Bareen og UNICEF laver unik kollektion for verdens børn
13.11.2023 13:57:50 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
Det danske tøjbrand Bareen og FN’s børneorganisation UNICEF har skabt en særlig unisex kollektion til fordel for verdens børn. Kollektionen, der består af tre lækre styles, lanceres på Børnekonventionens fødselsdag

Mandag d. 20. november er årsdagen for FN’s Børnekonvention. I år markerer Bareen og UNICEF dagen med en unik capsule collection, der hylder og støtter verdens børn. Kollektionen består af en t-shirt, en sweatshirt og et par sweatpants i to forskellige farver, som kommer eksklusivt til salg på bareen.dk. Hele overskuddet går direkte til UNICEFs arbejde for at hjælpe børn over hele verden.
”Hos Bareen vil vi være med til at gøre en forskel og give tilbage til vores omverden og kommende generationer. Ved at samarbejde med UNICEF går vi sammen med en organisation, der både har størrelsen og musklerne til at gøre en reel forskel. Vi er derfor rigtig stolte over, at Bareen kan være med til at støtte og hjælpe børn over hele verden”, fortæller Mathias Rokkjær Klitgaard, Co-founder Bareen.
Velgørende filosofi
Selvom Bareen blot har eksisteret i få år og stadig kan betegnes som startup-virksomhed, har velgørenhed og støtte til gode formål været en integreret del af virksomhedens filosofi siden begyndelsen. Og det samme har et opgør med hurtigskiftende modetendenser og tilbudsræs som Black Friday. Konkret har Bareens filosofi nu udmøntet sig i et meningsfuldt samarbejde med FN’s børneorganisation og støtte til udsatte børn over hele verden.
”I UNICEF er vi rigtig glade for vores samarbejde og kollektion med Bareen, der gør det muligt at vise sin støtte til verdens børn. Det betyder meget for os at arbejde med partnere og virksomheder, der tager ansvar og vil bidrage til at gøre en forskel for kommende generationer. Vi ved, at overskuddet fra kollektion kommer til at gøre en forskel for rigtig mange børn”, siger Susanne Dahl, generalsekretær hos UNICEF Danmark.
Bareen x UNICEF kollektion og Blue Week
Mandag d. 20. november lanceres Bareen x UNICEF kollektionen på bareen.dk. Kollektionen er limited edition og består i alt af tre styles. Herudover vil Bareen afholde Blue Week fra d. 20 – d. 26. nov, hvor 10 kroner pr. solgte produkt går direkte til UNICEF og indsatsen for verdens børn
- Bareen x UNICEF t-shirt, str. XS – XXL, 349,-
- Bareen x UNICEF sweatshirt, str. XS – XXL, 599,-
- Bareen x UNICEF sweatpants, str. XS – XXL, 599,-
EKSEMPEL: For hver Bareen x UNICEF t-shirt, går 200 kroner til UNICEFs arbejde – 200 kroner svarer blandt andet til, at UNICEF kan sørge for rent vand til flere end 2000 børn i en uge.
Om Bareen:
Bareen er en tøjvirksomhed, som blev grundlagt i 2016 og har hovedsæde i København. Med en vision om at levere simple kvalitetsvarer til fornuftige priser, har Bareen formået at vækste forretningen til over 20 ansatte. I starten som udelukkende online forretning, men nu også med fysisk butik i København, som er blevet godt modtaget. Under ledelse af administrerende direktør Mathias Rokkjær Klitgaard stræber bareen altid efter at overgå kundens forventninger til service og kvalitet. For mere information, besøg bareen.dk
Om UNICEF:
UNICEF er FN's Børnefond og vores vigtigste opgave er at skabe varige forandringer for børn og beskytte deres rettigheder. Som verdens største børneorganisation, og en vigtig del af FN, har vi en unik gennemslagskraft i over 190 lande. Vi kæmper for at redde børns liv, beskytte de mest udsatte og bygge en bedre fremtid for alle verdens børn. UNICEF støtter ikke virksomheder, produkter, varemærker eller tjenester. Læs mere på unicef.dk
Kontakter
Morten Bredal
Partnership Communications Manager
UNICEF Danmark
Telefon: +45 2148 1883
E-mail: mbredal@unicef.dk
Anthon Louis
Creative Director
Bareen
Telefon: +45 2894 5693
E-mail: anthon@bareen.dk
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Hvert tiende barn vil ikke sige det til en voksen, hvis deres rettigheder bliver krænket18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn har i forbindelse med Rettighedsstafetten svaret på, hvem de vil fortælle det til, hvis deres rettigheder bliver krænket. Langt de fleste vil gå til deres forældre, men hvert tiende barn vil holde det for sig selv, ligesom 10 procent af de adspurgte svarer, at de ikke ved, hvem de skal sige det til. Fredag overrækkes børnenes svar til undervisningsminister Magnus Heunicke (S) og socialminister Monika Rubin (M).
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold5.8.2026 13:00:59 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





