Kampen mod digitale svindlere styrkes
Sammen med Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Teleindustrien og Ældre Sagen er Erhvervsministeriet nået til enighed om en række initiativer i kampen mod digital svindel. Der er bl.a. enighed om at sænke beløbsgrænsen for straksoverførsler pr. døgn.
Digital svindel er i hastig vækst, og hver anden sag om bedrageri foregår
på internettet. Digitale svindlere kan narre store pengebeløb fra sagesløse
danskere.
”Vi skal have et stærkere værn mod svindlere, så de ikke kan franarre helt
almindelige danskere for op mod en halv million kroner. Jeg synes ærlig
talt, det er forkasteligt, at man kan få sig selv til at stjæle f.eks. ældre borgeres
penge ved at udgive sig for at være en anden. Derfor er jeg glad for,
at vi nu sammen med banksektoren, teleindustrien, Ældresagen og Forbrugerrådet
Tænk er enige om at sikre, at det skal være sværere at være svindler,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Derfor er regeringen sammen med Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk,
Teleindustrien og Ældre Sagen blevet enige om et initiativ, der skal dæmme
op for den nye slags indbrudstyve.
Bankerne vil sænke loftet over, hvor mange penge man som udgangspunkt
kan straksoverføre pr. døgn, uden først at have kontakt med sin bank, til
50.000 kroner. I dag kan loftet på straksoverførsler være op til 500.000
kroner. Bankkunderne kan ændre beløbsgrænsen på de 50.000 kr. efter
kontakt til banken.
Derudover vil Teleindustrien i samarbejde med teleselskaberne etablere
mulighed for, at afsendere af SMS’er kan få beskyttet deres afsendernavn,
så svindlere ikke kan udgive sig for at være fra fx en bank eller en offentlig
myndighed.
Finans Danmark vil desuden bede sine medlemmer om, at gennemføre en
præventiv indsats over for særligt svindeludsatte kunder. Indsatsen vil indeholde
information om fuldmagtsløsninger og en målrettet kommunikationsindsats
om muligheden for at nedsætte beløbsgrænsen yderligere end de
50.000 kroner pr. dag.
Samtidig vil parterne i fællesskab lave en styrket informationsindsats i kampen mod digital svindel.
Aftalekredsen arbejder videre med yderligere tiltag med afsæt i ny tekno-logi f.eks. beskyttelse mod såkaldt spoofing, hvor svindlere ringer eller mailer og udgiver sig for f.eks. at være en bank eller myndighed.
Administrerende direktør i Finans Danmark, Ulrik Nødgaard:
”Vi tager udfordringerne med den stærkt stigende digitale kriminalitet me-get alvorligt. Og vi er fra bankernes side glade for at kunne bidrage til bekæmpelsen af den. Det betyder også, at arbejdet for bankerne ikke slutter her. Kampen mod den digitale kriminalitet vil være højt på dagsordenen hos os også i de kommende år.”
Adm. Direktør i Ældresagen, Bjarne Hastrup:
”Den forfærdelige svindel, som ældre og andre er ofre for, skal stoppes hurtigst muligt. I Ældre Sagen er vi derfor glade for, at erhvervsministeren har samlet alle parter i ét rum, og at vi er enige om at kæmpe for samme sag. Det er helt nødvendigt.”
Direktør i Teleindustrien, Jakob Willer:
”Vi er glade for i dag at kunne præsentere en løsning, som allerede fra næste år kan hjælpe med at til at beskytte bedre mod svindel sms’er. Og jeg tør godt love, at der er flere initiativer på vej fra teleselskaberne. Aftalen her er et godt eksempel på, at det kræver samarbejde og en koordineret indsats at begrænse den digitale svindel.”
Formand for Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip:
”Vi er meget glade for at ministeren har sat sig i spidsen for en hurtig indsats til at forebygge den digital svindel, som vi i appen Mit Digitale Selvforsvar, kan se er i voldsom vækst. De første 4 initiativer her, er en rigtig god start og vi ser frem til at fortsætte arbejdet om flere af de gode ideer, vi har haft på bordet til styrkelse af forbrugerbeskyttelsen.”
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
EIFO investerer i venturefonden D3 for at styrke ukrainsk og europæisk forsvarsinnova-tion4.7.2025 11:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Danmark anerkender den vigtige rolle, som Ukraines forsvarsteknologiske innovation spiller for Europa. EIFO – Danmarks Eksport- og Investeringsfond investerer knapt 32 millioner kroner i D3, en venturefond med fokus på tidlige ukrainske forsvarsteknologiske startups.
Danmark og Ukraine styrker samarbejde om ukrainsk forsvarsindustri på dansk jord4.7.2025 10:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Ukraine tager nu endnu et skridt i det tætte samarbejde om udviklingen af både danske og ukrainske forsvarsvirksomheder. Det betyder, at ukrainske forsvarsvirksomheder kan komme til Danmark og starte produktion på dansk jord.
Ny model gør det nemmere for medarbejdere at overtage ejerskabet af virksomheder27.6.2025 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen sender i dag et lovforslag i høring, som skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden at blive beskattet af overdragelsen.
Ny aftale skal styrke Dankortet26.6.2025 14:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankortet mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
Presseinvitation: Regeringen inviterer til præsentation af aftale om Styrkelse af Dankort26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankort mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum