Sunset Boulevard

Lokale skoleelever deltager i plantningen af pioner-mikroskov på 100 m² i Hedehusene

Del

En konkret grøn transformation er undervejs i Hedehusene, hvor elever fra 6. klasse ved Læringshuset, i fællesskab med Sunset Boulevard og Omstilling NU, er inviteret til at deltage i etablering af en mikroskov på 100 kvadratmeter mandag den 20. november.

Mikroskov
Mikroskov Omstilling Nu

Hedehusenes indbyggere kan snart opleve resultaterne af et nyskabende samarbejde mellem Sunset Boulevard og netværksorganisationen Omstilling Nu om etableringen af mikroskove i urbane områder. På mandag, fra omkring klokken 10, vil elever fra Læringshusets 6. klasse deltage i plantningen af mere end 300 planter og 270 træer – en samling der strækker sig fra små planter til vilde æbler og egetræer på et offentligt tilgængeligt areal på Brandvænget overfor børnehaven i nr. 7.  

Et dynamisk læringsmiljø under åben himmel 

Med en ambition om at knytte stærkere bånd mellem unge generationer og naturen, har Sunset Boulevard, som er landets førende danskejede fastfoodkæde, taget initiativ til at erstatte legetøj i børnemenuer med plantning af træer siden oktober 2020. Tiltaget har indtil videre resulteret i plantningen af 344.480 nye træer og har for nyligt udviklet sig til et samarbejde med Omstilling Nu om at introducere mikroskove i byområder, med Brandvænget som en af de første lokationer. 

"Vi vil gerne give folk i området mulighed for at opleve naturen på en anderledes måde," siger administrerende direktør Jens Broch fra Sunset Boulevard. "Eleverne får mulighed for at deltage i plantningen og skabe et udendørs læringsrum. Det handler om at bidrage til gode oplevelser og grønne områder og samtidigt hjælpe de unge generationers viden om og glæde ved naturen på vej - og det betyder mere i det lange løb end legetøj med kort levetid." 

Pionerprojekt inden for mikroskov i Danmark 

Som forberedelse til plantningsdagen har Omstilling Nu faciliteret en workshop med fokus på biodiversitet for 6.-klasses eleverne. Formålet har været at uddybe elevernes forståelse og engagement i projektet. 

"Mikroskove er stadig et relativt ukendt fænomen i Danmark, med få eksisterende eksempler. Konceptet tilbyder en særlig mulighed for at skabe selvstændige økosystemer på små områder, ned til 16 m². Vi stræber efter at øge danskernes forbindelse til og forståelse af naturen, hvilket er essentielt for miljøbevidsthed og -bevaring, og her kan plantning af mikroskove noget særligt. Vi er stolte over at spille en central rolle i lanceringen af projektet i Hedehusene, som vil stå som et af de tidligste eksempler i landet på mikroskovenes potentiale," siger Benjamin Bosman Eg, projektleder for 2030Skov hos Omstilling Nu. 

Mere om mikroskov   

Selvom mikroskove er et forholdsvist nyt initiativ i Danmark, har konceptet opnået betydelig anerkendelse i andre dele af verden, som i Sydeuropa og Holland. Den første mikroskov i Danmark blev anlagt i december 2021 i Kolding, og sidenhen har få lignende projekter set dagens lys. 

Konceptet indebærer dyrkning af små skovområder efter den japanske Miyawaki-metode på steder så små som 16 m², hvor de efter de første par år kan vedligeholde sig selv. Baseret på naturens egne processer, danner skovene et komplekst system med mindst 25 forskellige plantearter, der placeres strategisk for optimal vækst. Du kan læse mere her https://www.omstilling.nu/miyawakiskovedk  

Mere information/deltagelse på dagen  

Ved interesse i mere information, er du velkommen til at kontakte Pia Tobberup, presse@sunset-boulevard.dk, tlf. 61764234.   

Du er også meget velkommen til at kigge forbi på dagen for plantningen, hvor der vil være gode muligheder for fotos og interviews. 

Billeder

Omstilling Nu: Mikroskov
Omstilling Nu: Mikroskov
Omstilling Nu
Download
Omstilling Nu: Mikroskov
Omstilling Nu: Mikroskov
Omstilling Nu
Download
Omstilling Nu: Mikroskov
Omstilling Nu: Mikroskov
Omstilling Nu
Download

Om Sunset Boulevard

Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 44 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og to i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1400 medarbejdere i Danmark. Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med bl.a. oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.

Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye