EWII skaber nyt kulturhus i historiske rammer
16.11.2023 14:52:04 CET | EWII A/S | Pressemeddelelse
Energikoncernen tester, om den smukke gamle bygning på Sct. Jørgens Gade også skal være et kulturelt samlingspunkt i Kolding. Jazz i Trekanten har i første omgang påtaget sig opgaven med at facilitere brugen af det nye EWII House i samspil med andre af byens kulturaktører.

Til daglig bruger energikoncernen EWII en del af bygningen på Sct. Jørgens Gade i Kolding midtby, som nødvarmecentral for byens fjernvarme. Men fremover kan den smukke gamle bygning også danne rammerne om koncerter, udstillinger, foredrag og andre kulturelle oplevelser.
”Bygningen og atmosfæren i den er helt unik. Derfor synes vi, det er helt oplagt at forvandle den ledige del af huset til en stemningsfyldt kulisse for kulturlivet og gode oplevelser i bred forstand. Nu tester vi i første omgang konceptet i et halvt års tid, og de første takter er bestemt positive,” siger administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn.
EWII House har allerede med succes været omdannet til en jazzscene, hvor JazzHouse holdt to koncerter. De kommende seks måneder er det foreningen Jazz i Trekanten, der har opgaven med undersøge, hvordan man kan puste liv i EWII House.
”Vi ser et stort potentiale for mange forskellige kulturelle indslag, så det bliver spændende at se, hvad stedet kan som kultursted. Det er et fantastisk flot og velegnet rum til koncerter, men også andre events, især dem der har et visuelt præg, og stedet bidrager med en helt særlig stemning” siger Jens Munch, der er sekretariatsleder i Jazz i Trekanten
Han understreger, at EWII House ikke er Jazz i Trekantens sted, og at foreningen, som den altid har gjort, vil samarbejde med og understøtte andre kulturaktører i at afholde arrangementer i huset.
”Vi samarbejder i forvejen med mange forskellige kulturaktører i Kolding og Trekantområdet generelt, så det giver god mening, at vi nu påtager os rollen som facilitatorer af en prøveperiode for EWII House,” siger Jens Munch.
Der vil løbende blive annonceret nye arrangementer i EWII House, og i løbet af foråret vil EWII og Jazz i Trekanten lægge en plan for, hvordan stedet kan udvikles til et kulturelt samlingspunkt i Kolding.
”Ambitionen er at skabe et velfungerende kulturhus og samlingspunkt med masser af liv og arrangementer med forskellige kulturaktører. Det synes vi, bygningen og dens historie fortjener, og så ligger det i tråd med EWIIs målsætning om at skabe værdi i det område, vi er skabt af”, siger Lars Bonderup Bjørn.
Den karakteristiske bygning på Sct. Jørgens Gade blev bygget i 1898 og fungerede frem til 1950’erne som elværk for Kolding by. Siden har den fredede bygning været brugt til fjernvarme, og EWII har i dag nødvarmecentral i huset. EWII vil fortsat have nødvarmecentral og arbejdspladser i EWII House sideløbende med de kulturelle arrangementer.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII Koncernen, telefon 2323 7118
Jens Munch, sekretariatsleder i Jazz i Trekanten, telefon 2667 6713
Billeder
Om EWII
EWII er en dansk energikoncern, der sælger grøn strøm og hurtigt, stabilt internet til både private og erhverv i hele landet. En koncern, der ønsker at gå forrest i den grønne omstilling med udviklingen af intelligente løsninger og fleksible lagrings- og energisystemer.
I Trekantområdet er EWIIs forsyningsselskab TREFOR leverandør af vand, fjernvarme og elnet, ligesom selskabet driver elnettet på Bornholm. Det er grøn infrastruktur med fokus på høj forsyningssikkerhed.
EWII opbygger et netværk af offentlige ladestandere til elbiler med mere end 4000 ladepunkter fra Københavns Lufthavn i Øst til Hvide Sande i Vest, og i Trekantområdet udruller EWII fibernet til samtlige husstande.
Koncernen er selvejende og forbrugerstyret med en historie, der strækker sig over mere end 150 år. På tværs af organisationen har koncernen mere end 400.000 kunderelationer og -forpligtelser, og EWII er med knap 700 ansatte en af Trekantområdets største private arbejdspladser.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII: Batteri kan skabe kapacitet i gispende elnet3.3.2026 08:43:18 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder over hele landet får afslag på at blive koblet på elnettet, fordi der mangler kapacitet hos Energinet. Energikoncernen EWII peger på en hurtig, praktisk løsning, som kan udløse flere års ekstra kapacitet – uden at vente på nye kabler, lange byggeperioder eller milliardinvesteringer.
Droner genoptager jagten på utætheder i fjernvarmen25.2.2026 14:13:25 CET | Pressemeddelelse
De kommende tre uger kan man igen støde på droner i luften over Kolding, Lunderskov og Taulov/Skærbæk. Det er energi- og forsyningskoncernen EWII, der ved brug af droner og termiske kameraer undersøger fjernvarmenettet for potentielle utætheder. Droneflyvningerne var oprindeligt planlagt i januar, men blev udsat på grund af vintervejret.
EWIIs fjernvarme er tilbage i normal drift19.2.2026 14:39:27 CET | Pressemeddelelse
Forsyningen af fjernvarme til kunderne hos EWII Varme er tilbage på normalt niveau. EWII Varme forventer ikke, at udfaldet onsdag giver anledning til yderligere driftsforstyrrelser.
Mere end halvdelen af kunderne hos EWII har igen stabil varme18.2.2026 12:51:57 CET | Pressemeddelelse
Efter varmeudfaldet onsdag morgen og formiddag har mere end halvdelen af fjernvarmekunderne hos EWII Varme igen stabil varmeforsyning. EWII Varme arbejder fortsat på at etablere stabil varme hos de resterende kunder i blandt andet Kolding og Fredericia.
Manglede fjernvarme i Trekantområdet18.2.2026 09:04:21 CET | Pressemeddelelse
Onsdag morgen og formiddag mangler der varme fra Skærbækværket, hvilket påvirker de fleste fjernvarmekunder hos EWII Varme i Trekantområdet. EWII Varme arbejder på at få nødforsyningen op at køre. Det forventes, at varmen er retur over middag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

