KL hilser regeringens digitale strategi velkommen
Det er positivt, at regeringen nu sætter fælles retning for Danmarks digitale fremtid. KL byder regeringens nye digitaliseringsstrategi velkommen, men er uforstående over for, at kommunerne endnu engang ikke er tænkt med ind i landets cybersikkerhed. Samtidig efterlyser KL mulighed for hurtigere at kunne rykke på kunstig intelligens.
De kommende fire år afsætter regeringen cirka 800 millioner kroner til at understøtte den digitale udvikling inden for syv udvalgte temaer.
Sådan lyder det i en ny digitaliseringsstrategi, som regeringen har præsenteret, der bygger videre på igangværende indsatser på området og har været længe undervejs.
Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, glæder sig over, at regeringen med strategien lægger op til at udnytte mulighederne ved kunstig intelligens til en bedre og mere effektiv løsning af opgaverne både i det private og i det offentlige på en etisk ansvarlig måde.
”Vi deler regeringens ambitioner i forhold til at udnytte kunstig intelligens bedre. Og det glæder mig, at der følger midler med på dette område. Men det gør det ikke alene. Ambitionerne skal hurtigst muligt følges op med konkret handling. I KL håber vi fx på et praksisnært samarbejde mellem kommuner og stat om at udbrede løsninger, som vi ved virker. Det handler bl.a. om at tackle nogle af de store samfundsudfordringer, vi står overfor, som for eksempel, hvordan vi kan frigøre hænder til borgernær velfærd eller bidrage til den grønne omstilling,” siger Peter Rahbæk Juel.
Han efterlyser konkrete initiativer i regeringens strategi. Det kan for eksempel være teknologi, der sikrer, at kommunernes telefonsamtaler automatisk generes til journalnotater. Eller chatbots der kan være med til at sikre, at danskerne hurtigere får svar på deres spørgsmål rettet mod kommunen.
”Udviklingen inden for kunstig intelligens og store sprogmodeller buldrer derudaf. Så hvis vi reelt vil forny den offentlige sektor og være et foregangsland for ansvarlig brug af kunstig intelligens, skal vi i gang. Nu,” siger KL-udvalgsformanden.
Teknologiforståelse er et skridt i den rigtige retning
For at sikre en stærkere digital dannelse og digital forståelse i de kommende generationer, lægger regeringen op til at indføre teknologiforståelse som valgfag og faglighed for de ældste klasser i folkeskolen.
Det er et skridt i den rigtige retning, vurderer Peter Rahbæk Juel.
”Det er positivt, at teknologiforståelse nu endelig bliver en faglighed i folkeskolen. Det er ikke et sekund for tidligt, nu hvor kunstig intelligens og digitale teknologier udvikler sig med lynets hast. Vi havde gerne set, at teknologiforståelse ikke blot blev et valgfag for de få, men en bredt forankret faglighed i eksisterende fag og som selvstændigt fag for alle. Teknologiforståelse som faglighed er et godt første skridt – men forhåbentligt bare et første skridt,” siger han.
Samfundets digitale sikkerhed styrkes ikke
Til gengæld er Peter Rahbæk Juel uforstående over for, at kommunernes cyberforsvar ikke er nævnt med ét eneste ord i den nye strategi.
”Regeringen har endnu engang undladt at tænke kommunerne med ind i Danmarks cybersikkerhed. Det er enormt skuffende, at strategien ikke sikrer den digitale sikkerhed. Alvorlige cybertrusler er blevet et grundvilkår for vores samfund, og vellykkede angreb mod den digitale infrastruktur kan få helt kolossale konsekvenser,” slår Peter Rahbæk Juel fast.
Hver eneste dag er hver fjerde kommune mål for over 200 cyberangreb. Alligevel blev der heller ikke afsat midler til at forbedre kommunernes cybersikkerhed i det forsvarsforlig, der blev vedtaget lige inden sommerferien.
”Vi er danskernes indgang til de fleste ting i hverdagen, og alligevel står vi udenfor landets cyberforsvar. Desværre er der i strategien ingen øget sikkerhed i sigte for hverken kommuner eller danskere – og i sidste ende for hele vores samfund,” afslutter Peter Rahbæk Juel.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Overenskomstforhandlinger skal understøtte den kommunale velfærd16.12.2025 14:16:43 CET | Pressemeddelelse
I dag lyder startskuddet til overenskomstforhandlingerne for omkring en halv million kommunalt ansatte. KL går til forhandlingerne med et ønske om at udvikle attraktive arbejdspladser og sikre, at vi kan levere en rigtig god velfærd til borgerne.
Invitation til OK26 kravsudveksling mellem KL og Forhandlingsfællesskabet11.12.2025 10:00:54 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 16. december udveksler KL og Forhandlingsfællesskabet krav til overenskomstforhandlingerne 2026 for omkring 500.000 kommunalt ansatte. KL’s chefforhandler, Sofia Osmani, og formand for Forhandlingsfællesskabet, Mona Striib, vil i den forbindelse sige et par ord om de kommende forhandlinger og efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål. Det finder sted den 16. december kl. 14.00-14.30 i KL-huset på Weidekampsgade 10, 2300 København. Interesserede journalister kan tilmelde sig ved at skrive til KL’s pressechef Line Oxholm på lnt@kl.dk senest den 15. december kl. 10.00.
Vigtigt fokus på velfærdskriminalitet i nyt politiforlig4.12.2025 15:13:11 CET | Pressemeddelelse
KL kvitterer for, at der i aftalen om et nyt politiforlig lægges op til en styrket indsats mod velfærdskriminalitet og for første gang afsættes dedikerede ressourcer til opgaven. Vi har brug for at sætte alle sejl ind på at komme den organiserede kriminalitet til livs, lyder det.
KL: Nu kan næste fase af den grønne trepart komme i gang3.12.2025 14:48:05 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale om fordelingen af landbrugets kvælstofudledninger er godt nyt for fremdriften i de lokale treparters arbejde med at forandre Danmarks arealer.
Der findes bedre modeller til at beskytte vores drikkevand end at melde kommunerne til Ankestyrelsen28.11.2025 10:35:57 CET | Pressemeddelelse
KL foreslår at indføre et statsligt forbud mod brug af pesticider nær drikkevand for at komme hurtigt i mål med at beskytte drikkevandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum