Hvide Sande bliver vært for VM i Windsurf Slalom 2024
13.11.2023 05:30:00 CET | Sport Event Denmark | Pressemeddelelse
Den jyske vestkyst danner endnu engang ramme om et stort, internationalt sportevent, når windsurf-atleter fra hele verden i 2024 mødes i Hvide Sande for at finde en verdensmester i slalom.

Vesterhavet og Ringkøbing Fjord lokker igen verdens bedste surfere til konkurrence i Danmark. Verdensmesterskabet i windsurf slalom bliver afviklet i Hvide Sande til september næste år. Det fortæller en glad projektleder fra den lokale arrangør WATERZ, Katrine Kock Frandsen:
- Vi er megastolte over at trække så stor en international surf-konkurrence til Hvide Sande. Det siger noget om, hvad vi kan lykkes med, når vi arbejder sammen om at fastslå Vestkysten som et af de bedste surfspots i verden. Det er første gang i 15-20 år, at verdensmesterskabet skal finde hele otte titler, så det bliver stort, og vi glæder os helt vildt, siger Katrine Kock Frandsen.
Mangeårigt samarbejde bærer frugt
Det er WATERZ, der med støtte fra Sport Event Denmark, Ringkøbing-Skjern Kommune og Esmark Feriehusudlejning, har fået tildelt verdensmesterskabet i 2024. Mellem 350 og 450 deltagere fra cirka 25 lande forventes at deltage i konkurrencen, der tidligere har været afholdt i blandt andet Italien, Frankrig og Grækenland.
Verdensmesterskabet afvikles i forbindelse med den årlige WATERZ-festival i Hvide Sande, der blandt andet også byder på et breddeevent, hvor vandsportens elite-udøvere og breddesurfere konkurrerer sammen.
- Vi har et mangeårigt og forbilledligt samarbejde med WATERZ i Hvide Sande. Konceptet med en vandsportsfestival med en række aktiviteter, herunder et internationalt mesterskab, passer glimrende til vores ønske om at bringe mennesker sammen omkring en passion for sport og store, sportslige øjeblikke, siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.
Hvide Sande er på surfernes verdenskort
Det er langt fra første gang, Hvide Sande lægger vand til store surf-konkurrencer. De seneste år har blandt andet budt på EM i SUP og GWA Wing Foil World Cup, og begivenhederne sætter positive aftryk på lokalområdet, siger borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Hans Østergaard:
- Det betyder rigtig meget for vores område, at vi igen, takket være WATERZ’ grundige arbejde gennem flere år og den fortsatte støtte fra Sport Event Denmark, bliver vært for en stor, international vandsportskonkurrence. Det er noget, vi kan være stolte af, og det giver os muligheden for virkelig at vise vores unikke naturområde frem for vandsportsturister og folk, der går med tilflyttertanker, siger Hans Østergaard.
Om VM i Windsurf Slalom 2024
- Konkurrencen afvikles 7.-14. september i Hvide Sande
- Forventet antal deltagere: 350-450 deltagere
- Forventet antal nationer: 25
- Disciplin: Slalom
- Otte titler på spil: Youth, Junior, Senior og Master for både herrer og damer
For yderligere information kontakt:
Katrine Kock Frandsen, WATERZ, direkte telefon: 21 28 31 08
Lars Lundov, Sport Event Denmark, direkte telefon: 40314855
Nøgleord
Kontakter
Eline AndersenSenior kommunikationskonsulent
Tlf:+45 51 22 53 85ea@sporteventdenmark.comLars LundovDirektør
Tlf:+45 40 31 48 55ll@sporteventdenmark.comOm Sport Event Denmark
Sport Event Denmark arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer- og deltagerevents. Det er Sport Event Denmarks ambition, at disse internationale sportevents skal involvere og begejstre danskerne, skabe stolthed, udvikle idrætten, skabe vækst og turismeomsætning samt markedsføre Danmark internationalt.
Sport Event Denmark finansieres via udlodningsmidlerne.
Følg pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sport Event Denmark
BWF Thomas & Uber Cup i Horsens rundet af med dansk bronze, stærkt værtskab og markant internationalt aftryk3.5.2026 23:21:05 CEST | Pressemeddelelse
BWF Thomas & Uber Cup Finals 2026 er rundet af i Horsens efter en mesterskabsuge med badminton i verdensklasse, imponerende danske sportslige resultater, stærk dansk opbakning og et internationalt fællesskab, der samlede spillere, fans, frivillige og ledere fra badmintonverdenen.
Danmark er klar til kvartfinalerne ved BWF Thomas & Uber Cup i Forum Horsens30.4.2026 14:28:54 CEST | Pressemeddelelse
BWF Thomas & Uber Cup i Forum Horsens er halvvejs – og Danmark er fortsat med i begge mesterskaber. Præstationens størrelse er ikke at tage fejl af: Danmark er én af blot seks nationer med begge landshold i slutspillet.
Netcompany INEOS confirms late entry for Copenhagen Sprint as all 18 WorldTour teams line up in Denmark30.4.2026 12:05:49 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany INEOS Cycling Team has confirmed that it will take part in Copenhagen Sprint 2026, reversing its earlier decision not to enter the race. The announcement follows shortly after the team unveiled its new Danish partnership with Netcompany.
EM Herrehåndbold i Jyske Bank Boxen: Et mesterskab, et fællesskab og en publikumssucces i international topklasse3.2.2026 08:57:00 CET | Pressemeddelelse
EM i herrehåndbold er afsluttet, Danmark står som europamestre efter sejr over Tyskland i Jyske Bank Boxen. Her et par dage efter reflekterer DanskHåndbold, Herning Kommune, Jyske Bank Boxen og Sport Event Denmark over mesterskabet: Det blev både en sportslig succes, og der blev skrevet organisatorisk historie.
Dansk sejr ved Host City Awards: VM ishockey hædret med international pris2.12.2025 20:31:58 CET | Pressemeddelelse
Danmark cementerer sin position som en førende værtsnation for internationale sportsbegivenheder. Ved Host City Awards 2025 i Glasgow løb VM i Ishockey i Herning med sejren i kategorien Most Sustainable Event, mens Copenhagen Sprint nåede til finalen i kategorien Excellence in Infrastructure & Delivery.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum