Ny strategi er et digitalt gearskifte
Hvis vi skal fastholde og tiltrække virksomheder i Produktionsdanmark, skal vi være et digitalt og teknologisk foregangsland. Regeringens nye digitaliseringsstrategi er et skridt i den helt rigtige retning.

Regeringen har netop præsenteret deres forslag til en ny digitaliseringsstrategi. Dansk Metal roser regeringens udspil for at være et digitalt gearskifte.
”I Danmark har vi højere lønninger end i udlandet, og vores konkurrenceevne er samtidigt i top. Det skyldes ikke kun den særlige danske arbejdsmarkedsmodel. Det hænger tæt sammen med, at vi er mere produktive end i andre lande, og der spiller vores brug af ny teknologi og digitaliseringen af samfundet en afgørende rolle. Derfor skal Danmark være med i den absolutte verdensklasse, og regeringen tager nu et vigtigt skridt i den rigtige retning,” siger Dansk Metals formand Claus Jensen.
Han understreger, at alt for mange små- og mellemstore virksomheder hænger i bremsen, når det kommer til investeringer i robotter og ny teknologi. Og det risikerer at koste konkurrenceevne, produktivitet og arbejdspladser. Med regeringens nye digitaliseringsstrategi får de nu endnu større hjælp til at træde ind i den moderne tidsalder og prøve kræfter med nye, teknologiske muligheder.
”De små- og mellemstore virksomheder får nu endnu bedre muligheder for at investere i robotter og prøve det af i deres produktion. De får hjælp til at omstille sig, og de kan nu låne en robot og få rådgivning. Det er en ordning, som bør udvides med tiden, for vi skal have så mange robotter som muligt ud i Produktionsdanmark. Det fastholder og tiltrækker nye virksomheder - og så skaber det nye velbetalte jobs til vores dygtige faglærte, som styrer robotterne,” siger Claus Jensen.
Han glæder sig desuden over, at regeringen vil uddanne flere it-specialister, som der er stor efterspørgsel på fra det danske erhvervsliv.
Claus Jensen er medlem af Digitaliseringsrådet, som regeringen har nedsat.
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30 76 71 27raly@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Virksomheder med ordnede forhold bliver belønnet30.6.2025 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale belønner virksomheder med ordnede forhold. Dansk Metal roser regeringen for at slå fast, at det er overenskomsterne, der sikrer danske løn- og arbejdsvilkår.
Dansk Metal: NATO’s nye mål skal skabe arbejdspladser i Danmark25.6.2025 14:19:38 CEST | Pressemeddelelse
De nye NATO-mål for oprustning bør bruges til at styrke dansk forsvarsindustri og skabe flere arbejdspladser i Danmark. Det mener Dansk Metal, der repræsenterer ca. 100.000 medlemmer, primært i industrien.
Tillidsfolk: Et stærkt Tyskland er vigtigere end at stoppe USA's toldsatser24.6.2025 09:18:31 CEST | Pressemeddelelse
Flere tillidsfolk vurderer, at den tyske økonomi har større indflydelse på deres virksomhed, end hvis USA øger toldsatserne. Det viser en undersøgelse fra Dansk Metal.
Der er penge i kassen – så drop snak om krigsskat og nedskæringer23.6.2025 11:15:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens opjustering af det økonomiske råderum viser, at Danmark har råd til både velfærd, klima og forsvar. Der er ingen grund til at spare på dagpenge eller gennemføre reformer, der rammer almindelige lønmodtagere.
Dansk Metal: Trump skyder sig selv i foden med ny told4.6.2025 12:33:42 CEST | Pressemeddelelse
Den amerikanske fordobling af told på import af stål og aluminium får minimal effekt på danske arbejdspladser. Men regningen kan blive stor for amerikanske forbrugere og industriarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum