MAN Truck & Bus Danmark A/S

Søren Bruun Rasmussen bliver Forsvarets nye kontaktperson hos MAN

Del

Forsvaret har igennem årtier været en af MANs største kunder og har gennem de sidste 30 år indkøbt ikke færre end 2.672 militære lastbiler. I 25 år har MANs salgschef Christian Knudsen med sikker hånd styret samarbejdet med Forsvaret, som en af branchens mest erfarne eksperter i militære køretøjer. Efter mange års utrættelig indsats har Christian nu besluttet at gå på pension ved årsskiftet, men allerede nu er hans efterfølger som Forsvarets faste kontaktperson hos MAN blevet udpeget.

Søren Bruun Rasmussen tager over

Hver eneste dag assisterer MANs værksteder over hele landet Forsvaret med opbygning, service og vedligehold af de mange lastbiler i Danmarks største vognpark. Det er en af årsagerne til at MAN har valgt Søren Bruun Rasmussen til at efterfølge Christian Knudsen, som Key Account ansvarlig for eftermarkedet. Søren har i de sidste fem år varetaget jobbet som driftsleder for MANs samlede værkstedsaktiviteter i København og har derfor indgående viden om service, vedligehold og effektiv reservedelshåndtering.

Søren har imidlertid også erfaring fra den operative side. Han er uddannet officer i hæren og har deltaget i flere internationale missioner i bl.a. Kosovo, Bosnien og Afghanistan indtil han som kaptajn forlod Forsvaret til fordel for en civil karriere hos MAN. Han har et indgående kendskab til forsvarets brug af sine køretøjer, kan finde vej rundt i Forsvarets organisation og forstår om nogen vigtigheden af en stabil og velfungerende vognpark: noget som i sidste ende kan betyde forskel på liv og død for de soldater, der er afhængige af køretøjerne.

– Som tidligere ansat i forsvaret har jeg enorm respekt for det arbejde som danske soldater udfører. Både det arbejdet som bliver udført med MAN’s lastbiler som arbejdsredskab – men også det arbejde som udføres bag kulisserne for at konstant at holde flåden i tip-top operationsdygtig stand. Jeg ser frem til at træde i Christian Knudsens sko og levere den bedst tænkelige service til det danske forsvar, siger Søren Bruun Rasmussen.

Opdeling af salg og eftermarked

MAN besluttede i 2014 at det fremtidige salg til Forsvaret skulle ske gennem Rheinmetall MAN Military Vehicles (RMMV), som er et joint-venture mellem MAN og Rheinmetall, som hver især er blandt verdens førende leverandører af militære køretøjer . Det ændrer dog ikke ved, at det fortsat er MAN Truck & Bus Danmark, som har ansvaret for eftermarkedsaktiviteterne på det danske marked - og med en militær vognpark som i dag tæller mere end 1.500 MAN lastbiler er der masser af aktivitet.

Indenfor de kommende måneder skal RMMV afgive sit bud på den rammeaftale for indkøb af både militære og civile lastbiler til Forsvaret, som netop nu er i udbud. Køretøjerne leveres af RMMV til det danske forsvar, men MAN Truck & Bus Danmark vil ligesom i de foregående 30 år være ansvarlig for eftermarkedsleverancerne, herunder service, vedligehold og reservedelshåndtering. Uanset udfaldet af udbuddet, som ventes afgjort i begyndelsen af 2017, vil MAN også i årene fremover være involveret i serviceringen af Forsvarets mange MAN lastbiler.

Nøgleord

Kontakter

Claus Lindholm
Head of Market Communication – Scandinavia
claus.lindholm@man.eu
(+45) 43 20 77 67

Billeder

Søren Bruun Rasmussen bliver Forsvarets nye kontaktperson hos MAN
Søren Bruun Rasmussen bliver Forsvarets nye kontaktperson hos MAN
Download

Om MAN Truck & Bus

MAN Truck & Bus er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer og udbydere af transportløsninger. Virksomhedens produktportefølje omfatter lastbiler, varebiler og busser til passager- og godstransport. MAN har fokus på den grønne omstilling i transportsektoren og er langt fremme med udviklingen af kommercielle køretøjer på alternative drivmidler, som elektricitet. MAN Truck & Bus er et firma tilhørende TRATON SE og beskæftiger mere end 34.000 mennesker verden over.

Følg pressemeddelelser fra MAN Truck & Bus Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra MAN Truck & Bus Danmark A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye