Kæmpesuccesen ”Hvor Ska’ Vi Sove i Nat” endte som et mareridt.
10.11.2023 12:00:00 CET | Lecia Jønsson | Pressemeddelelse
ENDELIG! Lecia Jønssons selvbiografi ”Det’ En Hem’lighed” om 80’ernes store danske navn, duoen LABAN, udgives på onsdag den 15. november.

Lecia Jønsson, den kvindelige halvdel af 80’er pop-duoen LABAN, sætter i en nærværende, personlig og følsom fortælling om hendes oplevelser på vej mod toppen med LABAN nu ord på sine inderste tanker og følelser i tiden med LABAN. Samtidig fortæller hun om vejen til topplaceringen på verdens mest prestigefyldte hitliste, BILLBOARD HOT 100.
- Da succesen blev så stor, at de både to og tre-cifrede millionbeløb rullede ind, gjorde jeg flere tiltag for at beskytte Ivans og min fælles forretning, LABAN, siger Lecia Jønsson.
Lecia Jønsson, der i mange år sang i duoen, Lecia & Lucienne, sammen med sin lillesøster Lucienne og havde et megathit med sangen ”Rør Ved Mig”, er udover at være sanger også tekstforfatter, komponist og sangskriver.
– I december 2017 dukker der så pludselig helt nye oplysninger op om fatale hændelser der er foregået i LABANs inderste kerne, jeg intet kendte til. Herefter bliver det magtpåliggende for mig at indvie omverdenen i mine oplevelser og mit liv i årene med LABAN, fortæller Lecia i biografiens forord.
– Først her begynder det gigantiske puslespil, den virkelige fortælling om LABAN, at samle sig for mine øjne.
– For at kunne skrive selvbiografien, som jeg oplevede det, råt for usødet, har jeg valgt at selvudgive denne 1. del af biografi-duologien, ”Det’ En Hem’lighed/LABAN”.
Pressefotos: Direkte henvendelse til Lecia Jønsson
Kontakter
Lecia Jønsson
Tlf:+45 4083 0251jonsson@lecia.dkBilleder
Om LABAN:
LABAN, en af 80’ernes store danske popgrupper, bestod af Lecia Jønsson og Ivan Pedersen. LABAN har solgt langt over 1,5 millioner plader/CD’er verden over. LABAN, der er udkommet i mere end 40 lande, har ligget højt placeret på hitlisterne på flere kontinenter. Al aktivitet i LABAN stoppede med virkning fra august/1988.
Følg pressemeddelelser fra Lecia Jønsson
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.


