Ny arkitektur i Danmark - Den første bygning af sin art i Europa

Del

Nyt boligcenter åbner i unik arkitektur i Rungsted Kyst

Læge Charlotte Bech åbner i dag et nyt boligcenter i Rungsted Kyst. Boligcentret ligger i en helt ny form for arkitektur, som samtidigt er verdens ældste. Det er nyt, fordi bygningen her er den første af sin art i Europa. Det er gammelt, fordi det er bygget ud fra principper i yogatraditionen fra oldtidens Indien, kaldet Vastu.

‘’Det er noget helt specielt at give boligkonsultationer i den her Maharishi Vastu bygning’’, siger læge Charlotte Bech smilende, mens hun står i døråbningen og ser ud på morgensolen, der stiger op over Øresund i et væld af lyse farver. ’’Bygningen i sig selv er så fredfyldt, at den står og mediterer. Alle mærker en dyb indre ro og stilhed, så snart de træder indenfor.’’

Læge Charlotte Bech giver en særlig form for boligkonsultationer, hvor man kan få belyst sin bolig ud fra Vastu principperne – og hvis man er klar til at bygge, kan man få hjælp til at bygge sit eget Maharishi Vastu hus. Charlotte Bech samarbejder med en af Danmarks dygtigste prisbelønnede arkitekter, og har allerede hjulpet flere andre par med at bygge Vastuhus i København og Nordsjælland.

‘’Foreløbige undersøgelser fra USA tyder på, at det kan være sundhedsfremmende og gavnligt for ens personlige udvikling at bo og arbejde i en Maharishi Vastu bygning’’, forklarer læge Charlotte Bech.

Læge Charlotte Bech har arbejdet som læge i mange år, bl.a på Gentofte Amtssygehus og ved Rigshopspitalet. I dag driver hun en privat kursusvirksomhed, hvor hun hjælper patienter med alt det, vi kan gøre selv for at holde os sunde og glade, inden for kost, motion, og livsstil - og det handler især om vores bolig. Først og fremmest bør man undgå Sick Building Syndrome -  men der er mange andre aspekter af boligen, som er vigtige.

Der er indtil nu meget få vastuhuse i Danmark. På Sjælland er der en håndfuld - men dette hus er det første af sin art i Europa, for det er et helt specielt design inden for Vastu. Det er en Chaturshala Vastu, som regnes for at være det ypperste og gunstigste - og mest befordrende for at meditere. Her er der fire længer omkring en åben atriumgård, anlagt præcist på koordinaterne, og med hovedindgangen vendt mod den opgående sols positive lys.

For nærmere information om hjælp til renovering, ombygning og nybyggeri i Maharishi Vastu, kontakt læge Charlotte Bech, www.charlottebech.dk, tlf, 33 31 54 44, cb@ceba.dk.

Billeder

Om Charlotte Bech

Læge Charlotte Bech har en baggrund som læge i intern medicin i Tennessee USA, indenfor mavetarmkirurgi på Gentofte Amtssygehus samt intern medicin på Rigshospitalet. Charlotte Bech er autoriseret læge, medlem af lægeforeningen(DADL), medlem af foreningen af speciallæger (FAS), medlem af Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)).

Følg pressemeddelelser fra Læge Charlotte Bech

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Læge Charlotte Bech

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye