Zleep Hotels A/S

Nu er Zleep Hotels åbnet i den historiske storby, Prag

Del

Nu er der kvalitetsovernatning til dem i Prag, der prioriterer en god nats søvn fremfor alt andet.

Åbningen af Zleep Hotel i Prag.
Åbningen af Zleep Hotel i Prag. Steigenberger Hotels GmbH

Prag – 16. november 2023.

Zleep Hotels fortsætter sin vækstrejse i Europa: Nu kan gæster opleve skandinavisk enkelthed, dansk design og kvalitet til drømmepriser i den tjekkiske hovedstad, Prag.

Hotellet i Prag åbner i dag, d. 16. november og bliver dermed kædens første hotel i Tjekkiet, hvilket udgør endnu en vigtig milepæl i planerne om en global ekspansion.

”Prag er blevet et hotel rigere, og Zleep Hotels har fået endnu et hotel i porteføljen. Vi, i Zleep Hotels er meget spændte og stolte over at have åbnet et hotel i Prag, i samarbejde med Deutsche Hospitality og Penta Real Estate. Jeg ser frem til at følge med på sidelinjen og opleve hvordan nye gæster vil tage i mod det danske hotelkoncept, som vi kender og elsker herhjemme” udtrykker CEO for Zleep Hotels, Peter Haaber.

Hotelkonceptet som altid vil afspejle sine danske rødder, bliver mere og mere udbredt for hvert år, der går. De næste europæiske åbninger, som finder sted i 2024 er følgende: Lausanne-Chavannes, Berlin og Zürich-Kloten.

Praktiske oplysninger om dagen

Den officielle åbning af hotellet er fra 14.00 – 17.00.

I dette tidsrum afholdes der velkomsttaler fra Denis Hüttig, Senior Vice President Operations Deutsche Hospitality, David Musil fra Penta Real Estate og Jiří Kladivo, Hotel Manager på Zleep Hotel Prag. Derefter vil båndet blive klippet og afslutningsvis vil der være mulighed for rundvisning på hotellet.

Zleep Hotels og Deutsche Hospitality har inviteret kolleger fra branchen, virksomheder og naboer i nærområdet – samt venner og familie.

Hotellet har adresse i Waltrovka i den sydvestlige del af hovedstaden Prag kun seks kilometer fra byens gamle centrum og 17 kilometer fra lufthavnen. Hotellet byder på 166 værelser samt en lounge med bar og reception i et moderne, skandinavisk design.

Zleep Hotel Prag drives af Deutsche Hospitality og projektet er håndteret af det tjekkiske projektudviklingsfirma, Penta Real Estate.

Kontakter

Billeder

Zleep Hotel Prag
Lounge området ved lobbyen
Download
Zleep Hotel Prag
Indgangspartiet
Download
Zleep Hotel Prag
Et standardværelse
Download
Zleep Hotel Prag
Morgenmadsområdet
Download

Om Zleep

Velkommen til Zleep Hotels – en prisvenlig hotelkæde med et udvalg af kvalitetsservices. Vores danske rødder og værdisæt afspejler sig i vores måde at drifte hoteller på. Derfor vil du altid opleve at god service, kvalitet og skandinavisk design går hånd i hånd på vores hoteller, og dét uanset hvilket land du besøger os i.

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris for de mange. I dag består hotelkæden af 12 hoteller i Danmark, et i Sverige, et i Spanien, et i Tjekkiet - og 10 nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025 i samarbejde med Deutsche Hospitality.

Om Deutsche Hospitality

Sætter standarder i over 90 år: Deutsche Hospitality tilbyder enestående gæstfrihed på over 130 hoteller i Europa, Asien og Afrika. Otte forskellige brands, fra økonomi til luksus, er samlet under H Rewards, en ligetil bookingplatform og et loyalitetsprogram for mere end 200 millioner medlemmer verden over. Deutsche Hospitality er en del af Asien-baserede H World, en af de største og hurtigst voksende hotelgrupper i verden med fokus på digitalisering, teknologi og innovation. For mere information: www.deutschehospitality.com 

Steigenberger Icons er ekstraordinære hoteller, der kombinerer historisk unikhed med moderne koncepter. Steigenberger Porsche Design Hotels kombinerer den umiskendelige Porsche Design livsstil med gæstfrihed og service. Gæsterne kan forvente en uforglemmelig eksklusiv hoteloplevelse på Steigenberger Hotels & Resorts. Jaz in the City er et lifestylebrand, der fokuserer på musik, altid på beatet, livligt og individuelt. House of Beats støtter lokale helte og er et innovativt brand med en kompromisløs tilgang til fællesskabet. IntercityHotel er synonymt med fleksibel mobilitet og centrale beliggenheder og tilbyder høje standarder i forhold til design og komfort. MAXX by Deutsche Hospitality står for det væsentlige i midscale segmentet af markedet. Zleep Hotels tilbyder dansk design, kvalitet og skandinavisk enkelhed til en overkommelig pris. For reservationer: www.hrewards.com 

Følg pressemeddelelser fra Zleep Hotels A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Zleep Hotels A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye