Ribe tester trafikløsninger for at reducere gener ved trafikken i bykernen
16.11.2023 09:09:30 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Trafikforsøg, planlagt til 2024 og 2025, vil omfatte regulering af trafikken ved hjælp af vejbomme ved henholdsvis Domkirkepladsen og Domkirkeøen, i seks uger i løbet af højsæsonen.

I løbet af sommeren i år, blev der holdt godt og grundigt øje med den gennemkørende og parkeringssøgende trafik i Ribes gamle bykerne. Der blev talt og målt, og målingerne vil danne udgangspunkt for en vurdering af effekten af de trafikforsøg der gennemføres i både 2024 og 2025.
Trafikforsøgene i 2024 og 2025 gennemføres i højsæsonen og i en periode på seks uger, men der hører ligheden også op. For det bliver to forskellige trafikforsøg, som styregruppen bestående af Ribe Lokalråd Midt, Ribe Bykernes Beboerforening, Ribe Handelsstandsforening og Esbjerg Kommune, gennemfører.
”Formålet med begge forsøg er at få konkrete tal på effekten af de to løsningsmuligheder. Så vi kan se, om de kan reducere de negative effekter af det som styregruppen kalder ”ikke nødvendig kørsel” i bykernen af Danmarks ældste by. Hensigten er, at en efterfølgende debat dermed kan ske på et oplyst grundlag”, oplyser formanden for styregruppen og chef for Natur & Byrum i Esbjerg Kommune, Morten Andersson.
I 2024 skal mobile vejbomme regulere trafikken, der søger ind på Ribe Domkirkeplads. I Grydergade, Grønnegade og Von Støckens Plads vil bilister blive mødt af vejbomme, som kun åbner for biler med nummerplader, der er forhåndsgodkendt til at måtte køre over pladsen, eller via en kode/SMS.I Skolegade og Præstegade etableres afspærringer, som understøtter den trafikale fredeliggørelse af pladsen.
Efter de seks uger er gået, afsluttes forsøget og bommene fjernes igen.
I 2025 skal vejbommene igen på arbejde, men på nye placeringer. Denne gang afprøves nemlig en fredeliggørelse af hele Domkirkeøen. Bilister vil møde vejbommene i Sønderportsgade, Hundegade og Dagmarsgade. Har du som bilist tilladelse til at køre ind, vil vejbommene via nummerpladegenkendelse eller en kode/SMS, lukke dig ind.
Plan & Byudviklingsudvalget orienteres om dataindsamlingen og trafikforsøgene på udvalgets møde 23. november.
”Først vil jeg sige styregruppen tak for det arbejde, medlemmerne af gruppen har lagt i projektet. Gruppens overvejelser og ideer til, hvordan Ribe bliver en levende by uden trafikale udfordringer, munder nu ud i de to forsøgsperioder, og jeg er – lige som mange andre – meget spændt på, hvordan de forløber. Evalueringerne vil vise, om det kunne være løsningen på udfordringerne”, siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget.
Frem til det første forsøg i 2024 skal de praktiske løsninger nu falde helt på plads, så praktikken spiller fra første forsøgsdag. Med en fornuftig tidshorisont vurderer udvalgsformanden også, at det burde kunne lade sig gøre, så der ikke vil være tvivl om, hvilke biler som vejbommene vil lade passere.
Kontakter
Chef for Natur & Byrum, Morten Andersson, moand@esbjerg.dk, tlf. 76161500
Formand for Plan & Byudvikling, Henning Ravn, henra@esbjerg.dk, tlf. 40 10 12 46
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Kvinde-VM rammer isen i Esbjerg – nu søges holdet bag mesterskabet9.9.2026 08:10:19 CEST | Pressemeddelelse
Nogle af verdens bedste kvindelige ishockeyspillere kommer til Esbjerg i november. Granly Hockey Arena danner rammen om ti gruppekampe og to kvartfinaler ved VM, og nu åbner rekrutteringen af de frivillige, der skal være med til at skabe mesterskabet.
Et parallelunivers åbner i Esbjerg: Fantasy Quest sender deltagerne ud på Heltens Rejse7.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når Esbjergs gader, historie og velkendte bygninger bliver en del af et fantasyunivers? Til årets Fantasy Quest Esbjerg bliver deltagerne selv heltene, når Fantasyfestivals tema, Heltens Rejse, omsættes til et oplevelsesløb gennem byen.
"Præcis den uddannelse, jeg har drømt om." Ny PA-uddannelse tiltrækker elever med interesse for voksne og ældre2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første 11 elever er nu i oplæring på Esbjerg Kommunes målrettede pædagogiske assistentuddannelse med fokus på voksne og ældre. Eleverne fremhæver især den tætte vejledning, det stærke fællesskab og muligheden for at specialisere sig inden for deres interesseområde.
Esbjerg Kommune cementerer sin plads i top 102.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhederne placerer igen Esbjerg Kommune blandt Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner. I Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed indtager kommunen en 7. plads og fastholder dermed sin position i den absolutte top.
Ny evaluering: Unge fritidsjobbere skaber livsglæde på Esbjergs plejehjem og styrker fremtidens velfærd1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny evaluering viser, at unge i fritidsjob som solstråler skaber mere liv, nærvær og fællesskab på Esbjerg Kommunes plejehjem. Samtidig får flere unge interesse for social- og sundhedsområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum