Danske Spil: Holger Rune kan vinde over historiens bedste
12.11.2023 10:15:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
20-årige Holger Rune og 36-årige Novak Djokovic har mødtes fire gange og vundet to gange hver. I aften skal det afgøres, hvem der skal tage føringen i de indbyrdes opgør og få den bedste start på herrernes sæsonfinale. Djokovic er favorit - også til at vinde turneringen for sjette gang.

I dag starter afslutningen på herrernes tennissæson, når sæsonfinalen skal afgøres. De otte spillere, der ligger højest på verdensrangllisten, mødes i en indbyrdes turnering, og i aften møder danske Holger Rune håd modstand i en af historiens bedste spillere, Novak Djokovic.
”Det bliver afsindigt spændende at følge, når Holger Rune får endnu en kamp mod hans helt store idol, Novak Djokovic. Det står 2-2 i indbyrdes opgør, hvilket i sig selv er lidt vildt. Senest tabte Rune for en uge siden en meget tæt kamp mod serberen, og blandt andet derfor vurderer vi Holger Rune til at have omkring 20 procents chance for at vinde over Djokovic søndag aften. Det så rigtig lovende ud i kampen forleden – og hvis Rune finder de takter igen, kan han godt vinde over Djokovic for tredje gang i karrieren,” vurderer Peter Emmike Rasmussen, der er oddssætter hos Danske Spil og Oddset.
Selvom der er god grund til optimisme og en smule klaphat, er der hos Danske Spil dog ikke megen tiltro til, at Holger Rune går hele vejen og ender som vinder af den prestigefyldte turnering.
”Der skal selvfølgelig en del mere til at vinde hele turneringen, selv hvis han slår verdens måske bedste tennisspiller gennem tiden i sin første kamp. Udover kampen mod Djokovic er der fire kampe mellem danskeren og den samlede triumf, og det er alle kampe mod top-topspillere. Derfor giver vi kun Holger Rune godt 5 procents chance for at gå hele vejen, men vi håber og tror, at han kan finde storformen og det sprudlende, aggressive tennis frem, som vi alle elsker ham for, og vinde de første kampe – og så er Holger Rune kendt som en spiller, der bliver bedre i medgang,” siger Peter Emmike og fortæller desuden, at Danske Spil vurderer, at der er 34 procents chance for, at Holger Rune kommer i semifinalen i turneringen.
Helt overordnet er Holger Rune klar outsider sammen med Andrey Rublev og Alexander Zverev, og Danske Spil giver Djokovic hele 44 procents chance for at vinde turneringen – dermed vil serberen slå Roger Federer af pinden og kunne bryste sig af at have vundet flest sæsonfinaler af alle tennisspillere i verden. Næststørste favorit er ifølge Danske Spil spanske Carlos Alcaraz, som spås at have 24 procents chance for at tage sejren.
Holger Rune møder Novak Djokovic kl. 21, og kampen kan følges på TV2 Play.
Her er de odds, Danske Spil har sat på turneringen:
Rune vinder sæsonfinalen – 18.00
Rune kommer i finalen – 7.50
Rune kommer i semifinalen – 2.90
Rune vinder over Djokovic i første kamp – 4.50
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Jackpot! Heldig dansker vinder 63 millioner i Eurojackpot3.4.2026 22:40:00 CEST | Pressemeddelelse
En dansker fra Valby løber fredag aften med førstepræmien i Eurojackpot – det giver helt vanvittige 63 millioner kroner – skattefrit.
Danske Spil: ”Det kan slet ikke gå anderledes!”3.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste X Factor-udsendelse før finalen kommer ikke til at byde på overraskelser af nogen art – det forudsiger Danske Spils ekspert på emnet.
Julen varer lige til påske: Glemte millionkupon fra Jule Lotto i månedsvis3.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I månedsvis kørte en kvinde fra Sydjylland rundt med en kupon fra Det Store Jule Lotto i handskerummet i sin bil. Uden at vide, at den var en million kroner værd.
Påsken får igen mindst 27 garanterede millionærer – Det Store Påske Lotto vender tilbage1.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne tog sidste år godt imod Det Store Påske Lotto, og millionregnen vender nu tilbage. For anden gang i historien forvandler Danske Spil 2. påskedag til en vaskeægte millionfest med hele 27 garanterede millionærer.
Danske Spil genfinder optimismen: ”Det lugter af VM!”31.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kun 90 minutter mellem det danske fodboldlandshold og en deltagelse ved VM-slutrunden til sommer – og ifølge Danske Spil, så er udsigterne blevet en hel del bedre, end da der var 180.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum