Historisk mange børn: Idrætsforeningerne har fået 25.000 flere af de mindste medlemmer siden 2018
16.11.2023 07:30:00 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Nye idrætstilbud og bedre samspil med dagtilbud har givet medlemsboom blandt de helt små børn. DIF arbejder med støtte fra A.P. Møller Fonden på at skabe ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ med trygge og stærke træningsmiljøer for at lokke flere børn til og få flere til at fortsætte i foreningslivet gennem ungdomsårene.

Det myldrer med helt små børn ude i landets idrætsforeninger. I perioden fra 2018-22 er antallet af børnemedlemmer på 0-6 år i idrætsforeningerne under Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI gået fra 188.462 til 214.024.
Det skyldes ifølge DIF et målrettet arbejde med at gøre idrætten mere attraktiv for de mindste.
”Vi er virkelig glade for, at det er lykkes at få så godt fat i de helt små. Det skyldes i høj grad, at vores idrætter skaber skræddersyede tilbud, der er nemme at gå til. Nanobasket, Trille & Trolle i håndbold og Ramasjang Volley er eksempler på, hvordan man har skabt nye udgaver af boldspil med fokus på legen, hvor de helt små kan være med,” siger Karin Ingemann, der er udviklingschef i DIF.
Leg over resultater
Børne- og ungeidrætten har fået et stort løft i DIF gennem udviklingsprojektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge, der er støttet af A.P. Møller Fonden. Her skal man blandt andet udvikle børneidrætten gennem udvalgte lokale foreninger i hele landet.
Én af foreningerne er Brydeklubben Thrott i Aarhus, der på få år er gået fra 8 til 39 medlemmer på deres tumlingehold:
”Vi har nogle engagerede unge instruktører, der aldrig selv har gået til brydning, men som til gengæld er rigtig gode til børn. Vi arbejder med ultrasimple regler og en meget pædagogisk tilgang. Samtidig har vi skabt en forståelse hos forældre af, at man er til stede og hjælper ved træningen,” siger Esben Fonnesbek, der er næstformand i klubben.
Fokus på sociale miljøer
Netop fokus på at skabe involverende og inkluderende foreningsmiljøer med det sociale og legen i centrum er opskriften på succes med de mindste. Næste skridt bliver at give børnene lyst til at fortsætte i overgangen til de lidt større årgange.
”Det sociale er helt centralt på tværs af aldersgrupper. Derfor skal vi have fokus på de gode miljøer i overgangen fra tumlinge til børnemedlemmer og igen i ungdomsårene, hvor der kommer konkurrence fra efterskoler, skærme, gymnasieliv og fester. Derfor kommer vi til at fokusere på de stærke fællesskaber og på at udvikle trænerrollen gennem et trænerløfte til alle med ansvar for børn og unge,” siger Karin Ingemann.
DIF har i ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ en målsætning om at tiltrække 100.000 flere børnemedlemmer inden 2033.
De største højdespringere:
- Gymnastik (+12.131)
- Fodbold (+8.727)
- Håndbold (+2979)
- Dans (+672)
Fakta om Fremtidens Idræt for Børn og Unge:
- A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilget 85 mio. kr. til projektet ’Fremtidens idræt for børn og unge’, der er udviklet af og drives af Danmarks Idrætsforbund.
- ‘Fremtidens idræt for børn og unge’ er et ambitiøst og omfattende projekt, som løber over de næste fem år.
- Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for 62 danske specialforbund.
- Under Danmarks Idrætsforbund er der i runde tal 6.000 børne- og ungdomsforeninger og 800.000 medlemmer under 18 år.
- Projektindsatserne er mange under følgende overskrifter: øge kapaciteten, trænerløfte og trivsel, involvering og rekruttering samt synlighed og videndeling.
- Se mere om programmet: www.dif.dk/bornogunge
Nøgleord
Kontakter
Karin IngemannUdviklingschef
Tlf:23236129kim@dif.dkJonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Folketingskandidater besøger vigtig idrætsindsats for unge uden job og uddannelse18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets Anders Kühnau og Venstres Gert Bjerregaard besøger i dag Startblokken i Aarhus. Indsatsen hjælper unge på kanten af job og uddannelse videre i livet ved at trække på viden, kræfter og erfaringer fra idrættens verden. Bag indsatsen står Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Team Danmark og DIF indgår partnerskab med Club La Santa12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Team Danmark, DIF og sportsresortet Club La Santa på Lanzarote har indgået et treårigt partnerskab, der skal give danske eliteatleter stærke træningsfaciliteter og styrke uddannelsen af trænere i dansk idræt.
Fond sikrer Idrættens Sociale Pris11.3.2026 07:25:16 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden står bag Idrættens Sociale Pris, der de seneste tre år er blevet uddelt i forbindelse med Sportsgallaen på DR. Nu forlænger de to parter samarbejdet om prisen.
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har DIF og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen. Succesen har nu fået parterne til at forlænge samarbejdet.
18-årig svømmer er Årets Fund i dansk idræt 202525.2.2026 14:14:45 CET | Pressemeddelelse
En prominent navneliste bliver nu udvidet med svømmeren Martine Damborg, der i dag har modtaget Danmarks ældste idrætspris, Årets Fund, som uddeles af Politiken, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum