Haderslev Kommune

Haderslev Kommune ansætter ny skolechef

15.11.2023 13:23:37 CET | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse

Del

Det bliver 45-årige Line Dudal Lauridsen, der bliver ny skolechef i Haderslev Kommune.

Line Dudal Lauridsen skal fra 1. januar være skolechef i Haderslev Kommune. Hun har mange års erfaring som leder og underviser. Senest har hun blandt andet været leder af skoler og pædagogisk udvikling i Fredericia Kommune og ledelseskonsulent i Middelfart Kommune.

Line Dudal Lauridsen er uddannet folkeskolelærer, har en kandidat i Pædagogisk Psykologi og er godt undervejs med en master i offentlig ledelse.

Nu skal hun stå i spidsen for folkeskolerne i Haderslev Kommune.  

”Jeg glæder mig utroligt meget til sammen med ledere og medarbejdere at være med til at skabe en god skole og et godt børneliv. Der ligger en stor og vigtig opgave foran mig, og der er mange ambitioner på området – blandt andet ligger der en revideret Børne- og Ungepolitik, som vi skal have ud at leve”, siger Line Dudal Lauridsen.

Den nye skolechef afløser Rasmus Graff, der er blevet skolechef i Aarhus.

”Med Line Dudal Lauridsen i spidsen får vi en skolechef med et stærkt blik for udvikling af skolerne og for det tværfaglige samarbejde. Hun har bred erfaring med ledelse og den kommunale verden, og jeg glæder mig til at byde hende velkommen på holdet ”, siger Charlotte Veilskov, direktør for Børn og Kultur.

Privat bor Line Dudal Lauridsen med sin mand og to døtre i Vejle.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skotterupuglerne slår sig ned på Ehlers17.2.2026 13:14:58 CET | Pressemeddelelse

Tilbage i efteråret 2024 havde Ehlers Samlingen besøg af et ægtepar, som efter deres tur rundt i museet, henvendte sig med henblik på en mulig donation af en samling uglekander. De var i alt tre søskende, som havde arvet en større samling uglekander fra deres mor. I april 2025 kunne Ehlers Samlingen glædeligt modtage den donerede samling af Skotterup uglekander, som nu kan opleves i en særudstilling på Ehlers Samlingen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye