Grindsteds frivillige kan rykke tættere på bymidten
15.11.2023 22:00:40 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Efter konstruktive drøftelser med Bovia om Mødestedets fremtidige anvendelse har Billund Kommune besluttet at undersøge muligheden for at omdanne de 27 plejeboliger til et seniorbofællesskab. Samtidig undersøger kommunen, om det er muligt at leje lokaler af Vestjysk Bank på Borgergade, så de frivillige, der indtil nu har hørt til på Mødestedet og Nordre Skole, fremover kan blive samlet i bankens lokaler, Kinobygningen og i Frivilligcentrets lokaler på Nymarksvej. De frivillige vil blive inddraget i den videre proces, herunder i forhold til brugen og indretningen af lokalerne.

Billund Kommune er i god dialog med Vestjysk Bank i forhold til at undersøge muligheden for at leje lokaler på Borgergade til de frivillige, der indtil nu har afholdt aktiviteter på Mødestedet og Nordre Skole.
"Vi arbejder målrettet på at finde gode løsninger, som sikrer, at de aktiviteter, som Grindsteds mange dygtige frivillige står i spidsen for, kan fortsætte i andre og bedre lokaler, der blandt andet kan rumme større aktiviteter. Lokalerne på Borgergade er en lokalitet, der falder godt i tråd med vores ønske om at udvikle Grindsteds bymidte og skabe mere liv ved at tiltrække aktiviteter og borgere til centrum, og vi ser frem til den videre dialog med de frivillige,” siger borgmester Stephanie Storbank.
Borgmesteren understreger, at kommunens frivillige vil blive inviteret og inddraget i den videre proces, herunder i forhold til brugen og indretningen af bygningen, så snart de nærmere betingelser for et lejemål med banken er faldet på plads. Drøftelserne med banken om lejemålet indledes med det samme.
Kan vi omdanne plejeboligerne på Mødestedet til fx et seniorbofællesskab?
Samtidig har Bovia og Billund Kommune været i dialog vedrørende Mødestedets fremtidige anvendelse, når de 27 plejeboliger lukkes i takt med, at beboerne fraflytter disse.
”Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til Bovia for et rigtig godt samarbejde og positive drøftelser, hvor vi ser mange muligheder for at få det bedst mulige ud af Mødestedet. Vi har særligt kigget på muligheden for at omdanne plejeboligerne til et seniorbofællesskab, og vi er nysgerrige på at finde ud af, hvilke aktiviteter og foreninger der typisk ligger i nærheden af og kan berige et sådant fællesskab,” udtaler borgmester Stephanie Storbank.
Parterne bag budget 2024 er optaget af at sikre den bedst mulige anvendelse af den kommunale del af Mødestedet (”De gamles hjem"), som skal ses i sammenhæng med de drøftelser, der indledes med Bovia om selve plejeboligerne. Alle muligheder holdes åbne for at skabe det bedst mulige samlede projekt, der imødekommer efterspørgslen efter forskellige tilbud til fremtidens ældre.
Det kræver en godkendelse fra Landsbyggefonden, når plejeboligerne skal anvendes til et andet formål, og Bovia og Billund Kommune går derfor i dialog med Landsbyggefonden herom. Derudover fortsætter de konstruktive drøftelser mellem kommunen og Bovia.
”Mit fokus er på, at vi sammen finder de bedst mulige løsninger for de lokaler, der i dag bliver brugt til plejeboliger. Jeg er derfor glad for samarbejdet med Billund Kommune, hvor jeg oplever en fælles interesse i at afsøge mulighederne uden at låse sig endegyldigt fast på forhastede beslutninger,” siger Per Nielsen, direktør for Bovia.
Kontakt
- Direktør Per Nielsen i Bovia kan kontaktes på tlf. 2368 3571 eller pn@bovia.dk
- Billund Kommune kan kontaktes via kommunikationschef Mia Josiassen på tlf. 2025 2086 eller mjos@billund.dk
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Beredskabsnetværk skal øge trygheden i krisesituationer9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommunes Voksenområde inviterer frivillige og lokale aktører til møde onsdag 30. september kl. 19-21 i 10. Klassecentrets Fælleslokale med det formål at skabe et stærkt samarbejde mellem kommunens Voksenområde og civilsamfundet.
Meld dig til Ungerådet og få din stemme hørt4.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du mellem 13-25 år, bor du i Billund Kommune, og har du altid drømt om at være talerør for din generation? Så er muligheden der nu. Der er valg til Ungerådet i dette efterår, og egnede kandidater kan melde sig inden 18. september.
Tæt samarbejde med erhvervsliv og fokus på nem sagsbehandling placerer Billund Kommune i toppen i årlig DI-måling2.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune ligger i år nummer fire på landsplan på Dansk Industris liste over erhvervsvenlighed i de danske kommuner. Placeringen glæder borgmester Stephanie Storbank.
Nu starter byggeriet på daginstitutionen Gyngetræet i Travbyen1.9.2026 12:46:38 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 4. september tages første spadestik til den nye, kommunale daginstitution, Gyngetræet, i bydelen Travbyen i Billund.
HN Group modtager Den Sociale Virksomhedspris 202627.8.2026 15:43:39 CEST | Pressemeddelelse
HN Group er årets vinder af Den Sociale Virksomhedspris i Billund Kommune. Prisen blev torsdag den 27. august overrakt hos virksomheden som anerkendelse af et stærkt og vedvarende socialt engagement og en særlig indsats for at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum