110 mio. kr. skal løfte fire turismeområder og tiltrække nye investeringer
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter fire turismeprojekter på tværs af landet, som er en af bestyrelsens signaturindsatser med stor betydning for vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Projekterne skal via ny og forbedret fysisk infrastruktur tiltrække nye private investeringer.

Den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme peger på, at der er et investeringsefterslæb i dansk turisme, særligt uden for de store byer. Med i alt ca. 110 mio. kr. støtter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fire projekter, - der med en markant investering i turismeinfrastruktur og områdefornyelse skal bidrage til at tiltrække nye private investeringer.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Turisme er en dansk succeshistorie, og den skal vi bygge videre på. Derfor har vi brug for flere investeringer i dansk turisme, særligt uden for de store byer. Vi skal have virksomheder og ildsjæle til at kaste sig ind i arbejdet, og derfor er det vigtigt, at vi med projekterne her hjælper kommunerne med at vise vejen. Det er projekter, der skal være med til både at tiltrække flere feriegæster, og komme lokalområderne til gavn.”
De støttede projekter i Thyborøn, Naturpark Lillebælt, Juelsminde og Nakskov skal eksempelvis etablere faciliteter og anlæg som fx havnebad, maritime legepladser, promenader og rekreative spots, samt kystterrasser, forbindelsesstier, forbedrede adgangsforhold, forbindelser mellem havn og by samt bedre skiltning og kulturformidling. Flere projekter omfatter også klimasikringsinitiativer.
Fælles for de udvalgte projekter er, at de tager afsæt i strategisk planlægning og vil bidrage til både økonomisk og social bæredygtighed. Derigennem forventninger om tiltrækning af nye private investeringer til gavn for lokal beskæftigelse.
Christian Motzfeldt, forperson for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, siger:
"Som noget helt nyt giver Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse tilskud til etablering af infrastruktur, og vi håber med midlerne til de udvalgte projekter for alvor at få sat skub i de private investeringer via fysisk udvikling af lokale turismeområder i hele landet. Turisme er en af bestyrelsens signaturindsatser, og det ligger os stærkt på sinde at kunne bidrage til at fortsætte de seneste års positive udvikling i sektoren.”
Et af de støttede projekter er ”Thyborøn 2.0: Den maritime kraft”, der modtager 24 mio. kr. til etablering af en attraktiv og turismevenlig infrastruktur, styrkelse af den naturlige wayfinding mellem bydelene og stormflodssikring af både by og natur for at skabe en strukturel og bæredygtig transformation af Thyborøn. Indsatsen forbedrer betingelserne for kommercielle aktiviteter på kort sigt og tiltrækker flere private investeringer på langt sigt.
Borgmester Erik Flyvholm, Lemvig Kommune, siger:
”Midlerne fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er vigtige for, at Thyborøn kan udleve sit fulde vækstpotentiale under hensyntagen til byens særligt bevaringsværdige kulturmiljøer og barske natur. Hertil kommer behovet for klimasikring. Byen opleves som opdelt og kontrastfyldt, og mange gæster besøger kun et enkelt område og kun i få timer. Projektet skal udnytte kontrasterne og skabe sammenhæng i byen og løfte Thyborøn som en destination, det giver mening at investere i. Projektet er resultatet af et stærkt samarbejde mellem Lemvig Kommune, Fonden Thyborøn, lokale aktører og Realdania.”
Fakta om indsatsen
- Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse annoncerede i januar 2023 97 mio. kr. – heraf 62 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og der er modtaget i alt 27 ansøgninger.
- På sit møde 9. november 2023 har bestyrelsen besluttet at give tilskud for ekstra 13 mio. kr. – dvs. i alt 110 mio. kr. (heraf 72 mio. kr. i EU-midler) til fire lokale turismeområdeprojekter, der skal tiltrække nye investeringer.
- Tilskuddet til hvert af de fire projekter er mellem 24 og 30 mio. kr.
Se hvilke projekter, der gives tilskud til, her (pdf)
Kontakt
Hvis du ønsker at vide mere om turismeinitiativerne og den aktuelle pulje til udvikling af turismeområder, kan du kontakte:
Kommunikationskonsulent Henrik Højlund Christensen, hencri@erst.dk, tlf.: 3529 1779
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst2.12.2025 13:41:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer over 92 mio. kr. i cirkulære løsninger i små og mellemstore virksomheder, så de kan øge konkurrenceevnen ved at udnytte deres ressourcer endnu mere effektivt. Der er nu åben for ansøgninger til at få midler.
Nyt innovationsløft skal ruste sjællandske virksomheder til fremtidens udfordringer26.11.2025 17:04:01 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland får nu bedre muligheder for at udvikle nye produkter og services, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger til innovation i SMV’er. 83 mio. kr. skal styrke sjællandske virksomheders samarbejde om innovation og test af løsninger til fremtidens markeder.
Trecifret millioninvestering til erhvervsfyrtårne forstærker danske styrkepositioner21.11.2025 10:43:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse står bag en ny markant investering i at udvikle udvalgte erhvervspotentialer til nye markedsmæssige styrkepositioner, der styrker danske SMV’ers produktivitet. Indsatsen er målrettet innovation, testfaciliteter og kvalificeret arbejdskraft.
Trecifret millionindsprøjtning skal få danske SMV’er i front med cirkulær økonomi13.11.2025 14:05:39 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder kan stå for en stor del af de løsninger, som skal få Danmark i mål med klimamålsætningerne – og det kan der være rigtig god forretning i. Derfor investerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 272 mio. kr., der skal styrke over 200 SMV’ers arbejde med at reducere affaldsmængden og øge genanvendelse, mens de øger ressour-ceeffektiviteten.
Stort vækstløft til danske iværksættere skal sikre fremtidens innovation og produktivitet13.11.2025 08:13:03 CET | Pressemeddelelse
Nye virksomheder og iværksættere udvikler mange af de grønne og digitale løsninger, som Danmark skal leve af i fremtiden. Det potentiale booster Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu med 122 mio. kr. til iværksætterprogrammer og målrettede tilskud til to stærke og veletablerede iværksætterevents, der hjælper iværksættere med adgang til kapital, viden og netværk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
