MAN Lion’s City GL CNG valgt til „Bus of the Year 2015“

Ren, stærk og økonomisk. Det var disse egenskaber for MAN Lion’s City GL CNG, som gav udslaget for juryen af europæiske fagjournalister ved årets Bus Euro Test. Den 18,75 m lange naturgasdrevne ledbus overhalede konkurrenterne i overlegen stil og sikrede sig titlen „Bus of the Year 2015“. Vinderpokalen overrækkes på den internationale messe IAA Nutzfahrzeuge 2014 i Hannover i september.
Naturgasdrift – et alternativ, der betaler sig
MAN Lion’s City GL CNG er i kraft af naturgasdriften, der opfylder Euro 6, en klimavenlig løsning med ekstremt lave emissioner til bytrafikken. Ledbussen kan bruge både biogas og naturgas, og dermed kører den næsten CO2-neutralt og på Full-Electric-Vehicle-niveau. Selv uden brug af biogas er CO2-emissionerne ca. 17 procent lavere end for dieselbusser.
Samtidig er naturgas som alternativt brændstof en meget økonomisk løsning: over en periode på 10 år er livscyklusomkostningerne for en MAN Lion´s City GL CNG ca. 15 procent lavere end for en dieselbus fra samme modelserie i kraft af de meget lavere brændstofomkostninger.
Komplette CNG-løsninger fra markedslederen
MAN har årtiers erfaringer med naturgasbusser og er markedsledende i dette segment. I samarbejde med firmaet Erdgas mobil GmbH driver MAN udbygningen med naturgasbusser samt sikkerhed og videreudvikling af infrastrukturen for brændstoffet og dermed hele mobiliteten med naturgas.
MAN tilbyder dog ikke blot pålidelig teknologi, men har også masser af erfaring med service og
reparation af højtryks-gasanlæg. MANs know-how formidles kompetent til personale hos både kunder og eksterne servicefirmaer på kurser og træningsophold.
Desuden er leverancer af reservedele til naturgasbusser sikret verden over. Dermed garanterer MAN en problemfri drift af sine busser.
Passagerflowoptimeret indretning og høj komfort
Medvirkende til titlen „Bus of the Year 2015“ var også indretningen i Lion’s City GL CNG, der er
udformet til meget store passagerantal på linjer i bykernerne. Den 18,75 m lange ledbus med en kapacitet på op til 142 personer har fem døre i dobbelt bredde – den er dermed den eneste fem-dørs bus på markedet. Det garanterer optimalt passagerflow og meget korte stoppestedsophold. Bussen har desuden tre klapsæder, der kan blokeres af chaufføren. Det betyder, at der bliver ekstra
ståpladser, når det er nødvendigt. Billetautomaterne kan scanne billetter, der er købt elektronisk via smartphones. Desuden har bussen internetadgang via et gratis WLAN-hotspot samt skærme, der kan vise forskellige programmer.
Indretningen er udført med materialer af høj kvalitet og med innovativ belysning: den transparente
bælg, tagluger af glas samt LED-lyslister (energisparende lysdioder) sikrer en energieffektiv, ensartet og behagelig belysning af passagerkabinen. LED-belysningen indebærer, at bussen forbruger mindre energi, hvorved generatoren kun skal udvikle mindre effekt. LED-kørelys i forlygterne samt baglygter med LED-teknik bidrager ligeledes til energibesparelsen.
Nøgleord
Kontakter
Claus Lindholm
Head of Market Communication – Scandinavia
claus.lindholm@man.eu
(+45) 43 20 77 67
Billeder
Om MAN Truck & Bus
MAN Truck & Bus er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer og udbydere af transportløsninger. Virksomhedens produktportefølje omfatter lastbiler, varebiler og busser til passager- og godstransport. MAN har fokus på den grønne omstilling i transportsektoren og er langt fremme med udviklingen af kommercielle køretøjer på alternative drivmidler, som elektricitet. MAN Truck & Bus er et firma tilhørende TRATON SE og beskæftiger mere end 34.000 mennesker verden over.
Følg pressemeddelelser fra MAN Truck & Bus Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra MAN Truck & Bus Danmark A/S
MAN Truck & Bus Danmark A/S indgår historisk stor rammeaftale med Forsvaret28.3.2025 14:04:52 CET | Pressemeddelelse
MAN Truck & Bus Danmark A/S har indgået en fireårig rammeaftale med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) om levering af eksterne værkstedsydelser til Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.
Royal Unibrew bliver første virksomhed i Danmark til at teste MAN’s nye generation af elektriske lastbiler28.3.2025 09:23:30 CET | Pressemeddelelse
En milepæl er nået for MAN Truck & Bus, der netop har leveret sin første af den nye generation af elektriske lastbiler i Danmark til Royal Unibrew.
MAN eTruck sætter standarden for elektriske lastbiler25.9.2024 14:00:26 CEST | Pressemeddelelse
MAN eTGX har sikret sig førstepladsen i verdens første sammenligningstest af tunge, elektriske langdistancelastbiler, organiseret af det tyske fagblad ‘Trucker’.
Verdenspremiere for MAN eTGL på IAA messen4.9.2024 09:54:37 CEST | Pressemeddelelse
MANs lastbilportefølje nu fuldt elektrisk fra tolv til 42 ton
Nyt samarbejde skal hjælpe flere tunge el-køretøjer ud på de danske veje7.5.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys og MAN Truck & Bus indgår et nyt samarbejde, der skal gøre vognmændenes overgang fra dieseldrevne lastbiler til el både nemmere og mere enkel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum