Håndsrækning til udsatte borgere i Kolding
29.11.2023 06:05:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
I en tid med høje priser på blandt andet dagligvarer har hjælpeorganisationen Blå Kors Danmark fået mulighed for at gøre en ekstra indsats for gæster på væresteder og varmestuer. På værestedet Café Nærværket i Kolding giver hjælpen mulighed for maduddeling og gratis morgenmad til udsatte voksne.

Selvom inflationen er aftagende, er den stadig på et højt niveau, og det kan særligt mærkes hos danskere i udsatte livssituationer.
Regeringen og en række partier i Folketinget har bevilliget inflationshjælp til civilsamfundsorganisationer med det formål at hjælpe børn i udsatte familier og andre borgere i udsatte positioner.
En af organisationerne er Blå Kors Danmark, som blandt andet har fokus på at hjælpe udsatte og ensomme voksne på organisationens 12 væresteder rundt om i landet. Et af værestederne er Café Nærværket i Kolding, der drives i samarbejde med Kirkeibyen.
”Vi ønsker at gøre mere for flere, fordi behovet er stort her i Kolding. Det giver inflationshjælpen os mulighed for,” lyder det fra Ulrik Siegumfeldt, der er leder af værestedet Café Nærværket.
”Vi bruger hovedsageligt midlerne til at uddele mad til trængte familier og udsatte voksne, fordi mad og fællesskab er det, de søger, dem der besøger os. Der er ca. 75 familier og udsatte voksne, som kommer hver fredag og får en kasse mad med hjem,” fortsætter han.
Maduddelingen sker gennem værestedets foodbank, der indsamler overskudsmad fra lokale butikker, og hvor de tilføjer nyindkøbte madvarer som fx ost, mel og makrel takket være inflationshjælpen.
Genfinder troen på sig selv
På en almindelig dag besøger omkring 15-20 personer Café Nærværket, og Ulrik Siegumfeldt fortæller, at værestedet er der, hvor de hygger, drikker kaffe og snakker.
”Folk kommer her i høj grad for fællesskabet, og de samles om måltider. Så derfor bruger vi også nogle af midlerne på at kunne give gratis morgenmad til vores gæster, som ikke nødvendigvis får så meget mad ellers,” siger værestedslederen og understreger, at værestedet er for alle, hvad end man er økonomisk presset, ensom, hjemløs eller kæmper med andre sociale udfordringer.
Ulrik Siegumfeldt oplever, at den faste kerne af besøgende ikke er så stor, fordi folk, der kommer på værestedet, finder ud af, at de kan noget. De får troen på dem selv igen.
”Vi hjælper dem med stort og småt, som fx at lave jobansøgninger eller få styr på aftaler på sygehuset. Og mindst lige så vigtigt, så lytter vi til folks historie, hvis de har lyst til at dele den, og taler med dem om deres drømme,” fortæller Ulrik Siegumfeldt, inden han fortsætter:
”Den anden dag overværede jeg fire personer med fire forskellige nationaliteter og fire forskellige sprog, som lavede dansklektier sammen. De kommunikerede via en app, der oversatte for dem. Det var fantastisk.”
Blå Kors Danmark har samlet set modtaget 30,9 mio. kroner i inflationshjælp, hvoraf knap 25 mio. kroner går til børn i udsatte familier, som bl.a. får mad gennem Blå Kors’ familienetværk. Resten af pengene går til udsatte voksne, som får hjælp via væresteder.
Kontakter
Ulrik Siegumfeldt, leder af Café Nærværket, tlf. 31 68 85 85
Thomas Røddik, kommunikationschef Blå Kors Danmark, tlf. 26 20 20 46
Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
Blå Kors Genbrug i Skagen flytter22.1.2026 14:28:34 CET | Pressemeddelelse
Den lokale Blå Kors-genbrugsbutik flytter til ”Det gamle posthus” i begyndelsen af marts for at få mere plads. Butikken på Chr. X’s Vej 71 holder flytteudsalg i uge 5.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum