Ny opgørelse: Danskernes arbejdstid er uændret siden 2009
Der er ingen grund til at frygte, at danskerne begynder at arbejde mindre, når man ser på udviklingen i arbejdstimer det seneste årti, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Faktisk er arbejdstiden stort set uændret for alle aldersgrupper.

ARBEJDSLIV
Der er ikke en tendens til, at danskerne arbejder mindre.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, der går tilbage til 2008.
"Når der bliver sagt i den offentlige debat, at der er tendenser til, at danskerne arbejder mindre, er det ikke noget, der kan ses i statistikkerne. Vi arbejder hverken mere eller mindre," siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I analysen er danskernes arbejdstid indekseret fra 2008 til 2021, hvor dataene fra Danmarks Statistik går frem til.
Lønmodtagernes gennemsnitlige årlige arbejdstid faldt en lille smule fra 2008 til 2009, hvorefter den hverken steg eller faldt frem til 2020, hvorefter der skete et lille hop opad frem til 2021.
Men renser man opgørelsen for studerende, fleksjobbere og personer på tilbagetrækningsydelse er arbejdstiden fuldstændig uændret.
”Kernen af arbejdsstyrken på det danske arbejdsmarked arbejder hverken mere eller mindre end for 13 år siden,” siger Emilie Damm Klarskov.
Opdelt på alder, viser analysen, at de 30-59-årige arbejder samme timeantal som i 2008. Det samme gør sig stort set gældende for de 60-69-årige, mens personer over 70 år er begyndt at arbejde lidt mere, og unge under 20 år arbejder mindre.
Når arbejdstid er central i den politiske debat, skyldes det, at det har en sammenhæng med holdbarheden på de offentlige finanser, som Finansministeriet beregner.
”Velfærden er afhængig af skatteindbetalinger. Hvis vi arbejder mindre, skal vi overveje, om vi vil have mindre velfærd eller højere skatter. Men indtil videre har danskere svaret på det spørgsmål ved at fortsætte med arbejde, som de plejer,” siger Emilie Damm Klarskov.
Analysens hovedkonklusioner
- Den gennemsnitlige arbejdstid blandt alle lønmodtagere har været næsten uændret siden 2009.
- Fleksjobberes gennemsnitlige arbejdstid er faldet markant siden fleksjobreformen i 2013, hvor det netop blev muligt for fleksjobbere at få et fleksjob med et lavere timetal.
- Også fordelt på aldersgrupper er arbejdstiden omtrent uændret. Kun de ældre over 70 år arbejder lidt flere timer som gruppe, mens de unge under 20 arbejder færre timer.
- Samlet viser analysen, at der aktuelt ikke er en faldende tendens i danskernes arbejdstid.
Kontakter
Emilie Damm KlarskovAnalysechef
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rekord: Antallet af studenter uden uddannelse stiger28.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
28.600 studenter under 30 år er hverken færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er rekordmange og cirka 13.000 flere end for ti år siden. En fremskrivning viser endda, at tallet kan runde 34.000 personer i 2029.
Nyt CO2-kvotesystem rammer husholdninger med lave indkomster hårdest27.6.2025 07:04:36 CEST | Pressemeddelelse
Husholdninger med lave indkomster vil være mest sårbare over for ny udvidelse af EU’s CO2-kvotesystem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Social klimaplan bør målrettes derefter, mener AE.
Uddannelse er nøglen til at bryde den negative sociale arv: Disse uddannelser løfter flest væk fra forældrenes indkomstniveau24.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelse er blevet vigtigere for at bryde den sociale arv, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt uddannelser som pædagog, social- og sundhedsassistent og detailuddannelser er hyppige veje væk fra bunden for de fattigste børn. Se listen over uddannelser herunder.
Liberal Alliance kommunikerede for lavt tal om eget forslag: Tre gange flere vil miste dagpengeretten16.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Liberal Alliances forslag om at halvere dagpengeperioden kan tage dagpengene fra cirka 32.000 personer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tallet er cirka tre gange højere end det, der har været fremme i medierne i forbindelse med partiets præsentation af forslaget.
Flere unge er uden job og uddannelse: Nu er de næsten 45.00012.6.2025 05:06:38 CEST | Pressemeddelelse
44.600 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en stigning på cirka 1.800 personer det seneste år. Stigningen er drevet af, at færre unge begynder på en uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum