Et isoleret tilfælde

Fire nye lastbiler på én gang er ikke hverdagskost i disse tider. Men det er realiteten for det østjyske firma Danpor A/S i Hornslet, der leverer isoleringsmaterialer til byggebranchen og emballage til gartneri- og fiskeribrancherne. Firmaet leverer kvalitetsprodukter af polystyren, hvor transport og levering skal være af samme høje standard som produkterne. Det stiller krav til materiellet og til chaufførerne. Derfor har firmaet valgt MAN, og specificeringen af bilerne er sket i samarbejde med salgskonsulent Sebastian Jacobsen, MAN Truck & Bus Danmark A/S, Århus.
Resultatet af anstrengelserne er to stk. 10 tons distributionsbiler, MAN TGL 10.250 med gardinopbygning, og to sættevognstrækkere af type MAN TGX 18.440, der skal trække gardintrailere. De to distributionsbiler er opbygget af Brdr. Plagborg i Lindved.
Arbejdsdagen for chaufførerne på de to trækkere lettes med MANs unikke ComfortShift, hvor koblingen aktiveres med en knap på gearknoppen ved gearskift. Koblingspedalen skal dermed kun bruges ved start og stop.
De fire nye MAN-lastbiler er allerede på landevejen med produkter til kunder over hele landet.
Fleksible biler til fleksible løsninger - MANs lette serie er ideel til distributionsformål og passer perfekt til Danpors letvægtsprodukter.
Når sikkerhed og præcision prioriteres højt, som det er tilfældet hos Danpor, er løsningen MANs tunge TGX-serie: driftsikkerhed, økonomi og chaufførkomfort er i topklasse.
Nøgleord
Kontakter
Claus Lindholm
Head of Market Communication – Scandinavia
claus.lindholm@man.eu
(+45) 43 20 77 67
Om MAN Truck & Bus
MAN Truck & Bus er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer og udbydere af transportløsninger. Virksomhedens produktportefølje omfatter lastbiler, varebiler og busser til passager- og godstransport. MAN har fokus på den grønne omstilling i transportsektoren og er langt fremme med udviklingen af kommercielle køretøjer på alternative drivmidler, som elektricitet. MAN Truck & Bus er et firma tilhørende TRATON SE og beskæftiger mere end 34.000 mennesker verden over.
Følg pressemeddelelser fra MAN Truck & Bus Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra MAN Truck & Bus Danmark A/S
MAN Truck & Bus indgår ny rammeaftale om levering af busser til det danske Forsvar22.5.2025 10:40:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny rammeaftale på busser til det danske forsvar baner vejen for effektiv logistik, når den nye værnepligt træder i kraft
MAN Truck & Bus Danmark A/S indgår historisk stor rammeaftale med Forsvaret28.3.2025 14:04:52 CET | Pressemeddelelse
MAN Truck & Bus Danmark A/S har indgået en fireårig rammeaftale med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) om levering af eksterne værkstedsydelser til Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.
Royal Unibrew bliver første virksomhed i Danmark til at teste MAN’s nye generation af elektriske lastbiler28.3.2025 09:23:30 CET | Pressemeddelelse
En milepæl er nået for MAN Truck & Bus, der netop har leveret sin første af den nye generation af elektriske lastbiler i Danmark til Royal Unibrew.
MAN eTruck sætter standarden for elektriske lastbiler25.9.2024 14:00:26 CEST | Pressemeddelelse
MAN eTGX har sikret sig førstepladsen i verdens første sammenligningstest af tunge, elektriske langdistancelastbiler, organiseret af det tyske fagblad ‘Trucker’.
Verdenspremiere for MAN eTGL på IAA messen4.9.2024 09:54:37 CEST | Pressemeddelelse
MANs lastbilportefølje nu fuldt elektrisk fra tolv til 42 ton
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum