Norwegian rykker ind i Aarhus Airport med tre nye ruter
Snart kan Aarhus Airport byde velkommen til endnu et flyselskab. Det sker, når Norwegian næste år åbner tre nye ruter fra Aarhus til de spanske solfavoritter Alicante, Malaga og Mallorca.

Et af danskernes foretrukne lavprisflyselskaber, Norwegian, starter tre nye sydeuropæiske ruter op fra Aarhus Airport til foråret. Alicante kommer på afgangstavlen som en splinterny destination, ligesom klassikerne Malaga og Palma de Mallorca også er i flyselskabets sommerprogram. Det er første gang nogensinde, at Norwegian starter ruter op i Aarhus Airport. Norwegian tapper dermed ind i det store potentiale af rejsende, der er i Aarhus-regionen. Op mod 1,3 millioner indbyggere er, med Aarhus Airport’s beliggenhed i hjertet af Østjylland, tættere på at kunne gå ombord i et Norwegianfly end nogensinde. Med østjydernes rejseadfærd, kan det kaste mange passagerer af sig. I første omgang kommer Norwegian ind i sommermånederne 2024 med en sædekapacitet på omkring 50.000 rejsende til de tre spanske soldestinationer.
“Vi er meget glade for, at vi nu åbner vores allerførste ruter fra Aarhus Airport, og dermed kan byde en masse nye passagerer fra Aarhus og omegn velkommen ombord denne sommer. Aarhus Airport har opnået en imponerende vækst de seneste år, og vi ved, at de her tre sommerdestinationer er blandt favoritterne – så vi er sikre på, at de bliver godt taget imod", siger Magnus Thome Maursund, Chief Commercial Officer i Norwegian.
Norwegian blev kåret til Danmarks bedste lavprisselskab ved årets Danish Travel Awards i oktober, og hele lufthavnen glæder sig til, at de karakteristiske haleror med kendte nordiske personligheder og de særdeles brændstofeffektive moderne rødnæsede fly bliver et hverdagssyn i Aarhus Airport. Ifølge direktøren i Aarhus Airport er det populære flyselskab et rigtigt godt match til de rejsende i Østjylland.
”Vi er meget begejstrede for, at Norwegian har valgt at prioritere Aarhus-regionen i deres sommerprogram. Spanien er danskernes foretrukne rejseland, og særligt Alicante har stået højt på vores ønskeliste længe. Der er rigtig mange østjyder, som nærmest benytter Alicante som deres andet hjem, og dem kan vi nu imødekomme med en direkte rute. Det samme tætte bånd er der imellem østjyderne og Malaga, mens Mallorca er et af tidens hotteste feriesteder”, siger Lotta Sandsgaard, som er administrerende direktør i Aarhus Airport, og fortsætter:
”Norwegian har solide relationer til rejseoperatører, og Aarhus Airport vurderer, at de nye ruter vil blive rigtigt godt modtaget af branchen, som et stærkt supplement til vores allerede eksisterende ruter til Malaga og Palma de Mallorca. Vi ser en voksende efterspørgsel, og det er godt set af Norwegian at lægge ud med de tre destinationer og netop nu træde ind i lufthavnens vækstrejse”.
Antallet af rejsende er stærkt stigende i Aarhus Airport. Allerede i september overhalede lufthavnen det samlede passagertal i 2023, og i november oversteg lufthavnens samlede passagertal det totale antal rejsende i 2019. Aarhus Airport er i dag Danmarks hurtigst voksende lufthavn opgjort i internationale passagerer.
Alicante-ruten går i luften som den første den 31. marts 2024 med to ugentlige afgange torsdag og søndag. Dernæst følger Malaga den 6. april 2024 med en lørdagsafgang, mens det første fly til Palma de Mallorca letter den 3. maj 2024 med to ugentlige afgange mandag og fredag.
Billetsalget starter den 14. november, hvor der er et stort antal flybilletter til ekstra gode priser til salg via https://www.norwegian.com/dk/nye-og-kommende-ruter
Kontakter
Tina Baungaard-JensenKommunikationschefAarhus Airport
Tlf:+45 41 28 10 01tbj@aar.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om Aarhus Airport
Aarhus Airport A/S’ ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største. Lufthavnen er igennem de seneste år blevet totalmoderniseret og udvidet til dobbelt størrelse.
I 2024 er Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Det tager cirka 35 minutter at nå Aarhus Airport A/S fra centrum af Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Pegasus Airlines starter flyvninger til Tyrkiet fra Aarhus Airport27.1.2025 12:31:22 CET | Pressemeddelelse
Europas førende lavprisselskab, Pegasus Airlines, åbner en ny direkte rute mellem Aarhus og Antalya i maj 2025. Det er første gang nogensinde, at flyselskabet har touch down i Østjylland.
Et turbulent 2024 landede som Aarhus Airport’s tredjebedste år3.1.2025 14:54:12 CET | Pressemeddelelse
December måned blev en god slutspurt i Aarhus Airport på et udfordrende år. 16,6 procent flere passagerer rejste gennem lufthavnen i årets sidste måned til sammenligning med december 2023. Det samlede passagertal for 2024 lander på 6 procent færre rejsende end i 2023.
Stor rejseaktivitet i november måned i Aarhus Airport3.12.2024 07:54:53 CET | Pressemeddelelse
Antallet af internationale rejsende i Aarhus Airport steg med 12 procent i november måned i forhold til samme periode i 2023. Ryanair udvidede til tre ugentlige afgange til Malaga, og SAS indsatte større fly på Københavnerruten.
Spanske succesruter fortsætter: Norwegian flyver til tre favoritrejsemål fra Aarhus Airport i 202528.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport er igen med i Norwegians sommerprogram, der går i luften til foråret 2025. Østjyderne kan således flyve direkte fra Aarhus til Alicante, Malaga og Palma de Mallorca med et af Danmarks mest populære flyselskaber.
Aarhus Airport har indgået betinget aftale med investor22.11.2024 10:55:05 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airports bestyrelse har indstillet til byrådene i Aarhus, Norddjurs og Syddjurs kommuner, at lufthavnens kapitalgrundlag sikres ved kapitalindskud fra en ny investor. Den ny investor får på sigt aktiemajoritet i lufthavnen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum