Byg juleminder for en god sag i LEGO® House
13.11.2023 09:33:43 CET | LEGO House | Pressemeddelelse
LEGO® House er pyntet op til jul med gigantiske LEGO juletræer, kreative klodsdekorationer og masser af spændende aktiviteter i alle husets zoner. Og så kan man bygge julehjerter for en god sags tjeneste – til børn, der har brug for legens superkraft.

Fra tirsdag den 14. november er det igen juletid i LEGO® House, og i år er der lagt op til masser af hygge, leg og en helt særlig velgørende aktivitet: Byg et julehjerte og del legens superkraft med et barn, der har brug for den.
- Julen står for døren, og vi har skruet op for hyggen indendørs. Vi glæder os til at se vores gæster slå kreativiteten løs og håber, at de vil være med til at bygge julehjerter for en god sag. I ’Creative Lab’ kan hele familien nemlig bygge sit eget julehjerte og for hvert hjerte, stort som småt, donerer LEGO Koncernen et LEGO sæt til et barn på hospitalet, børnehjem eller i andre sårbare miljøer. Der, hvor man virkelig har brug for legens superkraft, fortæller Kathrine Kirk Muff, administrerende direktør hos LEGO House.
Velgørenhedskampagnen #BuildToGive er ikke begrænset til LEGO House. Her kan alle være med. LEGO Koncernen donerer et LEGO sæt til velgørenhed for hvert hjerte, der bygges af LEGO klodser og deles på sociale medier med hashtagget #BuildToGive.*
Masser af hyggelige aktiviteter
Traditionen tro er der julehygge og aktiviteter på alle etager. Der er rig mulighed for at bygge julemænd, juletræer eller gaver – og du løber med garanti ikke tør for LEGO klodser.
LEGO House er inddelt i kreative zoner med hvert sit tema – og der er julestemning i dem alle. I Gul Zone kan man bygge julefigurer og bringe dem til live på det digitale dansegulv sammen med de andre gæsters kreationer. I Grøn Zone kan man gå på rensdyrjagt og spotte julemandens bortløbne rensdyr i udstillingen eller besøge Story Lab, hvor man kan indspille den næste store julefilm med minifigurer i alle roller.
Nyt tilbud for LEGO fans
Billund er, som LEGO klodsens hjemby, et særligt samlingspunkt for LEGO fans fra hele verden. Derfor lancerer LEGO House, Hotel LEGOLAND og LEGOLAND nu en helt særlig julepakke, der fordobler julehyggen.
Med én samlet billet får man adgang til både LEGO House og LEGOLAND – og man behøver ikke besøge begge steder den samme dag, så der er masser af tid til at fordybe sig. Vælger man at tilføje en overnatning på Hotel LEGOLAND til pakken, så venter der et unikt LEGO sæt** som et varigt minde om et særligt julebesøg i Billund.
Læs mere om juleopholdet HER.
//
*I forbindelse med 2023-julekampagnen #BuildToGive donerer LEGO Koncernen et LEGO sæt til velgørenhed for hvert hjerte, der bygges af LEGO klodser og deles på sociale medier med hashtagget #BuildToGive. Børn under 16 år skal have en voksens tilladelse til at lave opslag på sociale medier. Den samlede årlige donation vil ikke overstige 1.500.000 LEGO sæt med en samlet værdi på USD 15.000.000.
**Så længe lager haves.
Til redaktionen
LEGO House er fyldt med juleoplevelser fra den 14. november til den 30. december 2023.
Hvor: LEGO House, Ole Kirks Plads 1, Billund, Danmark
//
Om LEGO House
LEGO® House, Home of the Brick, er det ultimative oplevelsescenter i Billund – hvor LEGO klodsen blev til. 12.000 m2 stort og fyldt med 25 millioner LEGO klodser, LEGO vandfald og kæmpestore dyr og planter. LEGO House rummer oplevelser for børn i alle aldre, der gerne vil udvikle sig kreativt og udforske de uendelige muligheder for læring gennem leg med LEGO klodsen.
Nøgleord
Kontakter
Gitte CortMarketing Manager
Tlf:52211672media@legohouse.comBilleder



Følg pressemeddelelser fra LEGO House
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGO House
Klodser bliver til klang i LEGO® House18.3.2026 10:36:48 CET | Pressemeddelelse
LEGO klodsen er i centrum for musik og byggeaktiviteter, og genåbningen af Restaurant MINI CHEF gør forårsdagene ekstra fristende i Home of the Brick™.
LEGO® Koncernen fejrer sin hjemby med “I ❤️ Billund” – dette års eksklusive sæt fra LEGO® House19.2.2026 15:25:10 CET | Pressemeddelelse
Dette års eksklusive LEGO House sæt hylder LEGO klodsens fødeby og genskaber nogle af Billunds mest ikoniske LEGO vartegn i miniatureformat.
LEGO House® åbner LEGO Masters Academy Niveau 1: En ny byggeoplevelse med fokus på fællesskab, leg og kreativitet4.2.2026 13:05:24 CET | Pressemeddelelse
Det helt nye Niveau 1 er udviklet med gæsteoplevelsen for øje og inviterer familier og gæster i alle aldre til at udforske LEGO® leg gennem kreative byggeudfordringer med fokus på dyreliv.
LEGO House® åbner sæsonen med 'vilde dyr' og masser af indendørs oplevelser til vinterferien27.1.2026 14:25:28 CET | Pressemeddelelse
Den 29. januar åbner LEGO House med sæsontemaet “Vilde Dyr”. Huset er fyldt med alverdens dyr i naturlig størrelse bygget af LEGO klodser, kreative aktiviteter og masser af gode grunde til at tage turen til Billund, mens vi venter på foråret.
Et job, hvor leg er påkrævet: LEGO House® søger sæsonmedarbejdere23.1.2026 10:20:05 CET | Pressemeddelelse
Når LEGO House gør klar til sæsonen 2026, er fokus ikke kun på nye oplevelser for gæsterne, men også på at byde en ny gruppe sæsonkollegaer velkommen som en del af hverdagen i Home of the Brick
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum