Ekspert: Stigende fravær i folkeskolen er tegn på faglig usikkerhed

De seneste data om fraværsprocenter i folkeskolen fra Børne- og Undervisningsministeriet er udtryk for en bekymrende tendens, mener ph.d. i pædagogisk psykologi og kognitiv psykoterapeut med speciale i børn og unge, Tine Basse Fisker.

For selvom den gennemsnitlige fraværsprocent er faldet fra 8,1% til 7,2%, er tallene markant højere end før Corona-pandemien, hvor fraværsprocenten var nede på bare 5%.  

Når det af tallene også fremgår, at hver femte elev har mere end 10% fravær, bør det give anledning til bekymring, mener Tine Basse Fisker, som påpeger, at for at forstå og effektivt håndtere fraværsproblemet skal man se ud over overfladiske årsager, og i højere grad fokusere den faglige usikkerhed og manglende skoleglæde, som mange elever oplever.

"Det er afgørende at styrke elevernes forhold til det faglige og deres relationer til både voksne og kammerater. Når disse fundamentale elementer mangler, står vi over for en alvorlig udfordring: Det bliver svært for eleverne at finde glæde og motivation i skolen. Selvom vi har set et fald fra 26% til 20% i antallet af elever med mere end 10% fravær, er dette stadig dybt bekymrende. Det understreger nødvendigheden af at fokusere på de underliggende faktorer, der har en betydelig indvirkning på elevernes vilje til at lære og deres evne til at engagere sig aktivt i skolelivet”, siger hun og påpeger, at nedlukningerne under Corona-pandemien er blevet tillagt for stor en del af skylden for den stigende mistrivsel

"Corona-nedlukningerne er en brik i det komplekse puslespil, som måske har forstærket ting, som allerede var i gang, men det er ikke den eneste forklaring, som nogle ellers lidt simplificeret mener. Selvom vi oplevede en eksplosiv stigning i fravær under pandemien, er det vigtigt at erkende, at de aktuelle udfordringer strækker sig langt ud over pandemiens rammer", siger Tine Basse Fisker.

Faglig usikkerhed kan føre til mistrivsel

I MentorDanmark, Danmarks største lektiehjælps-virksomhed, genkender man også den problematik, der knytter sig til elevernes faglige usikkerhed og dens indflydelse på trivsel i skolen.

“Den stigende fraværsprocent i folkeskolen kan ofte skyldes elevernes faglige usikkerhed. Denne usikkerhed kan forstærke følelsen af at være udenfor og bidrage til en generel dårlig trivsel, som igen fører til højere fravær", siger Nicklas Kany,  direktør for MentorDanmark. 

Han understreger, at denne faglige usikkerhed ikke kun påvirker de akademiske præstationer, men også elevernes emotionelle og psykologiske velbefindende.

"Det kan være er en ond spiral, hvor faglig usikkerhed kan føre til angst og stress, som igen kan resultere i mere fravær fra skolen", tilføjer han og fortsætter: “Vi oplever at have forældre i telefonen, der bryder grædende sammen grundet deres børns mistrivsel. Den slags udfordringer er ofte en direkte årsag til højt skolefravær. Som en konsekvens ser vi en stigning i antallet af familier, der søger vores hjælp, hvilket understreger behovet for dedikeret støtte til disse elever", siger Nicklas Kany.

”Vi ved, at de står på hovedet ude på skolerne for at løse de her udfordringer, men opgaven er enorm. Hos MentorDanmark prøver vi at være en hjælpende hånd på sidelinjen. Vi gør alt, hvad vi kan for at sende motiverede og glade børn tilbage i skolen, når de har et forløb hos os. Og heldigvis lykkes det ofte, men vi er jo kun en lille brik i det her. Hvis der for alvor skal gøres noget ved problemet, så skal politikerne på banen. Kun ved at gribe ind og tilbyde den nødvendige støtte og ressourcer, kan vi håbe på at se en positiv ændring i fraværsprocenterne og, mere vigtigt, en forbedring i elevernes samlede skoleoplevelse. Hos MentorDanmark ser vi, at når vores mentorer arbejder for et fagligt løft hos eleverne, følger der en markant stigning i deres selvtillid, og dermed øges også deres lyst til at være en aktiv del af skolemiljøet. Det er en simpel, men kraftfuld sammenhæng, hvor større faglighed fører til øget skoleglæde. Det individuelle løft spiller en afgørende rolle i at hjælpe eleverne med at finde deres plads og mening i skolefællesskabet. Ved at styrke elevernes akademiske evner, styrker vi også deres sociale og emotionelle trivsel i skolen”, forklarer Nicklas Kany.