Borgmester Simon Hansen inviterer borgere fra Idestrup og omegn til åbent kontor
Tirsdag den 21. november holder borgmester Simon Hansen åbent kontor for borgere, der har lyst til en uformel snak. Denne gang foregår det i Idestrup.

Så er det igen blevet tid til, at borgere, der har lyst til en uformel snak med borgmester Simon Hansen, kan komme til åbent kontor. Tirsdag den 21. november klokken 16.00 – 18.00 sidder han klar i Café Pitstop på Møllevej i Idestrup.
Borgmesteren har tidligere haft åbent kontor i Nysted, Sakskøbing, Stubbekøbing, Nørre Alslev, Østerbro i Nykøbing, rådhuset i Nykøbing samt i Gedser, og nu er turen kommet til at invitere borgerne fra Idestrup og omegn til åbent kontor.
Der er ingen tidsbestilling eller krav til, hvad snakken skal handle om. Simon Hansen kan ikke sagsbehandle i konkrete sager, men han vil gerne høre, hvad alle har at sige og er åben for både ris og ros.
”Jeg sætter stor pris på den uformelle samtale med medborgerne i kommunen. Det giver mig indsigt i, hvad der optager folk rundt omkring, og hvordan de opfatter kommunen. Det er godt at kunne mødes uden en dagsorden eller et særligt tema, for det giver en helt anden samtale, når vi kan snakke om både de små og de store ting. Det er også min fornemmelse, at folk sætter pris på at mødes på den måde,” siger Simon Hansen.
Han håber på, at mange har lyst til at lægge vejen forbi Idestrup.
”Jeg glæder mig til at møde medborgerne i Idestrup og omegn. Der er mange aktive fællesskaber i byen, og jeg håber, jeg kan få input til byrådets politiske arbejde, gode ideer til nye samarbejdsmuligheder og en fornemmelse af, hvad kommunen gør godt eller mindre godt,” siger Simon Hansen.
Udover at holde åbent kontor for alle interesserede skal Simon Hansen i løbet af dagen også besøge både erhvervsdrivende, institutioner, Frivilligcenter Blæksprutten og Ungdomsklubben i Idestrup.
Tid og sted:
Åbent kontor for alle interesserede tirsdag den 21. november kl. 16.00 – 18.00 på Café Pitstop, Møllevej 20B, 4872 Idestrup. Der er ingen tidsbestilling, og alle er velkomne.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune støtter "Jazz på Torvet" med 40.000 kroner2.7.2025 10:39:20 CEST | Pressemeddelelse
Udvalget for Landdistrikter, Kultur og Fritid i Guldborgsund Kommune har besluttet at støtte den musikalske sommertradition Jazz på Torvet med en underskudsgaranti på 40.000 kroner. Arrangementet, der afholdes af Nykøbing Falster Brandmuseum i samarbejde med Triangelklubben, løber af stablen over otte fredage frem til den 8. august 2025.
Tæt samarbejde med boligselskaber skal bidrage til endnu mere udvikling i Guldborgsund30.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune og de almennyttige boligselskaber har netop underskrevet en ny fireårig samarbejds- og rammeaftale. Aftalen understreger det gode samarbejde og sikrer et fortsat tæt fællesskab om udviklingen af kommunen som helhed.
Ny strategisk plan for handicapområdet30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtidige handicappolitik i Guldborgsund Kommune fra 2013 erstattes nu af en strategisk plan for handicapområdet.
Udvalg vedtager navneændring: Fra plejecenter til plejehjem26.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Navneændring på ældreområdet betyder, at plejehjem erstatter plejecenter. Ældre og Omsorgsudvalget har besluttet, at der er behov for en navneændring, der har fokus på hjemlighed.
Slagterigrunden bliver en grøn indgang til havnen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det tidligere slagteri på den sydlige del af havnen i Nykøbing Falster er nu revet ned. Enkelte mindre bygningsdele er bevaret, og får nyt liv som orangeri og cykelparkering. Hele området omdannes til en grøn og indbydende indgang til hele havneområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum