer – og mindsker behovet for genbiopsier. Det giver bedre beslutningsgrundlag for læger og mulighed for tidligere diagnose, hvor behandlingen har størst effekt. Co-founder af MultiBiopsy William Vindal Ludvigsen peger på, at det område, de arbejder med, har høje krav til produktudvikli

Elever fra Roskilde Katedralskole og Ordrup Gymnasium vandt verdensmål-konkurrence for gymnasier10.12.2025 15:46:43 CET | Pressemeddelelse

Tre elever fra Roskilde Katedralskole løb onsdag med sejren og 10.000 kroner i Fonden for Entreprenørskabs landsdækkende innovationskonkurrence 'Global Goals Programme' for STX-elever fra hele landet. Samtidig vandt fire elever fra Ordrup Gymnasium Røde Kors' særpris i konkurrencen. Med udgangspunkt i FN's verdensmål har 840 STX-elever i efteråret forholdt sig til verdens udfordringer samt helt lokale udfordringer og udviklet kloge løsninger. Deres projekter har været en del af undervisningen i forskellige fag, og dertil har de deltaget i den landsdækkende konkurrence Global Goals Programme, der bliver afviklet i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab og Røde Kors. Vinderne blev Emilie, Andrea og Tilde fra 3.g på Roskilde Katedralskole. Deres idé tager udgangspunkt i deres egen hverdag som tjenere, idet de ønsker at lave en særlig tjenerhandske, der kan forebygge forbrændinger og smerter af at bære tallerkner. "Vi er virkelig glade for at vinde. Hele forløbet har været sjovt o

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye