Ny strategi lapper huller i digitaliseringen

Med 25 nye initiativer og en samlet investering på 800 millioner kroner vil regeringen sætte retningen for de kommende års digitale udvikling, som blandt andet skal finde løsninger på klimaudfordringerne, modvirke mangel på arbejdskraft og bidrage til at løfte velfærden.

Men der er brug for langt højere ambitioner og større økonomiske muskler, hvis vi vil bevare prædikatet som digitalt foregangsland.

Det mener Ingeniørforeningen, IDA, der roser regeringen for endelig at indtræde i det europæiske datasamarbejde GAIA-X, der er i fuld gang med at udvikle en ny form for sikker datadeling og dataøkonomi i EU.

Det sker ved at etablere en national GAIA-X hub, som skal hjælpe danske aktører ind i de europæiske værdikæder og innovationsprojekter.

”Det er på høje tid, at vi bliver fuldgyldige medlemmer af den europæiske dataklub. Aktiv dansk deltagelse i EU’s digitale programmer som GAIA-X er en absolut nødvendighed, hvis vi vil styrke dansk innovation og opnå indflydelse på de byggeklodser, der definerer Europas digitale fremtid med fokus på datasikkerhed og datadeling”, siger Grit Munk, digitaliseringspolitisk chef i IDA.

IDA anerkender, at klimadagsordenen har fået plads i digitaliseringsstrategien, men advarer om, at de foreslåede initiativer langt fra er dækkende for det fremtidige behov for at kunne agere grønt og digitalt.

Derfor opfordrer IDA til at nedsætte en task force for grøn digitalisering, som kan analysere de vigtigste indsatsområder – lige fra at nedbringe energiforbruget på kunstig intelligens (AI) til digitale tiltag til at forbedre den cirkulære økonomi. Taskforcen skal kunne arbejde på tværs af sektorer og ministerier.

”Digitaliseringen kræver enorme energiressourcer og datamuskelkraft, og udbredelsen af kunstig intelligens vil bidrage voldsomt til det fremover. Der er brug for at større ambitioner, hvis digitaliseringen for alvor skal spille en rolle i at løse klimaproblemerne og ikke ender med at øge CO2-udledningerne”, siger Grit Munk.

Hun roser regeringen for at indlede en strategisk indsats for AI med fokus på en etisk ansvarlig anvendelse, men samtidig er det skuffende, at regeringen ikke planlægger større investeringer på AI-området.

”Vi skal ud af den nuværende helt uregulerede situation på AI-området og henimod en digital verden båret af europæiske værdier og bæredygtig vækst. Men i forhold til vores nabolande investerer Danmark kun en brøkdel i forskning og udvikling af AI, som bliver en gamechanger i de kommende år”, siger Grit Munk. 

Derfor efterlyser IDA også større fokus på at afhjælpe den akutte og langstrakte mangel på it-specialister i Danmark. En ting er regeringens intention om at gøre mere på efteruddannelsesområdet, men det rækker ikke til at løse behovet for it-specialister, mener Laura Klitgaard, der er formand for IDA:

”Vi ville stå langt bedre, hvis man simpelthen fjernede de begrænsninger, der i dag forhindrer de tekniske it-uddannelser i at optage alle dem, man kan. Regeringen saboterer sin egen strategi, hvis man ikke afskaffer loftet over optag på it-uddannelserne i de store byer og loftet for internationale it-studerende”.

På samme måde advarer hun om, at regeringen er på vej til at begå en ny fejltagelse ved kun at indføre teknologiforståelse i folkeskolen som et valgfag. 

”Der er brug for et selvstændigt og obligatorisk fag, hvis vi vil sikre, at alle børn får kompetencer til at begå sig digitalt – som kompetente og kritiske brugere. Erfaringen viser, at et valgfag vil blive valgt af dem, som allerede har interessen, og det er slet ikke nok. Som samfundet udvikler sig, skal alle børn og unge have et solidt digitalt fundament”, siger Laura Klitgaard.