Bankernes rentemarginal er steget - men stadig moderat i historisk perspektiv
I kølvandet på den senere tids rentestigninger er bankernes rentemarginal steget og er nu tilbage, hvor den var i midten af 00’erne. I et længere historisk perspektiv er niveauet dog stadig lavt. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark, der også viser, at danskerne i dag har langt det meste af deres opsparing stående på anfordringskonti som f.eks. en løn- eller budgetkonto. Mange familier kunne derfor opnå en væsentlig højere rente ved at binde en større del af deres indlån på opsparingskonti med tidsbinding.
Det lave renteniveau i perioden 2012 til 2022 har været en stor udfordring for bankerne, der måtte betale for at placere kundernes indlån uden at få tilstrækkelig betaling for at dække omkostningerne. Da bankerne samtidig var tilbageholdende med at opkræve negative renter på kundernes indlån, blev bankernes rentemarginal - altså forskellen på udlåns- og indlånsrenter – væsentligt indsnævret. Det lagde et tungt pres på bankernes renteindtægter, som traditionelt er deres primære indtægtsmotor.
Siden marts 2022 har Nationalbanken hævet de pengepolitiske renter adskillige gange, og det har ført til stigninger i markedsrenterne. I takt med det højere renteniveau er også bankernes rentemarginal steget og er nu på samme niveau som midt i 00’erne.
”Efter en lang periode med meget lave – og ofte negative – renter, hvor bankernes rentemarginal var under pres, er den nu tilbage på samme niveau som midt i ’00’erne, hvor vi sidst havde et tilsvarende renteniveau. Derfor skal den seneste tids stigning i rentemarginalen i høj grad ses som en normalisering af bankernes kerneforretning, hvor bankerne har reetableret en positiv indtjening på både indlån og udlån”, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.
Rentemarginalen er nu på niveau med midten af 00’erme, men sammensætningen er ændret mærkbart i forhold til tidligere. I dag er der en relativt høj indlånsmarginal og en tilsvarende lav udlånsmarginal, hvilket blandt andet skal ses i lyset af det høje indlånsoverskud. I et marked med velfungerende konkurrence afspejler prisen udbud og efterspørgsel. Med et indskud fra kunderne, som aktuelt er langt større end bankernes udlån, konkurrerer bankerne hårdt om at låne ud til kreditværdige husholdninger og virksomheder. Det afspejles i den lave udlånsmarginal – virksomheder og husholdninger betaler med andre ord kun en ret lav rente for at låne, når man sammenligner med det generelle renteniveau.
Fordel at binde en del af indlånet
Som følge af det lave renteniveau i perioden 2012 til 2022 var mange renter presset sammen omkring nul, og derfor blev indlånsrenten på de forskellige indlånsprodukter ofte den samme. Det betød, at opsparingskonti med tidsbinding blev mindre udbredt, da der i den periode ofte ikke var noget merafkast at opnå. Men med det højere renteniveau ser vi nu igen en mærkbar forskel mellem indlånsrenten med og uden tidsbinding.
Husholdningernes indlån er vokset markant de sidste år. Fra 535 mia. kr. i begyndelsen af 2015 til godt 850 mia. i september 2023. Sammensætningen af indlånet er også ændret. Over de sidste otte år er andelen af indlån på anfordring steget fra to ud af tre kr. til fire ud af fem.
”Den fortsat høje andel indlån på løn- og budgetkonti tyder på, at danske husholdninger ikke for alvor har vænnet sig til, at indlån med tidsbinding nu igen er blevet et attraktivt produkt. Derfor bør mange familier igen se på mulighederne for at binde en del af deres indlån for at opnå en højere rente. Stort set alle banker har i dag genindført forskellige former for opsparingskonti, som giver gode muligheder for at opnå en rente, der er væsentligt højere end den, man kan få på sin almindelige lønkonto”, siger Ulrik Nødgaard, der opfordrer danskerne til at tage fat i banken for at høre om mulighederne.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Danskere opretter aktiesparekonti i rekordantal efter forhøjelse af indskudsloft19.7.2024 07:23:11 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af 1. halvår af 2024 steg antallet af danskere med en aktiesparekonto med 71.000. Det er den største stigning på seks måneder siden ordningens etablering i 2019. Stigningen kommer i kølvandet på, at aktiesparekontoens indskudsloft blev hævet med knap 30.000 kr. ved årsskiftet til 2024. De mange indehavere af en aktiesparekonto kan se frem til, at indskudsloftet hæves igen i 2025.
Tre ud af fem boligkøbere vælger lån med fast rente18.7.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal af danskerne går med fast rente, når de køber bolig. I andet kvartal 2024 valgte tre ud af fem boligkøbere et fastforrentet lån. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Nu går den svære boligjagt i gang for de kommende studerende17.7.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når de kommende studerende i næste uge får at vide, om de er optaget på deres drømmestudie, bliver det for mange også startskuddet til jagten efter et nyt hjem. Og det kan være svært. Lejeboligmarkedet er præget af lange ventelister og høje lejepriser. Og selvom der er kommet flere mindre ejerlejligheder til salg i studiebyerne end sidste sommer, kan det være svært at få råd til at købe. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark.
Aktieinvestorerne går på sommerferie med store plusser i porteføljen16.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I første halvår af 2024 leverede danske aktiefonde i gennemsnit et afkast på 13 pct. I toppen af afkastlisten findes fonde med nordamerikanske aktier, der i gennemsnit har leveret et afkast på 19 pct., mens fonde med europæiske aktier ligger i den tunge ende med et gennemsnitligt afkast på 8 pct.
Mange unge i 20’erne vil bo i storbyen - i 30’erne får de mere smag for natur og plads15.7.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti unge mellem 18 og 24 år vil gerne bo i storbyen – og lige så mange vil gerne eje deres egen bolig. Men bylivet bliver gradvist nedprioriteret, når de unge nærmer sig 30’erne. De seneste års renter og stigende boligpriser har dog gjort det svært for de unge at komme ind på boligmarkedet. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum