Gode fællesskaber og attraktive idrætsmiljøer i Kalundborg: Lokale foreninger skal bidrage til at løfte børne- og ungeidrætten i Danmark
Danmarks Idrætsforbund har fundet de første foreninger, der skal tegne ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ i det historiske partnerskab med A.P. Møller Fonden. Foreningerne er sat sammen til lokale klynger, og i Kalundborg skal Rørby-Værslev IF og Tømmerup Gymnastik- og Ungdomsforening samarbejde om at få flere børn og unge aktive i foreningerne og lave nye attraktive idrætstilbud.

Med flere end 800.000 medlemmer under 18 år er Danmarks Idrætsforbund (DIF) den største børne- og ungeorganisation i Danmark.
For at skabe endnu bedre idrætsmiljøer for børn og unge har DIF med støtte fra A.P. Møller Fonden startet ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, og nu er man klar til at ansætte de første børne- og ungeansvarlige, der skal hjælpe foreninger til at styrke arbejdet med børn og unge. Blandt andet i Kalundborg, hvor Tømmerup Gymnastik- og Ungdomsforening (TGU) og Rørby-Værslet IF er udvalgt til at være såkaldte spydspidsforeninger i projektet.
”Vi har i vores forening i lang tid leget med tanken om at satse mere målrettet på foreningsudvikling. Det kan være om alt fra at styrke trivslen til at skabe nye idrætstilbud, men vi har manglet resurserne til at finde ud af, hvordan vi skal gribe processen an. Det håber vi at få løftet nu i samspil med en ny resurse og med Tømmerup, der ligesom os virker til at være en forening, der er meget åben for nye tiltag,” siger formand Bo Vedel Gormsen fra Rørby-Værslev IF.
Fortsat uforløst potentiale
De første foreninger er udvalgt i Midtjylland og Sjælland, og i DIF er der store forventninger til arbejdet.
”Vi er gået efter foreninger fra forskellige idrætter og af forskellig størrelse, så det spejler hele vores idrætsbillede, men fælles for foreningerne er, at de har resurser og overskud til at udvikle sig og varetage en ansættelse. Vi glæder os til at se, hvordan man kan løfte udviklingsarbejdet i flerstrengede foreninger, og hvordan en børne- og ungeansvarlig kan arbejde på tværs af afdelinger. Der er mange foreninger som Rørby-Værslev og Tømmerup rundt om i landet, og derfor håber vi også på., at det kommende udviklingsarbejde i disse to foreninger vil skabe læring og erfaringer, som andre foreninger i landet vil kunne gøre brug af.” siger Martin Bro, der er faglig leder for de kommende børne- og ungeansvarlige.
Netop et generelt løft af børne- og ungeområdet er noget, som man har særligt fokus på i TGU:
”Vi vil enormt gerne bidrage til at skabe bedre sociale fællesskaber og trivsel for vores børn og unge i kommunen. Derfor ser vi en stor værdi i at få en resurse, der kan hjælpe med at føre vores idéer ud i livet og markedsføre vores tilbud. Og det er helt oplagt at gøre det sammen med Rørby-Værslev, så vi kan udnytte hinandens styrker og ikke behøver at arbejde dobbelt,” siger Sussi Lodall fra TGU.
Fakta om spydspidsarbejdet:
- I 2023 og 2024 udpeges et antal foreninger til at være spydspidsforeninger, hvor der skal udvikles og opsamles viden om de succesfulde børne- og ungemiljøer
- Foreningerne sættes sammen af 2-3 foreninger lokalt, der skal samarbejde om udviklingen
- I Region Sjælland bliver der mellem 5-7 klynger
- Hver foreningsklynge får tildelt en børne- og ungeansvarlig, der skal stå for at drive udviklingsarbejdet og sørge for erfaringsdeling
- I Kalundborg er det Tømmerup Gymnastik- og Ungdomsforening og Rørby-Værslev IF
Fakta om Fremtidens Idræt for Børn og Unge:
- A.P. Møller Fonden har bevilget 85 mio. kr. til projektet ’Fremtidens idræt for børn og unge’, der er udviklet af og drives af Danmarks Idrætsforbund.
- ‘Fremtidens idræt for børn og unge’ er et ambitiøst og omfattende projekt, som løber over de næste fem år.
- Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for 62 danske specialforbund.
- Under Danmarks Idrætsforbund er der i runde tal 6.000 børne- og ungdomsforeninger og 800.000 medlemmer under 18 år.
- Projektindsatserne er mange under følgende overskrifter: øge kapaciteten, trænerløfte og trivsel, involvering og rekruttering samt synlighed og videndeling.
- Se mere om programmet: www.dif.dk/bornogunge
Nøgleord
Kontakter
Jonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Velkommen i lejren: Her holder veteranfamilier ferie med bålhygge og combat archery3.7.2025 08:56:06 CEST | Pressemeddelelse
DIF Soldaterprojekt og frivillige spejdere fra Det Danske Spejderkorps inviterer for syvende gang til sommercamp i Silkeborg for skadede veteraner og deres familier den 6. – 11. juli.
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
Et hav af DM-vindere - har din by fået en danmarksmester i dag?28.6.2025 23:36:32 CEST | Pressemeddelelse
Et væld af nye danmarksmestre er blevet kåret i dag lørdag under DIF DM-ugen i Aalborg - i alt fra vægtløftning til tennis. Her er (noget af) overblikket.
Mads P. og Mads P. vælter DIF DM-ugen27.6.2025 21:55:49 CEST | Pressemeddelelse
Et dusin nye danmarksmestre er blevet kåret i dag under DIF DM-ugen i Aalborg. To gange Mads P. er blandt dagens guldvindere. Se de øvrige DM-vindere her.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum