MAN Truck & Bus Danmark A/S

MAN Truck & Bus Danmark udnævner Eftermarkedsdirektør

Del

Johannes Boje (46) er udnævnt til Eftermarkedsdirektør med ansvar for MANs danske aktiviteter for salg af reservedele, service og Solutions.

Johannes har i en årrække arbejdet med samme områder som Eftermarkedschef. Som et led i en strategi med øget fokus på Eftermarkedet, signalerer MAN med forfremmelsen, at aktiviteterne på Eftermarkedet er en vital del af MANs forretningsgrundlag, som kræver den rette beslutningskompetence.

Som Eftermarkedsdirektør har Johannes Boje ansvaret for importfunktionerne i en serviceafdeling, der rummer områder som garanti, teknisk support, værkstedsudvikling og uddannelse af MAN eftermarkedspersonale samt tilhørende salg og udvikling af diverse solutions, som serviceaftaler og Telematics systemer. Også import og salg af reservedele er en vigtig del af forretningen.

Ansvarsområdet gælder også styringen af det landsdækkende net af autoriserede værksteder, som dagligt servicerer de mange MAN lastbiler og busser, der kører på de danske landeveje.

En vigtig del af Johannes Boje’s opgaver vil være at udvikle strategier, som sikrer at MAN, også i fremtiden, har høj kvalitet i arbejdet omkring eftermarkedet og at servicenetværket dermed konstant udvikles til fremtidens behov.

Nøgleord

Kontakter

Claus Lindholm
Head of Market Communication – Scandinavia
claus.lindholm@man.eu
(+45) 43 20 77 67

Billeder

Johannes Boje (46) er udnævnt til Eftermarkedsdirektør med ansvar for MAN Truck & Bus Danmarks samlede eftermarkedsaktiviteter
Johannes Boje (46) er udnævnt til Eftermarkedsdirektør med ansvar for MAN Truck & Bus Danmarks samlede eftermarkedsaktiviteter
Download

Om MAN Truck & Bus

MAN Truck & Bus er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer og udbydere af transportløsninger. Virksomhedens produktportefølje omfatter lastbiler, varebiler og busser til passager- og godstransport. MAN har fokus på den grønne omstilling i transportsektoren og er langt fremme med udviklingen af kommercielle køretøjer på alternative drivmidler, som elektricitet. MAN Truck & Bus er et firma tilhørende TRATON SE og beskæftiger mere end 34.000 mennesker verden over.

Følg pressemeddelelser fra MAN Truck & Bus Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra MAN Truck & Bus Danmark A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye