Undersøgelse: Flertal af danskere ønsker aldersbegrænsning for solarier
16.11.2023 07:33:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
Solarier er stadig meget populære blandt unge, men et stort flertal af danskere mener, at brugen bør være omfattet af aldersbegrænsning, så børn ikke kan bruge solarier. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har foretaget for Gjensidige.

Solens stråler er ved at blive færre, og derfor vælger mange danskere at blive varmet igennem og få kulør ved at gå i solarie.
Ifølge en rapport fra Kræftens Bekæmpelse er det særligt noget, der er blevet mere populært blandt landets unge de seneste år, hvor andelen af unge mellem 15 og 25 år, der havde været i solarium indenfor det seneste år, var steget fra 10 procent i 2019 til 16 procent i 2022.
Men det bør ikke være muligt for unge under 18 år at bruge solarier, hvis man spørger et flertal af danskerne. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har foretaget for Gjensidige.
Her svarer hele 64 procent af de adspurgte danskere, at der bør være en aldersbegrænsning for at bruge solarie, og blandt dem mener 60 procent, at det skal gælde for unge under 18 år, mens godt hver tiende mener, den bør ligge et sted over 21 år.
Ifølge Louise Brix, der er chef for sundhed i Gjensidige, kan den store tilslutning til solarieforbud for unge hænge sammen med, at der er en bred forståelse blandt danskerne for den sundhedsrisiko, der er forbundet med unges solvaner.
“Unge er ekstra sårbare for at udvikle kræft og hudskader, hvis de bruger solarie eller tager overdreven sol, og derfor er lige netop den gruppe også ekstra vigtig at passe på, og det er på sin vis positivt, at så mange danskere er bevidste om det,” siger hun.
Risikoen ved solskader kan også aflæses i oversigten over de hyppigste kræftformer herhjemme, hvor tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at der hver år registreres flere tusinde tilfælde af modermærke- og hudkræft.
Og derfor mener Louise Brix, at det kan være positivt med en diskussion af, om der bør være regler for unges solarieforbrug herhjemme.
“Der er allerede lignende forbud i en række lande i EU, og når vi samtidig kan se, at vi ikke har fået knækket kurven for de her kræftformer, så kan danskernes store tilslutning til lignende forbud være en god anledning til, at vi tager en diskussion om reglerne herhjemme,” siger hun.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.004 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i august og september 2023.
|
Synes du, at der bør være en aldersbegrænsning på brugen af solarium? |
|
|
Ja |
64% |
|
Nej |
13% |
|
Ved ikke |
23% |
|
Hvad mener du aldersbegrænsningen på brug af solarium bør være? |
|
|
15 år |
8% |
|
16 år |
9% |
|
17 år |
2% |
|
18 år |
60% |
|
19 år |
0% |
|
20 år |
2% |
|
21 år |
5% |
|
Ældre end 21 år |
11% |
|
Ved ikke |
3% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hver tredje dropper simple tjek: Kan få omfattende konsekvenser ved skybrud1.9.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle våde dage er det igen blevet relevant for boligejere at sikre, at man har gjort boligen klar til efterårets regn. Alligevel glemmer hver tredje boligejer at tjekke op på blandt andet tagrender og afløbsrør, der kan være med til at forebygge dyre og omfattende vandskader.
Se listen: Det irriterer danske bilister mest26.8.2026 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilen bagved kommer for tæt på, bilisten foran glemmer at blinke, eller en medtrafikant har mere fokus på telefonen end på vejen. Det er blot få ud af mange ting, der irriterer danske bilister. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Ignorerer symptomer: Fire ud af ti går ikke til lægen trods behov19.8.2026 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere har indenfor de seneste fem år undladt at søge læge, selvom de følte, de havde behov for det. For størstedelen skyldes det en usikkerhed om, hvorvidt symptomerne er alvorlige nok. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Danskerne ræser gennem byerne: Over en kvart million fartbøder på et år15.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes fod hviler tungt på speederen, når der køres gennem byzoner. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Fire ud af ti unge hopper i vandet med alkohol eller rusmidler i blodet13.8.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
En tur i vandet kan virke som den perfekte afslutning på en varm sommerdag. Men ofte sker badeturen med alkohol eller rusmidler i blodet. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum