Aarhus Symfoniorkester

Venneforening stifter ny talentpris – og offentliggør første modtager.

Del

Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) indstifter en ny talentpris – ASOVs Talentpris – som uddeles årligt til en ung, særligt talentfuld klassisk musiker/musikstuderende. Modtageren indstilles af en jury bestående af medlemmer fra Aarhus Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatorium og venneforeningen. Prisen er på 10.000 kr. og uddeles for første gang den 16. november i forbindelse med koncerten Klare drømme med Aarhus Symfoniorkester. Prismodtageren er den 17-årige violinist Antonia Fuglsang, som modtager hæderen til koncerten.

Antonia Fuglsang
Antonia Fuglsang Jakob Natorp

Aarhus Symfoniorkesters Venner (ASOV) er en særdeles aktiv støtteforening, der siden 1982 har arbejdet med det erklærede formål at “vække, stimulere og udbrede interessen for Aarhus Symfoniorkesters koncerter samt tage initiativer, der kan støtte og fremme orkestrets virke”.

Udover at arrangere gratis koncertoptakter forud for Aarhus Symfoniorkesters koncerter, støtter foreningen orkestret med økonomisk tilskud til projekter i orkestrets regi, til forøgelse og fornyelse af instrumentbeholdningen og til videreuddannelse af orkestrets musikere. Det sker alt sammen gennem Gustav Albeck-fonden, som ASOV stiftede i 1997.

Stiftelsen af fonden var også startskuddet til den første offentlige hædersbevisning – Gustav Albeck-prisen, opkaldt efter primus motor for stiftelsen af Aarhus Symfoniorkester i 1935 – som hvert år gives til en af orkestrets musikere, der har gjort en særlig indsats for musikken eller musikerne i byen og orkestret.

I år udvider Aarhus Symfoniorkesters Venner sin portefølje med indstiftelsen af ASOVs Talentpris på 10.000 kr., som i udgangspunktet vil uddeles årligt til en ung og særligt talentfuld klassisk musiker/musikstuderende på baggrund af indstillinger fra en jury bestående af medlemmer fra Aarhus Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatorium og venneforeningen selv. Prisen er således ikke bundet til orkestret eller byen, men sigter på at hædre og løfte vækstlaget af unge, talentfulde klassiske musikere i Danmark, som står på tærsklen til at blive morgendagens stjerner.

Formand for Aarhus Symfoniorkesters Venner, Tove Christensen udtaler om den nye talentpris: ”Med ASOVs Talentpris ser vi ud over de umiddelbare behov, der eksisterer i Aarhus Symfoniorkester, og kigger i stedet frem og ud – på de unge, danske musikere, hvis talent og kunstneriske virke kommer til at forme fremtiden for klassisk musik i Danmark. Vi er stolte over og glade for, at vi med den nye pris kan være med til at styrke fødekæden i dansk klassisk musik. Noget, der i sidste ende også gavner vores orkester i Aarhus.”

Den første talentprismodtager

En jury bestående af Jesper Nordin (musikchef, Aarhus Symfoniorkester), Mathias Kjøller (1. soloklarinettist, Aarhus Symfoniorkester), Robert Bøgelund Vinther (vicerektor og studieleder, Det Jyske Musikkonservatorium), Winni Siig Nielsen (næstformand, ASOV) og Tove Christensen (formand, ASOV) valgte enstemmigt blandt ni indstillede kandidater, at den allerførste talentpris skulle gå til den 17-årige violinist Antonia Sayako Noda Fuglsang.

Tove Christensen uddyber: ”Antonia er en ufattelig dygtig og hårdtarbejdende ung musiker, som vi sidst oplevede med orkestret, da hun var finalist i Den Danske Strygerkonkurrence i 2022, hvor hun vandt 3. prisen. Her imponerede hun os og orkestret med sit passionerede spil og store tekniske overskud. Det var naturligvis svært at vælge mellem de mange indstillede kandidater, men det var alligevel en enig jury, der efter gode diskussioner landede på Antonia Fuglsang som den helt rigtige modtager af talentprisen.”

Antonia Fuglsang modtager formelt ASOVs Talentpris den 16. november i begyndelsen af koncerten Klare drømme, hvor Aarhus Symfoniorkester spiller musik af Bacewicz, Chopin & Beethoven under ledelse af den unge dirigentkomet Pawel Kapula og med et andet dansk stortalent i solistrollen, klavervirtuosen Gustav Piekut. Til koncerten vil Aarhus Symfoniorkesters Venner desuden overrække årets Gustav Albeck-pris til en af orkestrets musikere. Modtageren af sidstnævnte offentliggøres dog først til koncerten.

Biografi | Antonia Fuglsang

Antonia Sayako Noda Fuglsang er født i Haderslev i 2006 og fik sin første violinundervisning som 5-årig hos Elisabeth La Cour og fortsatte senere undervisningen hos Jette Jokumsen. Siden 2020 er Antonia blevet undervist af professor Mo Yi fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, hvor hun også påbegyndte sit bachelorstudie i efteråret 2022.

Hun har flere gange deltaget i Austrian Masterclasses’ musik-camps for unge strygere såvel som i Masterclasses hos professor David Frühwirth i München og Italien og i Masterclasses i Danmark hos professor Nora Chastain samt Denis Goldfeld og Maciej Rakowski.

I 2019 vandt Antonia orkesterprisen i Syddansk Talentkonkurrence, hvilket gav hende muligheden for at optræde som solist sammen med Odense Symfoniorkester. Antonia vandt talentprisen ved Jacob Gade Violinkonkurrence i 2022, samme år som hun modtog 3. prisen i Den Danske Strygerkonkurrence, hvor hun ligesom resten af finalisterne optrådte sammen med Aarhus Symfoniorkester.

Biografi | Aarhus Symfoniorkester

Aarhus Symfoniorkester blev grundlagt i 1935 og har til huse i Musikhuset Aarhus, hvor det råder over sit helt eget koncertsted; den prisbelønnede Symfonisk Sal. Orkestret består af 67 fastansatte musikere med den legendariske Leif Segerstam i rollen som æresdirigent. Tidligere chefdirigenter inkluderer Marc Soustrot, Giancarlo Andretta, James Loughran and Jorma Panula.

Orkestret tiltrækker sit store og forskelligartede publikum gennem ugentlige abonnementskoncerter, familiekoncerter, kammerkoncerter, og samarbejdskoncerter med festivaler og spillesteder, bl.a. Musikhuset, Smukfest, Spot Festival og Aarhus Festuge. Aarhus Symfoniorkester er desuden fast medspiller ved Den Jyske Operas årlige produktioner i den østjyske landsdel og har desuden en betragtelig indspilningsvirksomhed af både danske, nykomponerede værker og det mere klassiske repertoire.

Orkestret varetager en social og kulturel funktion for byen, med særlige koncerter for udsatte borgere samt mere end 100 skolekoncerter om året. I 2018 lancerede orkestret Musikkens Børn – et ambitiøst familieprojekt, der henvender sig til før-skolebørn og deres forældre.

I 2021 lancerede orkestret en række nye koncertformer – KonTAKT, VelLyd og Fyraftenskoncerten – som hver især udvider koncertoplevelsen og sætter publikum i centrum ved henholdsvis at tilbyde direkte interaktion med orkestret og musikken, et musikalsk rum med plads til ro og fordybelse, og endelig koncerter, der prioriterer socialt samvær og fredagshygge.

Kontakter

Billeder

Antonia Fuglsang
Antonia Fuglsang
Jakob Natorp
Download
Antonia Fuglsang
Antonia Fuglsang
Jakob Natorp
Download
Antonia Fuglsang
Antonia Fuglsang
Jakob Natorp
Download
Antonia Fuglsang
Antonia Fuglsang
Jakob Natorp
Download

Links

EAN-nr: 5790 000 423460 - CVR 55 133 018

Aarhus Symfoniorkester blev grundlagt i 1935 og har til huse i Musikhuset Aarhus, hvor det råder over sit helt eget koncertsted; den prisbelønnede Symfonisk Sal. Orkestret består af 66 fastansatte musikere med den legendariske Leif Segerstam i rollen som æresdirigent.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Symfoniorkester

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Symfoniorkester

Augustinus Fonden støtter Dirigentløftet med 600.000 kr. til en analyse af dirigentområdet27.11.2024 07:45:00 CET | Pressemeddelelse

Dirigenten spiller en afgørende rolle i musikkens verden. Symfoniorkestre, kor, bigbands, mililtærorkestre, ensembler, skoleorkestre osv. har alle brug for musikalsk ledelse, både på højeste professionelle niveau, på musikuddannelserne og i det omfattende amatørmusikliv i Danmark. Nu har Dirigentløftet Danmark sat sig for at kortlægge vilkårene for danske dirigenter, og til det formål har Augustinus Fonden netop bevilget 600.000 kr.

Blomster bliver til træer – og genanvendeligt pap24.10.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Aarhus Symfoniorkester lancerer et grønt initiativ i samarbejde med organisationen Plant et Træ. Fremover vil de traditionelle blomster, der gives til solister og dirigenter ved orkestrets koncerter, blive udskiftet med et symbolsk "træ" lavet af genanvendeligt cellepap. Samtidig støttes arbejdet med at gøre Danmark grønnere med plantning af enkelttræer, frugtlunde ved børneinstitutioner, undervisningsskove, bytræer, alléer og mindetræer rundt om i landet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye